Med den seneste reform af folkeskolen er fagligheden blevet styrket blandt andet med flere timer. Det er et godt skridt på vejen til en bedre folkeskole. Men styrket faglighed afhænger i høj grad af lærerne og af lærernes kvalifikationer. Derfor skal folkeskolens lærere rustes bedst muligt til opgaven i både grunduddannelse og efteruddannelse.

Den nuværende læreruddannelse har trods gode intentioner om at styrke lærernes faglighed en række svagheder. Det gælder paradoksalt nok især i forhold til fagligheden.

I dag får de lærerstuderende deres faglige fundament gennem valg af fire linjefag, men den seneste opgørelse af de nye læreres linjefag viser, at valget er »skævt« på den måde, at de lærerstuderende primært vælger humanistiske og musisk-kreative fag og kun i mindre grad naturvidenskabelige fag. Af de nyuddannede lærere i 2003 har hver tredje således billedkunst og hver fjerde hjemkundskab som linjefag. Begge fag udgør kun omkring to procent af folkeskolens timer.

Natur/teknik i 1.-6. klasse er folkeskolens største naturfag, og fysik/kemi er blevet styrket med flere timer. Inden for begge fag mangler der i dag linjefagsuddannede lærere. Men kun hver femte nye lærer kan undervise i natur/teknik, og kun hver 12. lærer kan undervise i fysik.

Modellen med valg af fire linjefag tager heller ikke højde for, at hovedparten af de lærerstuderende er sproglige eller hfere uden megen matematik og naturvidenskab med i bagagen. Dette afspejles i linjefagsvalgene. At skærpe indgangsniveauet til fagene til et b-niveau vil derfor kun få antallet af lærerstuderende, der vælger matematik eller naturvidenskabelige fag, til at falde yderligere.

De seneste tal fra Undervisningsministeriet viser også, at de lærerstuderende har svært ved at gennemføre den nuværende læreruddannelse på normeret tid. Under halvdelen fuldfører uddannelsen på fire år.

Læreruddannelsen bør derfor nytænkes, når Folketinget tager fat på en drøftelse og fornyelse af denne i efteråret 2004. Ideen med faglighed gennem linjefag er god, men fire linjefag er for mange. Til gengæld er der behov for et vist fælles fagligt fundament med en række obligatoriske fag, blandt andet dansk og natur/teknik. På baggrund af de obligatoriske fag kan de lærerstuderende specialisere sig yderligere med to-tre linjefag.

Meritlærerproblematikken må også tages op i forbindelse med den kommende reform af læreruddannelsen. Dansk Industri har været positiv over for at få andre grupper af lærere i folkeskolen med en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse. Men meritlæreruddannelsen er ved at underminere den ordinære læreruddannelse. Og de mange meritlærerstuderende, som optages på dispensation, vækker bekymring. Det har vel ikke været meningen, at meritlærervejen skulle betyde et lavere fagligt indgangsniveau.

Lærernes efteruddannelsesmuligheder må også tages op til debat. I dag er de faglige efteruddannelsesmuligheder for lærere begrænsede. Der er langt imellem de faglige efteruddannelsestilbud. Til gengæld har mange skoler sat fokus på lærerteam og den rummelige folkeskole. Også på seminarier, centre for videregående uddannelse og Danmarks Pædagogiske Universitet er der langt imellem de faglige efteruddannelsestilbud.

Men hvor går færdiguddannede lærere hen, hvis de har brug for faglig opdatering eller kompetencer inden for et helt nyt fagområde?

Ikke alle har tid og resurser til en diplom- eller masteruddannelse. Det er også en meget dyr løsning.

Faglig efteruddannelse bør derfor også indtænkes i reformen af læreruddannelsen ved at opdele fag og fagområder i moduler, som færdiguddannede lærere kan følge som efteruddannelse.

Skal fagligheden i folkeskolen styrkes, skal lærerkvalifikationerne også kunne følge med. Det kræver ændringer af både læreruddannelsen og efteruddannelsesmuligheder.

Hanne Schou er chefkonsulent i Dansk Industri