Fremtidens skole. Sådan blev Hellerup Skole præsenteret i medierne, længe inden selve skolebygningen stod færdig. Eleverne har flekstid og stempler selv ind, når de kommer. Der er computere overalt, og børnene har selv ansvaret for at lære noget.

Det gav genlyd over hele landet, da Hellerup Skole blev søsat i august 2002. Siden har alle haft en mening om skolen. For lærerne har det været og er en ekstra belastning oven i de andre, som hænger sammen med at sætte gang i en ny skole på en ny måde. I dag mumler lærere på Hellerup Skole lettere trætte: »Bare vi var skole nummer 11 i kommunen og ikke et flagskib«.

Skolen blev oversolgt

»Jeg siger aldrig mere fremtidens skole. Højst en skole til tiden«, siger skoleleder Svend E. Pedersen.

Et åg på vores skuldre. Sådan oplever lærerne de store forventninger.

»Skolen blev oversolgt fra starten. Nogle af eleverne forventede at få en bærbar computer, andre troede, at der hørte svømmehal til skolen«, fortæller en lærer.

Flere af lærerne er holdt op med at fortælle, hvor de arbejder. For når de fortæller, hvor de er, begynder andre at fortælle dem, hvad der foregår på skolen, og hvad de mener om det. »De er umulige at afbryde, og de glemmer totalt, at vi arbejder der. Alle har en mening«.

Lærerne på Hellerup Skole har oplevet at skulle vænne sig til at undervise i et rum, hvor deres kolleger også opholder sig, men det har næsten været det mindste problem. I begyndelsen »faldt man over tv-kabler, hvis man gik et skridt baglæns«, husker en lærer. Der var konstant journalister, delegationer og forskere, som iagttog forholdene og afsagde domme, indtil ledelsen lukkede for medierne.

Svend E. Pedersen håber, at skolen fremover vil få mere plads i en faglig debat mellem kolleger end i medierne.

»Skolearbejdet handler i høj grad om relationen mellem lærere, elever og forældre. Det er ikke noget, man lige kan komme ind og tage temperaturen på og skrive en hurtig dom over«, mener han.

Det var, som om der var en forventning om, at efter tre måneder ville det hele bare køre på skinner, siger lærerne. Det lagde et stort pres på dem.

»Jeg har det skidt med, at den bliver kaldt prestigeskole. Bare fordi nogen vil profilere sig på det. Det vil tage tre til fem år at få det hele på plads, så giv os arbejdsro«, lyder en lærers bøn.

Krævende forældre

Lærerne mener, at flere elever og forældre har valgt skolen ud fra forkerte forudsætninger. Som for eksempel at der var en bærbar computer til alle. Men skolen har ikke flere computere end gennemsnittet af skoler har.

For nogle børn og forældre har det været hipt at blive indskrevet på Hellerup Skole. Andre har måske valgt skolen, fordi de valgte noget andet fra. I hvert fald siger flere lærere, at de har fået mange »skæve« elever.

»Her går forældrene til borgmesteren, før de går til læreren/skolen med et problem. Jeg har arbejdet i en anden kommune, hvor forældrene har samme indkomstgrundlag, men forældrene her har været et chok for mig. For eksempel oplevede en ung kollega, at en forælder ringede op en lørdag og talte i halvanden time«, fortæller lærer Anders Næsbye Christensen.

Men han fremhæver også, at der er mange engagerede forældre, der er gode til at spørge om noget, de ikke umiddelbart forstår. Som interesserer sig meget for deres børns liv og skolen.

Lærer og tillidsrepræsentant Sahra Gille har oplevet forældre, der ikke kunne forstå, at hun ikke ville gøre, som de ønskede, bare fordi det ikke stod i folkeskole-loven. Det mente de ikke kunne være et problem, når de nu bad om noget bestemt.

Nogle forældre opfatter sig som kunder i butikken, og kunderne har jo altid ret.

folkeskolen@dlf.org

hlauritsen@dlf.org

jvolsen@dlf.org