Bliv medlem

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I disse år er der fokus på skolestarten. Indholdet i børnehaveklassen og samarbejdet om skolestarten er under forandring. Hvis man som børnehaveklasseleder har brug for viden om indholdet i børnehaveklassen, er der hjælp at hente hos Børnehaveklasseforeningen.

Børnehaveklasseforeningen er en pædagogisk/faglig forening, som er opdelt i 18 kredse. Foreningens formål er blandt andet at samle børnehaveklasseledere og andre af skolens småbørnsundervisere i et samarbejde om indskolingens pædagogiske og faglige indhold. Børnehaveklasseforeningen udgiver fagbladet 'Skolestart', som udkommer otte gange årligt. Der afholdes faglige og pædagogiske kurser både lokalt og centralt.

Man kan blive medlem af foreningen, hvis man arbejder som børnehaveklasseleder og er medlem af Danmarks Lærerforening eller Frie Grundskolers Lærerforening.

Yderligere oplysninger ved henvendelse til Børnehaveklasseforeningen på telefon 4585 3311 mandag til torsdag mellem klokken 14 og 16.