Lærerne på Spjald Skole i Vestjylland er frustrerede.

Første skoledag efter sommerferien begyndte de på Undervisningsministeriets Skole-IT-kursus, og det var planen, at de første tre store opgaver skulle afleveres inden efterårsferien, men tingene går ikke, som de skal. Når lærerne skal kommunikere med deres instruktører, kan det ikke lade sig gøre, og det er nærmest tilfældigt, om det lykkes, når de i grupper går i gang med at arbejde med opgaverne.

'Problemet er det fælles konferencesystem SkoleKom', siger en af lærerne Lars Bonde.

'I dagtimerne er det næsten håbløst at komme ind. Det er lige før, det får folk til at miste modet, så de ikke tør binde an med at bruge Internet i forhold til eleverne'.

SkoleKom er livsnerven i Skole-IT-kurserne, og lærerne på Spjald Skole er langtfra de eneste deltagere i efteruddannelsen, der er frustrerede.

I den anden ende af landet, i Ballerup, taler kommunens edb-konsulent Johan Jacobsen ligefrem om en skandale.

Til ingen verdens nytte

'Det er forfærdeligt, at det kører så dårligt lige i denne tid, hvor så mange nye kursister skal i gang. Tusindvis af lærere skal måske bruge Internettet for første gang, og så går det så dårligt. De kan let miste lysten og troen på, at det kan bruges til noget. Der skal hurtigst muligt findes en løsning', siger Johan Jacobsen.

Skandalen består i, at så mange lærere bruger arbejdstid til ingen verdens nytte, fordi SkoleKom ikke virker. Men det er formentlig kun en overgang.

'Jeg har brugt SkoleKom, lige siden det blev sat i gang, og når jeg er mest irriteret over problemerne, siger jeg til mig selv, at systemet har fungeret virkelig godt i årevis, og at det sikkert kommer til at fungere godt igen. Det er i bund og grund fantastisk godt'.

Instruktør på Skole-IT, Flemming Staal, Ikast, siger:

'Mange deltagere i Skole-IT er så nye brugere, at de ikke kan vurdere, om det er dem selv eller systemet, der er noget galt med. Det er det værst tænkelige tidspunkt, problemerne optræder på'.

Hvad der præcis er i vejen, er der forskellige gisninger om. Det mest dækkende er at sige, at konferencesystemet er druknet i sin egen succes. Foruden de 12.000 kursister, der deltager i Skole-IT, er der koblet 148.000 brugere på systemet. Det er mange gange det antal, som firmaet bag SkoleKom, UNI-C, havde ventet. I 1996 regnede man højst med 10.000 brugere i alt. I dag er der 90.000 logins eller sessioner per dag.

Succes blev for stor

'Det er kommet bag på os, at vi har haft så enorm en succes', siger nettjenestechef Martin Bech.

'Det har skabt uforudsete problemer, hvilket vi åbent erkender. SkoleKom er for vigtig til, at det kan accepteres, at det halter af sted. Situationen er, at det er et unikt system, og at det derfor ikke har kunnet lade sig gøre at gennemføre laboratorieforsøg'.

Årsagen til, at succesen er så overvældende, er ifølge nettjenestechefen, at interessen for at være med er selvforstærkende.

'Da alle fik gratis sektornet, var det oplagt at koble sig på SkoleKom og derved også få gratis e-mail. Det skabte øget tilstrømning, og jo flere der er, jo flere vil være med. Det siger sig selv, at det er utroligt interessant, at man på en gang kan ramme alle i undervisningssystemet, der taler dansk', siger Martin Bech.

For brugerne kan det være ligegyldigt, hvad det er, der får SkoleKom til ikke at fungere. De kan blot se til, mens systemet på sjette uge ligger i koma.

'Det er ikke rigtigt, at det ikke fungerer hele tiden. Mellem klokken 9 og 14 kan der være så stort et pres, at nogle brugere ikke kan komme på, og at systemet i perioder kører langsomt, men vi arbejder på højtryk for at finde en løsning', siger Martin Bech.

Grænser flyttes konstant

UNI-C har forsøgt sig i flere retninger. Man har ændret systemet, så det er vanskeligt at bedrive spamming, man har repareret på serveren, sat en øvre grænse på antallet af sessioner på i første omgang 1.000 og nu på 450. Det nyeste forsøg går ud på at flytte Skole-IT over på en anden server.

'Hvis alt går vel, vil problemerne være løst om 14 dage, men det kan også være, at de er overstået hurtigere', siger Martin Bech.

Flytningen af Skole-IT løser ikke problemet på længere sigt, men det kan være første skridt mod en ny struktur, hvor flere områder bliver flyttet væk fra den centrale server.

Imidlertid foretrækker det canadiske firma SoftArc, der har leveret SkoleKoms FirstClass Server, at finde en løsning, så hele SkoleKom kan blive på samme server. Firmaet har til opgave hurtigst muligt at finde en løsning, så den centrale server kan klare belastningen.

SoftArc og UNI-C er i øvrigt ikke enige om, hvad der er årsag til problemerne.

Lederen af SoftArc's MC2 Learning Systems, Julie Adam, klager i bladet 'Computerworld' over, at SkoleKom konstant flytter grænser for ydeevne på både hardware, software og operativsystemer, hvilket påvirker systemets ydelse og driftssikkerhed.

Ifølge netchef Martin Bech har SoftArc lovet, at deres FirstClass Server kunne følge med udviklingen.

'Hver gang antallet af brugere er steget, har vi spurgt SoftArc, om systemet kunne blive ved med at klare det. Det har de svaret ja til, og de har løbende udbygget det. I sidste omgang fik vi lovning på, at det kunne klare mellem 2.000 og 3.000 samtidige brugere. Det er langt over de 500 til 800, der giver problemer i øjeblikket. Der er ingen tvivl om, at fejlen ligger hos SoftArc. De har erkendt, at problemet er den måde, som softwaren kører operativsystemet på', siger han.

2.000-3.000 samtidige brugere lyder ikke af meget i betragtning af, hvor mange der er koblet på?

'Nej, men sådan som systemet bruges, ville det være nok på nuværende tidspunkt, og vi venter på en version, der har betydelig større kapacitet', siger Martin Bech.

Det er Undervisningsministeriet, der har sat Skole-IT i værk, og set fra ministeriet side er det ekstra uheldigt, at problemerne optræder det første år, hvor efteruddannelsen for alvor er i gang.

Pædagogisk konsulent Jan Heilmann mener, at det vil være optimalt, hvis efteruddannelsesdelen bliver på samme server som resten, men det vigtigste er, at den kommer til at virke.

'Vi skal under alle omstændigheder hurtigt have fundet en løsning, så fremtidige kursister kan få en ordentlig start. Problemerne skulle gerne være forbigående, ellers ser det sort ud', siger han.-Jan Kaare er freelancejournalist

For brugerne kan det være ligegyldigt, hvad det er, der får SkoleKom til ikke at fungere. De kan blot se til, mens systemet på sjette uge ligger i koma