Københavnsk vrede mod aftale

Frygten for, at lokale lønforhandlinger skal føre til splid, fik medlemmer af Københavns Lærerforening til at lange kraftigt ud efter bestyrelsen

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Bevæbnet med korslagte arme, vrede ord og lyserøde medlemskort mødte over 400 af Københavns Lærerforenings (KLF) medlemmer op til generalforsamling på Sankt Annæ Gymnasium torsdag sidste uge.

Selv om punktet ikke stod på dagsordenen, var der ingen tvivl om, at aftenens store emne var en ny KLF-aftale. Aftalen indebærer, at tillidsrepræsentanterne fra 2003 på forsøgsbasis skal forhandle en del af kollegernes løn direkte med skolelederen.

Et snævert flertal i bestyrelsen har stemt for aftalen, og formand Jan Trojaborg var forberedt på at komme i skudlinien.

'For bestyrelsesflertallet var der nærmest tale om et ikke-valg. Vi ville ikke have, at alle lønmidler skulle ud til forhandling på de enkelte skoler, og vi ville godt slå til, mens der kunne indgås endnu en god central aftale. Derfor gik vi på kompromis, med det mindre onde det er, at tillidsrepræsentanterne får en begrænset aftaleret for så vidt angår løn', forsvarede Jan Trojaborg sig, endnu inden forsamlingen havde bebrejdet ham noget.

Decentral glidebane

Den første, der kritiserede indgåelsen af aftalen, var medlem af KLF's bestyrelse, Jane Pilegaard.

'Hvis vi har begået en kæmpebrøler her, så er den grundigt gennemtænkt, ud fra hvad der gavner medlemmerne i København', sagde hun og fortsatte: 'det bedst opnåelige er blevet det mest utålelige. Problemet er, at aftalen nogle steder vil skade arbejdsmiljøet og kræve meget tid'.

Hun mente, at 'fagforeningen har været meget, meget fraværende i det her meget afgørende spørgsmål'.

Jane Pilegaard blev ledsaget af et bragende bifald.

En lang række talere meldte sig fra salen for at forklare, hvorfor de mente, at tillidsrepræsentanterne ikke skal forhandle løn på skolerne. Mange mente, at aftalen var til fare for sammenholdet på lærerværelserne, og flere gav udtryk for, at dette var startskuddet til en decentral glidebane.

Der blev fremlagt flere resolutioner, der gik imod aftalen.

'Det er ikke tillidsrepræsentanten, der skal forhandle lønnen for dem, de arbejder sammen med', sagde Inge Thomsen fra Stevnsgade Skole, da hun fremlagde en resolution, der opfordrede bestyrelsen til, at så få penge som muligt kommer ud på skolerne til forhandling i forsøgsperioden. Derudover opfordredes bestyrelsen til allerede nu at arbejde for at få alle forhandlingerne tilbage til KLF, når forsøgsperioden er forbi i 2004.

Efter en lang debat blev resolutionen vedtaget med stort flertal.

Næstformand i KLF, Michael Olsen, fremlagde en enig bestyrelses forslag til en resolution, som henvendte sig direkte til Københavns Borgerrepræsentation.

'Det er foreningens opfattelse, at decentralisering i alt for stort omfang er blevet brugt til at foretage bekvemme rammebesparelser, hvor politikerne har frasagt sig ansvaret for manglen på de nødvendige resurser og for folkeskolens udvikling', står der blandt andet i resolutionen, som efterfølgende blev vedtaget.

Michael Olsen var positiv over for aftalen og argumenterede for, at der ville være kommet langt flere penge ud til decentrale forhandlinger, hvis bestyrelsen ikke var gået med til at lade tillidsmændene forhandle.

'Vi har i hvert fald i en periode sikret, at cirka 9.000 kroner per lærer er bundet op på centrale aftaler. Det er i princippet det, der er på spil i denne aftale', sagde han senere og henviste til, at de penge ellers skulle forhandles lokalt mellem den enkelte skoleleder og kredsen.

Centralistiske DLF

Jan Maslak, medlem af KLF's bestyrelse, var parat til at forklare, hvorfor han havde stemt ja. Han mente, at det er fagforeningens styrke at melde ud, hvordan de lønpolitiske grundvilkår er, selv om det er politisk ukorrekt og upopulært.

'DLF er netop blevet bebrejdet ikke at have klaret denne opgave i Dafolos evalueringsrapport om DLF. Her står: 'jeres medlemmer tror og handler i lønspørgsmål, som om ny løn-systemet ikke var gældende'. At dette er tilfældet, finder jeg helt uacceptabelt og uansvarligt', sagde Jan Maslak.

Der blev fremlagt tre resolutionsforslag med budskaber om at trække aftalen tilbage eller lade KLF's bestyrelse eller sekretariat varetage de lokale forhandlinger på trods af aftalen. De tre forslag blev i pausen skrevet sammen til ét. I det fælles resolutionsforslag stod blandt andet, 'at generalforsamlingen ønsker, at decentrale lønmidler fortsat skal forhandles af KLF'.

'Den aftale, som bestyrelsen har indgået, bryder helt klart med DLF's politik på området. Tillidsrepræsentanterne var informeret, inden den blev underskrevet. Da bestyrelsen havde hørt tillidsrepræsentanternes holdning, kunne de have ladet være med at underskrive aftalen', sagde Jan Kyrsting, Sønderbro Skole, da han fremlagde det sammenskrevne resolutionsforslag.

Lars Sørensen fra bestyrelsen påpegede, at DLF afviser aftalen.

'Jeg kan frygte for, at arbejdsmiljøet på skolerne lider frygtelig og ubodelig skade', sagde Lars Sørensen.

Det fik Jan Trojaborg på talerstolen.

'I DLF er man en flok centralister, for man lever i en tyrkertro på, at alt kan aftales centralt - lige meget hvilke decentrale vinde der blæser. På forsiden af Folkeskolenstår der i denne uge: 'En kongres, der samler'. Ja, i DLF samles man om ikke at se virkeligheden i øjnene. Vi siger ikke bare nej. Vi har opnået noget her, og derfor vil vi udvide det. Det bliver et meget stort foreningsmæssigt problem, hvis I stemmer for, det sammenskrevne'.

Herefter blev forslaget stemt ned. 112 stemte for, og 140 stemte imod.