Lærerne har vist stor interesse for de nye diplomuddannelser, der fra i år udbydes under åben uddannelse på Danmarks Lærerhøjskole og seminarierne. I alt 1.300-1.400 går således den 1. september i gang med studierne, de 350-400 på seminarierne, cirka 1.000 på Lærerhøjskolen.

- Diplomuddannelsen er allerede nu godt i færd med at blive en attraktiv videreuddannelsesmulighed for lærerne, siger en tilfreds studielektor ved Ribe Statsseminarium, Leif Geertsen, der er central koordinator for diplomuddannelserne på seminarierne.

Seminariernes diplomuddannelse indeholder tre typer uddannelse:

1) Overbygningsuddannelsen, som er dybere studier i den pågældende studerendes oprindelige liniefag. Indtil videre er det muligt at læse dansk og billedkunst, men det er meningen, at samtlige liniefag skal være dækket ind i løbet af fåår.

2) Suppleringsuddannelsen, som er studier i 'det tredje liniefag'. Tager man derudover studieenhederne pædagogik og fordybelse, så får man en diplomgrad i pædagogik.

3) Funktionsuddannelsen indbefatter foreløbig drama, skoleudvikling, læsning og multimedier og er den af de tre uddannelser, der har været mest rift om i denne første omgang på seminarierne.

Også på Lærerhøjskolen hilser man den store søgning velkommen med tilfredshed. Her kan man tage diplomuddannelse i en lang række fag: IT-vejledning (informationsteknologi), almen pædagogik, psykologi, læsningens didaktik, ungdomspædagogik, ledelse og uddannelsesinstitutioner, skoleudvikling, dansk, engelsk, tysk, fransk, historie og samfundsfag, religion og livsfortolkning, musik, billedkunst, tekstilfag, medie- og informationskundskab, matematik, natur/teknik og hjemkundskab. Desuden har Lærerhøjskolen en håndfuld fag liggende i Undervisningsministeriet, der venter på at blive endelig godkendt.

På Lærerhøjskolen læser man typisk et fag i fire moduler over to år, og når man har taget de dertil hørende fire eksamener, har man en diplomgrad i eksempelvis IT-vejledning.

Diplomuddannelsen er en ganske ny opfindelse fra Undervisningsministeriet, der kalder barnet for 'det parallelle uddannelsessystem', altså parallelt med de akademiske kandidatuddannelser, specielt beregnet for folk med mellemuddannelser.

Derimod har en anden ny opfindelse fra Undervisningsministeriet vist sig som en eklatant fiasko allerede i sin fødsel.

Det drejer sig om den specielle, naturvidenskabelige bacheloruddannelse, der i de kommende år skulle have spyttet lærere ud fra universiteterne til folkeskolernes naturfag.

Så godt som ingen studerende har imidlertid meldt sig til denne nye treårige uddannelse, der bygger på to år med naturvidenskabelige fag på universitetet og ét år i psykologi og pædagogik i et samarbejde mellem universitetet og et seminarium - og ikke meget tyder på, at uddannelsen overhovedet kommer i gang i år hverken på Københavns, Århus, Aalborg eller Odense Universitet.

Ja, studiesekretær Orla Hoppe fra Det Naturvidenskabelige Fakultet i Århus tvivler ifølge Politiken endda på, at Århus Universitet nogen sinde vil få hold med over 15 studerende på den nye, alternative læreruddannelse.