Han har konstant fokus på elforbruget

Teknisk serviceleder Allan Petersen gennemgår hver måned elforbruget på Lærkeskolen og kan med det samme se, om der er sket noget usædvanligt. Og om det er noget, han kan gøre noget ved.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hver eneste dag bruger han en til to timer på at følge skolens energiforbrug, og han laver løbende analyser af, hvordan det udvikler sig. Og det betaler sig.

For takket være teknisk serviceleder Allan Petersens konstante fokus på energistyring og effektiviseringer sparer Lærkeskolen i Egedal Kommune 128.000 kroner om året i forhold til 1999, hvor han overtog jobbet.

Opskriften hedder konstant fokus på elforbruget. Når Allan Petersen hver måned gennemgår forbruget på skolens forskellige områder, kan han med det samme se, om der er sket noget usædvanligt, og om det er noget, han kan gøre noget ved. Hvis der er opstået fejl i anlægget, kan de udbedres med det samme.

Men først og fremmest gør han elforbruget til et fælles ansvar: »Vi er begyndt at holdningsbearbejde med fokus på de steder, hvor det største elforbrug sker. Nu sørger de ansatte, der færdes i serverrummet, for, at køleanlægget ikke køler mere end til 23 grader. Kantinedamen slukker for industriopvaskeren, rykker tingene sammen i så få køleskabe som muligt og slukker de tomme. Skolefritidsordningen slukker for sin ismaskine og vandkøler hver dag til fyraften. Alle medarbejdere har fået en rigtig god forståelse for at spare på strømmen«, fortæller Allan Petersen.

Lærkeskolen har, siden den blev bygget omkring 1970, haft rumfølere, der selv tænder lys og ventilation, hvis de registrerer, at der er nogen, der bevæger sig i rummene. Men systemet giver ikke så stor mulighed for at styre de enkelte dele i detaljer. Så man oplevede, at ventilationen gik i gang i en hel blok, hvis tre håndværkere gik rundt på skolen i en ferie. Nu slukker skolen helt for mange af anlæggene i ferierne.

Investeringer tjener sig hurtigt ind

Også på Risbjergskolen i Hvidovre har man blik for sparemulighederne. Skolen har investeret i et helt nyt styringssystem. Det betyder, at teknisk serviceleder Lina Drasbeck fra sin computer kan detailstyre ventilationssystemet, så det slår fra om natten og i weekender. Sammen med installation af rumfølere til at styre lyset på gangene og overgang til elsparepærer og såkaldte long life-lysstofrør giver det skolen en besparelse på omkring 10.000 kroner om måneden, anslår hun. I første omgang må skolen sætte penge af til investeringerne, men de bliver tjent ind igen i løbet af ganske få år, siger Lina Drasbeck.

Tørrerum i stedet for skabe

Der er andre områder, hvor man kan hente penge på energibudgettet. Fra sin tid som ansat i militæret kender Allan Petersen metoder til at tørre fugtigt tøj, som ikke var slået an i skolerne. Han fik skolens ledelse med på at bygge et særskilt tørrerum til erstatning for de mere energislugende tørreskabe, man ellers bruger i skoler og - især - skolefritidsordninger. Tørrerummet har en kapacitet, der svarer til otte tørreskabe, men dets energiforbrug er mindre end blot et enkelt af disse. Samtidig tørrer det mere effektivt overtøj af moderne kunststoffer, og så er det ikke mindst børnevenligt: Børnene kan selv gå ind i rummet og hænge deres tøj op, som var det en almindelig garderobe.

Engagement tager tid

Også CO2-niveauet i hvert enkelt lokale er der kommet styr på, idet målere konstant sender oplysninger til den tekniske serviceleders computer, som dermed får mulighed for at skrue ned for den mængde luft, der skal pumpes igennem systemet, uden at det går ud over mængden af frisk luft i de klasser, hvor der er mange elever.

Hverken Lina Drasbeck eller Allan Petersen lægger skjul på, at engagementet i energibesparelserne tager tid. Den bruger de gerne, men gør samtidig opmærksom på, at det øger arbejdsglæden at blive inddraget i arbejdet.

»De tekniske sammenhænge er meget mere komplekse i dag, end de var for bare få år siden, og det samme gælder de tekniske servicelederes rolle. Hvis man vil opnå store resultater på energiområdet, er det vigtigt, at man giver teknisk service en rolle i arbejdet og viser sin anerkendelse«, siger Allan Petersen.

Få hjælp til at knække energikurven

Gentofte, Hvidovre og København er blandt de kommuner, der har indgået en såkaldt »Kurveknækkeraftale« med Elsparefonden. Målet er at standse væksten i energiforbruget. Fonden tilbyder kurser og materialer til skoler og forvaltninger, der gerne vil yde en indsats for at nedbringe deres elregning. Læs mere på www.elsparefonden.dk

Powered by Labrador CMS