»Da jeg kom, fik jeg alle ansatte til at skrive et lille brev om, hvad der trykkede, og hvad der nyttede. Det var barsk læsning, og så gik vi i gang med at lave en drejebog for, hvordan vi holder skole her«, siger Svend E. Pedersen.

Han blev leder på Hellerup Skole i februar for godt halvandet år siden. Til sommer stopper han igen trapper ned til tre dage om ugen i Gentofte Kommune, hvor han skal være med til at gennemføre udviklingsprojekter.

Det giver for meget stress at stå i frontlinjen hele tiden, forklarer han. Også selv om Dorthe Junge, viceskoleinspektøren, tager sig meget af driften og i øvrigt er kontinuiteten i ledelsen.

År to på Hellerup Skole er ved at være slut. For Svend E. og lærerne har det været et år, hvor der er bygget strukturer op.

»Vi gik i gang med at sikre et fundament, en klar struktur. Man siger jo tit, at et billede på den gamle skole er, at strukturen er ligesom et korset, der strammer det kan være svært at komme til at røre sig. Men det andet er jo næsten lige så slemt at der slet ingen struktur er. Så vi har bygget en op med faste rammer for beslutninger, møder og processer. Fordelen her er, at rammerne let kan ændres. De skal jo hele tiden passe til de opgaver, lærere og pædagoger arbejder med. På den måde kan det blive en fænomenal skole«.

»Anerkendelsens år«, kalder han skolens andet år.

»Ligesom Vigotsky siger jeg, at vi skal videre til nærmeste udviklingszone. Det er en stor mundfuld at udvikle en hel skole på en gang. Det havde nok været en god idé kun at have fra børnehaveklassen til og med 4. klasse det første år, sådan som det oprindeligt var planlagt. Derfor er det også godt, at 10.-klasserne nu flytter til et 10.-klasse-center. Det er svært for elever, der kommer fra en traditionel klasserumsskole. Det er en helt anden type udfordringer, man får, når man går her«.

Han fremhæver, at alle ansatte har gjort et fantastisk flot stykke arbejde, en indsats helt ud over det vanlige, for at få skolen til at køre.

Det er 93-loven med udvidelser, der er ved at materialisere sig, mener han. Udvidelserne består i, at skole-hjem-samarbejdet efterhånden får en meget større betydning, men ellers handler skoleformen om undervisningsdifferentiering og fokus på det enkelte barn.

»Det er aldrig enten-eller her, altid både-og. Klassen har en funktion som fællesskab, hvor børnene er sammen med jævnaldrende. Det er demokratiets øvelsesplads, men der kan også godt finde demokratisk dannelse sted på et hold. Der skal opstå fællesskab af, at man lærer noget sammen, foretager sig nogle konkrete handlinger. Det er vigtigt, og det behøver ikke kun at ske i en klasse. Vi skal undgå en skole med trosretninger, men i stedet skabe en skole med retning«, siger Svend E. Pedersen med en underforstået henvisning til debatten om klasseundervisning.

»Reelt er der jo klasseundervisning i de ældste klasser, og her foregår mange typer undervisning. Metodefriheden rækker dog ikke til, at vi bygger skolen om til en klasserumsskole. Og metodefriheden skal sættes af lærerne i et fællesskab, ikke i et enkeltskab. Alt godt lærerarbejde handler om rum, varme og tillid, ikke om systemer«.

Elevansvar og de svage

Han erkender, at nogle elever vil savne den form for styring, der finder sted i en klasse.

Hvad sker med de svage elever i den type skole?

»Bare for at slå det fast: Der er ikke noget med ansvar for egen læring her. Det er lærerne, som har ansvar for andres læring. Sammen med forældrene«, skynder han sig at sige.

»Vi har ikke fundet den endelige løsning på specialundervisningen. Ligesom alle andre er vi søgende sjæle på det område. Vi er kommet så langt, at vi har registreret, hvor problemerne er. Næste år finder vi måske en ny måde at arbejde på. Lige nu er det organiseret med specialundervisning, hvor eleverne kan tages ud af den almindelige undervisning, og samtidig er en hel del timer også meldt ud i de enkelte områder. Vi har meget stor opmærksomhed på det felt, som stadig vil være et markant indsatsområde«.

Samarbejdet med forældrene fylder meget i Svend E. Pedersens hoved. Han mener, at det er underprioriteret både i læreruddannelsen og i pædagogernes og lærernes efteruddannelse:

»Forældrene skal jo repræsentere deres børn. Det gør de også her. De begynder meget hurtigt at spørge: Lærer de noget? Og den samtale skal vi have med dem. Vi skal have udviklet nogle redskaber til løbende intern evaluering, som vi kan bruge i skole-hjem-samarbejdet. For hjemmet er og bliver læringsarena nummer et. Der er en række vilkår og rammer, som skal på plads, for at elevernes læring kan folde sig ud. Det skal vi samarbejde med forældrene om«.

Teamsamarbejde

Lærernes fundament er de selvstyrende team. Også i det næste skoleår sker der ændringer i teamsammensætningen.

»Det handler om at finde den gode balance mellem kontinuitet og fornyelse. Det privatpraktiserende team kan minde om en privatpraktiserende lærer og dermed lukke sig. Vi har ikke fundet den endelige balance«.

Han understreger, at det er vigtigt, at lærerne opfatter sig som Hellerup Skole, ikke som ansat i afdeling Venus eller Merkur. Det er blandt andet også derfor, at han har været med til at få indrettet et stort område øverst på skolen, hvor alle medarbejderne kan være samlet.

Alle lærerne har været eller skal på efteruddannelse i teamsamarbejde, konflikthåndtering og skole-hjem-samarbejde, og efteruddannelsen skal fortsætte løbende, forklarer Svend E. Pedersen. Det er blevet meget sværere at være lærer. Alt for mange politikere tror, at en god lærer er færdiguddannet én gang for alle, men en lærer skal hele tiden være under uddannelse. Teamet har et stort ansvar på Hellerup Skole.

»Ledelsen sætter holdet, men det er teamet, som har ansvar for fagfordeling og næsten alt andet. I et team kan der også opstå konflikter. Der er mange ildsjæle, som gerne vil prøve noget nyt og leve deres drømme ud. Men hvis der er stjernenykker, bliver de jo i hvert fald pillet af i teamsamarbejdet«.

Er Hellerup Skole et spareprojekt?

»Jeg har aldrig mødt et krav om at gøre noget billigere end andre steder. Men vi udnytter pladsen bedre, fordi hele skolen kan bruges til undervisning. Jeg synes, at problemstillingen er absurd. Gentofte Kommune satser 700 millioner på at bygge skole og ombygge skolerne. Det skal ses i sammenligning med, at Socialdemokraterne foreslår, at man i Danmark satser 400 millioner på skoleudvikling, og så siger mange, at det er for at spare penge«, udbryder Svend E. Pedersen vantro.

Han mener, at skolen er en rigtig god skole for de fleste børn:

»Måske er vores skole i virkeligheden ikke så meget anderledes end de fleste andre, men vi har flere muligheder for at gøre Hellerup Skole til en skole til tiden«, siger Svend E. Pedersen.

folkeskolen@dlf.org

hlauritsen@dlf.org

jvolsen@dlf.org