Anmeldelse

Dyskalkuli & matematik

Dyskalkuli & matematik

Statistisk set er mindst en elev i hver klasse talblind. De kan hjælpes, men overses ofte, fordi skolen fokuserer på læse- og stavevanskeligheder frem for dyskalkuli

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvis man sammenligner med det fokus, der i skolen er på elevers læse- og stavevanskeligheder, lader indsatsen i forhold til problemer med indlæring af matematik noget tilbage at ønske. Dette gælder, uanset om man måler i antal støttetimer på skemaet eller i afsatte (efter)uddannelsesresurser: matematikvejledere og matematikkonsulenter hænger ikke ligefrem på træerne.

Fakta:

Titel: Dyskalkuli & matematik

Forfatter: Björn Adler

Pris: 280 kroner

Sider: 295 sider

Type: Bog

Forlag: Special-pædagogisk Forlag

Måske er det heller ikke comme il faut blandt forskere og andre matematiske kapaciteter virkelig at gå i dybden med et emne som dyskalkuli, og den danske litteratur er sparsom. Hvis man vil have ordentlig besked, synes det nødvendigt at vende sig mod udlandet - og takket være Bent Nørgaards formidling gøres denne anmelders forhåndsskepsis i forhold til oversatte værker straks til skamme. stor afstand er der åbenbart ikke mellem dansk og svensk matematikundervisning og ditto tænkning.

Det kan godt være, at bogens første fyldige kapitler med definitioner, afgrænsninger og forklaringer ikke besidder romanens spænding. Men den fortvivlede lærer, der i sin egen undervisning er stødt på elever, som ikke kan nås med nok så mange pædagogiske og matematiske hjælpemidler, vil alligevel være motiveret til at dykke helt ned. 

Fem-seks procent af befolkningen har dyskalkuli i "ren" form. Statistisk set sidder mindst én elev i hver klasse. Der er altså god grund til at hænge på og således nå frem til overskriften udredning og diagnose. Om ikke før, så ved vi nu, at specifikke matematikvanskeligheder lader sig afgrænse, beskrive - og at der kan ydes en indsats for den enkelte elev. Ikke overraskende slår forfatteren i den sammenhæng til lyd for individuel undervisning som optimal og mest effektiv, men med afsæt i nærværende materiale er der da også noget at have sine øgede resursekrav i.

Et lille notabene: Pseudodyskalkuli er følelesmæssige blokeringer, der snarere kan afhjælpes af en psykolog end gennem specialundervisning. Denne vanskelighed må især piger slås med - lyder der bekendt?

Anden halvdel af bogen er viet til det praktisk orienterede, hvor der gives grundige metodiske anvisninger til og konkrete eksempler på arbejdet med færdighedsregning, logik, motivation, kognitiv træning samt - vigtigt - motivation og lyst. Her virker det faktisk befriende med en så kompetent udarbejdet fremstilling, der ikke hopper med på trenden og lader alt være et spørgsmål om læringsstile. Denne del kan ligeledes læses i sammenhæng eller anvendes som opslagsbog.

Mange matematiklærere vil, efter at have fået en teoretisk forståelse af dyskalkuli, sikkert brænde for at gøre noget ved sagen. Dét skulle nok være muligt med den række af fine og specialiserede værktøjer, der her præsenteres. Bagerst i bogen er anbragt et bilag med logikproblemer, som alle kan lade sig udfordre af.