Mange lærere siger, at de ønsker en stærk og synlig ledelse. Den må dog ikke blande sig i deres egen undervisning, for de har metodefrihed.

Lærerne er vant til en høj grad af frihed i hverdagen, både i forhold til undervisningen og til udefra kommende styring. Derfor har de svært ved at acceptere en leder, som ifølge loven skal blande sig i deres arbejde. Det skal han, fordi han har ansvaret for såvel undervisningen som den pædagogiske udvikling på skolen. Men lærerne opfatter forandringer som et indgreb i deres individuelle udvikling og ansvar. Derfor strider tanken om en stærk skoleledelse imod lærerkulturen, konkluderer Mandag Morgen Strategisk Forum i sin analyse af fremtidens skoleleder. (Folkeskolen nummer 34).

De gamle lærerråd gav lærerne direkte indflydelse på skolens udvikling, hvor de betragtede skolelederen som 'først blandt ligemænd', men heller ikke mere.

I dag må lærerne nøjes med at rådgive skolelederen gennem pædagogisk råd. Alligevel hænger deres holdning til skolelederen som ligemand ved. Det gør det svært at være leder.

'Lærerne har svært ved at gøre op med deres traditionelle ledelsestænkning, hvor en ledelse skal understøtte lærerne og beskytte dem mod ydre påvirkninger,' skriver Mandag Morgen.

Overtalelse som redskab

Lærernes forhold til ledelsen bliver ikke bedre af, at deres arbejdstider nu er underlagt et administrativt system, som betyder, at lederne styrer en langt større del af lærernes arbejdstid end tidligere.

Mange steder har det ført til en 'lønmodtagerkultur', hvor lærerne arbejder efter reglerne, hvilket igen har ført til en stigende polarisering. 64 procent af skolelederne mener, at de nye styrelsesregler og arbejdstidsaftalen har påvirket lærernes engagement og opbakning i negativ retning. Kun ni procent mener, at lærerne er blevet mere positive, mens 26 procent ikke kan se nogen forskel på før og nu.

En skoleleder oplever lærernes manglende opbakning således: Initiativer til ændringer møder ofte stor modstand hos lærere, som af princip er imod forandringer, og som ved, at lederen ikke har andre ledelsesredskaber end overtalelsen.

'Det er vanskeligt at lede medarbejdere, der opfatter al ledelse som bureaukratisk styring og dermed noget negativt,' hedder det i en konklusion, der videre understreger, at skoleledernes problemer i forhold til lærerne forstærkes af, at de selv udspringer af lærerkulturen.

Et stort internationalt forskningsprojekt om skoleledelse fra Uppsala Universitet i Sverige konkluderer: De fleste skoleledere har lange lærerkarrierer bag sig. Det har socialiseret dem ind i lærerrollen. De har kun meget begrænset mulighed for at socialisere sig ind i skolelederprofessionen. De opfatter måske ikke engang skoleledelse som en profession i sig selv.

Accept til at lede

Lærere er dog ikke imod lederskab på alle fronter. I undersøgelsen af det psykologiske arbejdsmiljø blandt lærere i Kolding Kommune (omtalt i Folkeskolen nummer 50/51/52 1995 og nummer 1/2 1996) efterspørger lærerne mere opbakning fra ledelsen.

Kolding-undersøgelsen viste også, at lærerne er yderst tilfredse med at blive taget med på råd, hvilket passer godt ind i lærernes traditionelle opfattelse af, hvordan ledelsen bør være.

'Spørgsmålet er, om de samme lærere vil være parate til en ledelse med større autoritet og gennemslagskraft. En kompetent ledelse, der vel at mærke lytter til sine medarbejdere, men som skærer igennem og tager de endelige beslutninger, der ikke i alle tilfælde følger lærernes ønsker til punkt og prikke.'

Og videre: Fremtidens skoleledelse skal have større indsigt i lærernes arbejde for at kunne løse de mange ledelsesopgaver - ikke ved at indføre en 'lønmodtagerkultur', der bremser lærernes engagement og motivation. Heller ikke ved at indføre kontrol for kontrollens og ledelsens skyld, men for at sikre, at skolen udvikler og fornyer sig i en retning til gavn for alle - for eleverne, lærerne, forældrene og ledelsen - og det kræver en ledelse, der ikke blot er 'først blandt ligemænd', men en ledelse, der har den reelle ret og accept til at lede, skriver Mandag Morgen.

Henrik Stanek er freelancejournalist.