De unge gør i høj grad som deres forældre. Arbejder, stresser fra det ene sted til det andet i en meget planlagt og skemalagt hverdag, og de har et stort forbrug.

I folkeskolens ældste klasser har 75 procent af eleverne erhvervsarbejde ved siden af skolen, og halvdelen af de unge tjener mere end 400 kroner om ugen, som de primært bruger på sig selv. En stor del af eleverne i 8. til 10. klasse møder ofte uforberedte til timerne, fordi de har arbejdet i stedet for at lave lektier, og mange siger, at de vil prioritere deres job højere end skolearbejdet, hvis de ikke har tid til begge dele. Det kan læses ud af en undersøgelse, som HK-Ungdom (Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark) i Horsens har lavet.

I alt har 668 elever fra seks folkeskoler i Horsens besvaret spørgeskemaet fra HK-Ungdom.

De unges erhvervsarbejde har også konsekvenser for, hvordan skolerne kan arbejde. For eksempel kan det være svært at lave projektorienteret undervisning eller tage på rejse, fordi de unge skal passe deres erhvervsarbejde.

Formand for HK-Ungdom Jesper Fanø siger, at han er overrasket over, at så mange skoleelever har erhvervsarbejde, men at det er værre, at 70 procent af dem vil vælge jobbet frem for skolearbejdet, hvis de ikke har tid til begge dele.

- Vi har lavet undersøgelsen, fordi vi ønsker en mere nuanceret debat om fritidsarbejde. Debatten har enten kørt på, at man var for erhvervsarbejde, eller at man var imod. Vi ønsker en debat om, hvor meget arbejde det er sundt at have, når man går i skole, og vi vil gerne debattere forældreansvar i forbindelse med fritidsarbejde for unge, siger Jesper Fanø.

Han kender selv problematikken fra sin skoletid, hvor han prioriterede arbejdet frem for både skolen og vennerne.

- Der ligger også en fare for, at de unge ikke får en uddannelse. For når man som 13-14-årig stort set tjener det samme, som man senere kan få i Statens Uddannelsesstøtte, så er der nogle, der ikke kommer i gang med en uddannelse.

- Men det handler ikke om, at vi vil forbyde arbejde for unge under 18 år. Der er bestemt også mange positive ting ved at have arbejde, siger Jesper Fanø.

Ikke tid til projekter

- Undersøgelsen viser, at det kan være svært for skolerne at leve op til folkeskolelovens intentioner om projektorienteret undervisning. Ved siden af har vi spurgt 18 lærere om deres erfaringer, og mange af dem er enige om, at det er svært at gennemføre en anderledes undervisning, når eleverne skal gå på et fastlagt tidspunkt for at passe deres erhvervsarbejde. Flere taler også om elever, der møder stressede, trætte og uforberedte til undervisningen.

- Men lærerne vurderer også elevernes erhvervsarbejde positivt. Det giver eleverne erfaring fra arbejdsmarkedet, siger Jesper Fanø.

Selv har han på handelsskolen fået at vide, at det var godt, hvis han i sine ansøgninger til job nævnte, at han havde haft erhvervsarbejde. Det er ofte noget, arbejdsgiverne lægger vægt på.

Ud over de faglige konsekvenser peger flere lærere i deres svar på, at mange unge på grund af manglende tid holder op med at dyrke sport og andre fritidsinteresser, hvilket mindsker deres sociale netværk.

Ifølge undersøgelsen arbejder 54 procent af de unge i Horsens ni timer eller mere om ugen.

Rejser volder problemer

Lærere og elever er dog ikke helt enige om, hvor meget erhvervsarbejdet går ud over skolegangen. I undersøgelsen siger kun få elever, at de ofte eller en gang om ugen kommer uforberedte eller trætte i skole på grund af erhvervsarbejdet. Men de 18 udspurgte lærere mener, problemet er større.

- Der er ingen tvivl om, at erhvervsarbejde kan give problemer med skolearbejdet, siger skoleleder Peter Segall fra Højvangskolen i Horsens.

På skolen kender man problematikken fra 10. klasse, hvor eleverne selv havde besluttet sig for et projekt, der indebar en rejse til Bremen. Projektet handlede om at være anderledes, og klassen skulle besøge en skole i Bremen, hvor der gik 25 forskellige nationaliteter. Men før rejsen opstod der modstand fra både elever og forældre. Det kunne ikke lade sig gøre at rejse, når eleverne skulle passe deres erhvervsarbejde efter skoletid.

- Der måtte et stort udrednings- og motiveringsarbejde til fra lærerside, før de kom af sted.

Peter Segall mener dog ikke, at erhvervsarbejde kun har negative konsekvenser. Ofte ser man, at eleven får mere selvværd efter at være begyndt på at arbejde.

- Vores arbejde på skolen er jo ikke altid en ægte beskrivelse af samfundet, den oplever de ved deres erhvervsarbejde, og det udvikler eleverne, siger han.