Da vi torsdag morgen den 3. september erfarede, at Villy Stentoft var død dagen forinden, var den første følelse præget af lettelse. Villys sidste år var en næsten uafbrudt og ulige kamp mod kræften.

På Bryrup Skole blev der holdt en kort, gribende mindehøjtidelighed for Villy. Inspektøren forklarede eleverne, hvad der var sket. Derefter sang vi 'I østen stiger solen op', en lys og optimistisk salme, som passede til Villys sind.

Nu står vi tilbage med en tomhed, for Villy var nærmest en institution iblandt os. I de godt 30 år, Villy arbejdede på Bryrup Skole, havde han en stor, positiv betydning for klimaet blandt kollegerne. Hans hjerte bankede for dem, som havde det svært, elever som lærere.

Arbejdsdagen var ofte lang, men Villy var grebet af skolearbejdet. I skolens pædagogiske udvalg var han tit den udfarende kraft. Det interessante for Villy var det muliges kunst, hvor langt vi kunne nå i hinandens selskab. Villy var overbevist om, at problemer løses bedst ved en fælles indsats. Hvis Villy ikke selv var lokomotiv i samarbejdet, kunne man altid regne med ham som pålidelig hjælpemotor.

Frem for alt var Villy dog børnenes mand. Han havde et enestående talent for at omgås eleverne, så de følte sig værdsat. Da skolebestyrelsen for nogle år siden skulle være med til at ansætte en ny inspektør, valgte bestyrelsen at spørge eleverne, hvilken type inspektør de kunne tænke sig. Der kom naturligvis en mangfoldighed af forskellige svar, men et gennemgående træk var, at det skulle være 'én som Villy'.

Villy Stentoft var i høj grad elsket og respekteret af både børn, forældre og kolleger. Savnet af ham bliver stort. Vores medfølelse går nu især til hans kone Ingerlise og sønnen Lars. De har begge været hårdt prøvet i de senere år på grund af Villys helbred, som ubønhørligt blev dårligere og dårligere. Må de begge rejse sig nu og genvinde livsmodet.

Bryrup Skole og vort lille lokalsamfund har mistet et enestående menneske.

Æret være Villy Stentofts minde.

Personalet ved Bryrup Skole