Pisa-debatten er ved at klinge af for denne gang, men der er stadig mange ting, vi kunne lære af Finland. Her er et udpluk af nogle punkter, som gør de finske børns hverdag anderledes end de danskes:

Skoledagen starter sent de fleste dage for de mindste elever, de møder klokken 9, så de er ordentligt udsovede. Det er ikke usædvanligt, at børnene selv tager i skole, fra de er små, de bliver simpelthen hjemme i de trygge rammer, selv om far og mor skal tidligt af sted.

Eleverne er altid ude i frikvartererne uanset alder. De får derved ilt til hjernen, og de får rørt sig. Begge dele er vigtigt for indlæringen. I modsætning til Danmarks overvejende regn og rusk har finnerne frost og sne med gode muligheder for ski- og skøjteløb eller snehulebyggeri.

De finske skoleferier er adskillige uger længere end de danske, specielt sommerferien er lang. De når virkelig at få slappet af og komme væk fra skolearbejdet.

Der lægges stor vægt på kreative fag som musik og billedkunst. Musik er et fag, hvor begge hjernehalvdele aktiveres. Derfor virker musik som et godt grundlag for indlæring i alle andre fag.

Skolefritidsordningen og andre fritidstilbud er ikke udbredt i Finland uden for storbyer. Børnene går som regel hjem til sig selv eller deres kammerater, når de har fri, så der er god tid til at få læst lektierne.

Eleverne har ikke fritidsarbejde. Man anser skolen for at være børnenes arbejde.

Det er forskelle, som ikke i sig selv synes store, men som tilsammen alligevel kan gøre en væsentlig forskel. For vores børns skyld kunne det måske være en idé at ændre nogle af de forhold, som vi byder danske børn, hen i retning af, hvad der bydes i Finland.