Mindre terperi i Singapore

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Regeringen i bystaten Singapore har lagt op til, at eleverne nu skal terpe mindre og i stedet tænke mere kreativt. Undervisningsminister Teo Chee Hean har meddelt, at læseplanerne skal reduceres med hele 30 procent. 'Eleverne skal lære mindre, men bedre', siger han og reagerer dermed på den kraftige kritik, undervisningssystemet i Singapore er udsat for. Indtil nu har eleverne skullet lære et kæmpe pensum udenad. Pisket frem af ærgerrige forældre har mange måttet terpe langt ud over deres fysiske og psykiske formåen, fordi det eneste mål med at gå i skole har været at få gode karakterer. Som følge af denne mildt sagt forældede pædagogik mangler eleverne kreative færdigheder og teamfølelse, og det vil Teo Chee Hean nu forsøge at rette op på.