Skellerup Skole præsenterer nogle faktuelle oplysninger om kommunen forneden, og det er positivt, siger Claus Due, der rådgiver i markedsføring.

Når han ikke selv har taget oplysningerne med i sin version af annoncen, skyldes det, at han hellere ville bruge pladsen på noget andet.

Til gengæld har han ført en anden tanke videre, nemlig at dele teksten op i underoverskrifter. Der er dog en afgørende forskel mellem hans annonce og den oprindelige.

'Ord som 'Vi tilbyder' og 'Vi forventer' har ingen værdi i sig selv. Derimod skal man beskrive sine forventninger', siger Claus Due.

Den oprindelige annonce opererer med punktopdeling, og det er også godt. Der er bare for mange punkter.

'Læseren kan ikke overskue flere end to krav, og så skal ordene sige noget. Hvad betyder det for eksempel, at skolen har fokus på skolestart? Tal i menneskesprog frem for faktuelt sprog. Ellers er det som at servere en rå bøf og bede gæsten om at forestille sig, hvor lækker den kan blive'.

Dertil kommer, at skolen ikke har prioriteret oplysningerne, men lægger vægt på alting. Når man kan det hele og forventer alt, kan ansøgeren ikke se skolen for sig.

'Det er bedre at fremhæve en eller to ting, som giver skolen liv. Hvis man blot skriver, at skolen har 108 elever, siger læseren til sig selv: 'Den skole er alt for lille til mig'. Skriver man i stedet: 'Vi har en dejlig størrelse, og selv om vi er en lille skole, får du rig mulighed for at udvikle dig', hjælper man læseren i gang med at tænke videre: 'Hvad betyder skolens størrelse for mig?''.

Claus Due har i øvrigt aldrig set, at en skole har søgt en lærer, der arbejder uengageret eller har en elendig humor.

'Hvis negation ikke giver mening, er vi ovre i afdelingen for floskler, og så kan læseren ikke se, at skolen adskiller sig fra andre'.

stan