Denne tyske minigrammatik er udfærdiget som en opslagsbog i lommeformat. Den indeholder basisgrammatikken i en meget koncentreret oversigtsform, og målgruppen er angivet til at være elever på alle niveauer. Det er jeg dog ikke enig i, for bogen kræver et indgående kendskab til basisgrammatikken. Den kan derfor anbefales til gymnasiet og tilsvarende trin.

Følgende områder er repræsenteret: Sætningsanalyse, kasus, kongruens, kendeord, stedord, tillægsord, udsagnsord, forholdsord, sætningstyper, ordstilling og talord. De tilsvarende latinske betegnelser er også nævnt.

Måden, de forskellige områder præsenteres på, er i vid udstrækning et temperamentsspørgsmål. Denne minigrammatik præsenterer et analysesystem, der symbolmæssigt arbejder på danske præmisser. Det ville være hensigtsmæssigt at supplere med de tyske præmisser, for eksempel at tilføje nominativ ved grundledssymbolet. Når tillægsordet står som attribut, arbejder denne bog med tre grupperinger; det virker uoverskueligt for eleverne i forhold til at nøjes med to, de svage og de stærke endelser.

Inden for udsagnsord bruges dobbeltbetegnelser, for eksempel de svage/de regelmæssige. Det kan være forvirrende for eleverne, også i forhold til en eventuel forveksling med tillægsordenes endelser.

Ikke-reglen bruges som vejledning i at konstatere, om sætningen er en hoved- eller en ledsætning. Fokus på de underordnende bindeord finder jeg både mere korrekt og sikkert. Betegnelsen ledsætningsindledere som synonym for de underordnende bindeord betyder, at eleverne skal forholde sig til to begreber i stedet for et.

Bogens format og sidetal sammenholdt med de præsenterede grammatiske områder medfører nogle meget kompakte sider formuleret i et meget informationstæt og til tider grammatisk indforstået sprog.