Den 1. august 2002 begyndte 41 lærere på deres nye arbejde på Hellerup Skole.

Mange af lærerne var såkaldte ildsjæle. De havde gennem medier og ansættelsessamtaler forstået, at en progressiv, projektorienteret pædagogik skulle være den nye skoles faglige identitet.

Men hvordan mere præcist, det var der ikke megen tid til at finde ud af. Fem dage efter den første arbejdsdag myldrede alle 520 elever ind i den flotte skolebygning. Der kom fart over feltet. Nu skulle lærerne holde skole, men altså uden helt at vide hvordan og uden at have fået tid til at finde ud det.

Da det første skoleår var omme, var lederen holdt op på grund af sygdom, ni af lærerne havde sagt op, og tre var langtidssygemeldte.

»Det var som at skulle spille i Superli-gaen uden at have fået tid til træning. Det må være de dårligste penge, Gentofte Kommune nogen sinde har sparet«, siger tillidsrepræsentant Sahra Gille.

Kommunen indrømmer sine fejl

Kommunen indrømmer sine fejl. Skulle forvaltningen i dag åbne en ny skole, ville det ske på en anden måde, siger skoledirektør Jørgen Bøllingtoft.

»Vi ville ansætte nye lærere allerede 1. juni, hvis det på nogen måde kunne lade sig gøre«, tilføjer han.

»Og vi ville begynde med færre klasser, så der kom en vækstperiode på tre-fire-fem år, før skolen var fuldt udbygget«.

Oprindeligt var det meningen, at Hellerup Skole skulle lægge ud med 0. til 5. klasse, men kommunen valgte i stedet på et tidspunkt at lægge skolen ud på det frie marked så at sige, så forældre frit kunne tilmelde deres børn.

Kommunen skulle nok sørge for, at der blev oprettet en klasse, hver gang der var 20-22 elever på samme årgang. I løbet af kort tid var der 520 elever i stedet for de 275, som forvaltningen havde regnet med.

Krævende forældre var det, endda med modsatrettede krav, viste det sig.

»Nogle forventede en musisk-kreativ undervisning som på Bernadotteskolen«, siger formand for Gentofte Kommunelærerforening Helle Munch Nielsen.

»Andre ønskede den fokusering på fag-fagligheden, som regeringen slår så hårdt på tromme for«.

Al den turbulens har stresset lærerne på Hellerup Skole ud over det almindelige.

»Jeg har aldrig arbejdet så meget som de seneste to år her«, siger Sahra Gille, der har været lærer siden 1994.

»I begyndelsen så jeg meget mere til min kollega Anders, end hans kone gjorde. Vi talte i telefon om natten for at planlægge. Hellerup Skole var simpelt hen gået i blodet på os«, tilføjer hun. Hun holder nu op som tillidsrepræsentant for at få mere tid til familie og videreuddannelse.

»Jeg elsker min skole, og jeg tror på det, vi laver, men det er enormt opslidende. Rigtig mange ansatte her har været syge af stress«.

På et tidspunkt skrev Sahra Gille i sin egenskab af tillidsrepræsentant til kommunens skoledirektør og bad om hjælp. Det hjalp lidt. Der blev givet penge og efteruddannelse til personalet.

»Vi har givet en fast pulje på 400 ekstra lærertimer, og vi ser med milde øjne på vikartimer«, siger skoledirektøren Jørgen Bøllingtoft.

»Der er nu flere lærertimer på Hellerup Skole end på en tilsvarende skole. Desuden har vi ansat en udviklingsleder i foreløbig to år, der skal støtte ledelsen på skolen. Og 10.-klasserne har fået en særlig afdelingsleder«.

Det hjælper alt sammen, men lærerne bliver stadig forpustede, siger Sahra Gille. Selv om skolen er i en begynderfase og er lanceret som pædagogisk eksperiment, får den ikke penge til forsøg eller udviklingsarbejde.

»Hvis nogen har fået indtrykket af, at Hellerup Skole har udviklingsstatus, tager de fejl. Skolens bygninger er ikke færdigmonterede endnu, og opbygningen af organisationen mangler også noget. Det er som at løbe ved siden af bilen, mens man lærer at køre den«, tilføjer hun.

En af grundene til, at arbejdsmiljøet er så ophedet på Hellerup Skole, er, at skolen er »oversolgt« som toptunet pædagogisk eksperiment, mener Helle Munch Nielsen.

»Vi var meget positive, da man fremlagde Skub-planerne om at kombinere den fysiske skoleudbygning med pædagogisk udvikling«, siger hun.

»Desværre mener jeg, at Skub samtidig er et spareprojekt. Det giver sig blandt andet udslag i, at nettoudgiften per elev er faldet i Gentofte Kommune, mens den er steget på landsplan«.

Jens Guldbæk, der er arkitekt og direktør for Skub, vil ikke skrive under på, at Skub er et spareprojekt.

»Vi beregnede i sin tid, at det ville koste mellem 300 og 350 millioner kroner at udbygge skolerne, så flere elever kunne være der«, siger Jens Guldbæk. Elevtallet stiger på otte år 50 procent i Gentofte.

»Men i 1999 besluttede kommunalbestyrelsen så at modernisere i stedet for bare at renovere og tilbygge. Det blev der afsat 460 millioner til. Et beløb, som nu er vokset til 703 millioner, i takt med at andre byggeprojekter som for eksempel skoletandlægen er kommet med«.

En af de højeste klassekvotienter i landet

Helle Munch Nielsen påpeger imidlertid, at kommunens ti skoler ikke er blevet tilstrækkeligt vedligeholdt i 20 år, så 300-350 millioner til tilbygninger ville alligevel ikke række.

»Kommunalbestyrelsen besluttede, at hver elev skal have 9,12 kvadratmeter i de kommunale skoler i Gentofte. Det finder jeg ikke hensigtsmæssigt. Slet ikke da vi samtidig har en af landets højeste klassekvotienter«.

»Samtidig baner den rummelige skoleform vej for besparelser på specialundervisningen, og forbruget af undervisningsmidler er også meget lavt«.

Skoledirektør Jørgen Bøllingtoft afviser at tale om besparelser i et projekt til 703 millioner kroner.

»Med hensyn til undervisningsmidler ligger vi pænt i Københavns Amt«, siger han.

»De 9,12 kvadratmeter per elev kan man altid diskutere, men vi udnytter pladsen bedre. Ja, vi har en høj klassekvotient. Men man behøver ikke bortforklare, at det er en økonomisk attraktiv måde at gøre det på«.

»I øvrigt er det jo vigtigt samtidig at holde fast i, at med den måde, pædagogikken udvikler sig på, den måde, vi undervisningsdifferentierer på, den måde, vi laver holddannelser på, dér bliver klassen stadig en meget vigtig social ramme, men klassen som sådan er jo ikke nær så vigtig som undervisningsmæssig ramme, som den tidligere har været«, tilføjer skoledirektøren.

Derfor spiller klassekvotienter slet ikke den rolle, som de gør i et traditionelt undervisningssyn, mener han.

Enten er du for eller imod Skub

En del af de 700 millioner kroner er gået til udviklingsprojekter og 100 timers efteruddannelse per person til alt personale i skolevæsenet, påpeger Jørgen Bøllingtoft.

»Hvis vi bare havde suppleret de 100 års erfaring med yderligere klasselokaler og gange, jamen, så kunne vi have sparet alt det andet, så skulle de flere lærere og børn bare have haft nogle mursten at være i«.

»Så der hører meget mere med i det, vi har gang i, end at sætte mursten oven på hinanden. Vi har faktisk ingen hensigt om at spare. Vi vil lave et rigtigt godt skolevæsen med et hamrende godt undervisningstilbud til vores børn«.

»Og så vil vi gerne gøre det på en måde, hvor høj kvalitet og effektivitet hænger fornuftigt sammen. Selvfølgelig vil vi det. Hvilken kommune vil ikke det?«

Skub er med andre ord båret af et bestemt skolesyn, den fleksible skole, og kan man ikke tilslutte sig det, så er man ilde stedt som lærer, fortæller kredsformanden.

»Hvis man kommer med kritiske kommentarer om udviklingen, risikerer man at blive stemplet som reaktionær. Derfor er der mange, der holder mund«, siger Helle Munch Nielsen.

Netop dét er måske det største problem ved Skub, mener hun.