Nyd påskeferien sammen med fagfæller på en rundrejse i Vietnam fra Saigon i syd til Hanoi i nord

Det bedste af Vietnam i påsken

Oplev Vietnams historiske byer, enestående natur og en righoldig kultur 4.-17. april sammen med fagfæller

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Vietnameserne er et stolt folkefærd, som på trods af landets turbulente historie har formået at bevare sin kulturelle identitet. Det er venlige, smilende og arbejdsomme mennesker, der omsider har fået grund til at tro på en fremtid med fred og velfærd. Mødet med vietnameserne - på markedspladserne, i rismarkerne, på skolerne og i landsbyerne - vil være nogle af de største oplevelser på rejsen.

Vi begynder i det sydlige Vietnam, hvor vi lander i den pulserende storby Ho Chi Minh City, eller Saigon, som byen hed engang og stadig kaldes. Vi tager på en eventyrlig todagesudflugt til Mekong-deltaet, hvor vi blandt andet skal opleve det farverige og sprudlende, flydende marked.

Rejsen fortsætter til det centrale Vietnam med det idylliske Hoi An og kejserbyen Hue.

Vores eventyr slutter i det nordlige Vietnam, som ofte kaldes det gamle eller det ægte Vietnam. Vi oplever landets mageløse hovedstad, Hanoi, og tager på et krydstogt i den forunderlige Halong-bugt med overnatning om bord på Albatros Travels private båd bygget som en tro kopi af en klassisk vietnamesisk junke.

Rejsefakta:

Rejseterminen er 4.-17. april. Prisen per person i dobbeltværelse er 18.990 kroner. Tillæg for enkelt­værelse er 2.490 kroner.

Med i prisen:

Flytransport København-Saigon og Hanoi-København med Thai Airways. Indenrigsfly i Vietnam med Vietnam Airlines. Alle danske flyskatter og -afgifter. Transport, udflugter og entréer efter programmet på folkeskolen.dk. Indkvartering på gode turistklassehoteller. Krydstogt i Halong-bugten med ophold i udvendig kahyt med eget bad/toilet. Morgenmad dagligt. Frokost dag 3, 4, 5, 11 og 12 samt middage dag 2, 11 og 12. Dansk rejseleder og engelsktalende lokalguide.

Se det udførlige program på folkeskolen.dk

Powered by Labrador CMS