For Dansk Folkeparti er det uforståeligt, at socialminister Henriette Kjær (Folkeskolen nummer 22) ikke ser sig i stand til at indgå i dialog om, hvorvidt man skal etablere sorggrupper til børn, der har mistet en forælder. Hvis det er rigtigt, at der er 500 børn, der skal vente i op til 18 måneder på plads i en sorggruppe, er situationen utilstedelig. Hvis man har kendskab til, hvordan det føles for et barn at miste en forælder, ved man, at der skal gribes ind med det samme. Hvis ikke, vil skaden hos barnet være så ubodelig stor, og det vil koste samfundet uanede resurser, hvis barnet ikke får rette hjælp og er i stand til at komme videre med sit liv, som på dette tidspunkt vil være yderst skrøbeligt. Der bliver plæderet for, at frivilligt arbejde kan gøre en del, og det mener vi bestemt også, men lad os slå fast én gang for alle, at der også er brug for professionel hjælp.

Når et barn har mistet en forælder, kan der opstå så store psykiske traumer, at kun professionelle fagfolk kan hjælpe barnet igennem den første svære tid. Derfor er det alfa og omega, at barnet straks introduceres i en sorggruppe, så barnet kan få bearbejdet sorg, tanker og følelser og komme videre på så normal vis som muligt.

Beløb på op til seks millioner er nævnt, for at dette kan lade sig gøre. I al stilfærdighed spørger jeg, om ikke seks millioner er en dråbe i havet i forhold til, hvad det ellers kan koste samfundet, for ikke at tale om, hvordan disse stakkels børn har det og skal komme videre i livet?

Jeg er overbevist om, at når ministeren får lejlighed til at tænke sig om en ekstra gang, da også vil kunne fremskaffe de fornødne midler, så disse ulykkelige børn hurtigst muligt kan få hjælp. Det må være ministerens fineste forpligtelse at sørge for, at dette sker straks.