Vi kender udtrykket 'mind the gab' fra London Underground. Det blev også vendingen for 12 deltagere fra ti europæiske lande i rapporten til Europakommissionen i forbindelse med et studiebesøg under Arion-programmet. I en uge studerede og drøftede vi intenst, hvordan vi undgår at udstøde børn, unge og familier fra uddannelse og fra det sociale og kulturelle fællesskab. Brixton - et af de mest socialt belastede områder i England - var studieturens mål - progressive lokale kræfter var vores værter. Enigheden var stor blandt deltagerne.

Uanset om vi kommer fra decentralt eller centralt organiserede systemer, har vi en fælles dagsorden. Vi må udvikle strategier, så vi undgår denne udstødelse af svage grupper. Men det er vi da gode til i Danmark - hele vores uddannelsestænkning bygger jo på det idégrundlag. Der er ikke noget, der tyder på, at vi er specielt gode til det - måske snarere tværtimod.

Hillerød overtog sammen med Herlev og Birkerød stafetten 'Lysets Land' fra Skagen og Århus - et projekt, der sætter fokus på den sociale dimension i pædagogikken. Et projekt om at give børn og unge et bedre liv - og hvor institutioner og skoler i højere grad arbejder med en ny og reflekteret balance mellem det individuelle og det fælles, det intellektuelle og det sociale. Og pointen er, at vi gør det sammen - medarbejdere og ledelse i daginstitutioner, skoler, skolefritidsordninger og klubber. Ikke fordi vi skal fremme en udefinerbar grumset faglighed - tværtimod - der er brug for de faglige identiteter - men der er et ubønhørligt krav om, at der udvikles fælles normer og værdier for det professionelle arbejde med børn og unge. Det betyder, at lærere, pædagoger og andre fagpersoner deltager i fælles kompetenceudvikling, hvor der ikke er valgfrihed for den enkelte, men hvor man må acceptere, at såfremt man arbejder inden for børne- og ungesektoren, så er der fælles grundlæggende værdier og principper for arbejdet.

I en tid, hvor de individuelle krav til fællesskabet overskygger et nødvendigt fokus på fællesskabets behov for individualitet, er der brug for kræfter, der kan være drivkraft for en udvikling og samtidig garant for fastholdelsen af en social dimension i arbejdet med børn og unge - herunder især børn, unge og familier med særlige behov. Ledelsen i vores skoler og institutioner skal påtage sig denne vigtige rolle. Ledelsens råderum - oversat ved autonomi, autoritet og handlekraft - har kun mening, såfremt lederskabet formår at give medarbejderne de samme rammer. Den indforståede skolekultur må oparbejde en større accept af den omgivende verdens betydning for børn og unges læringskompetence. Det tværfaglige interessefællesskab for børn og unges udvikling og selvstændiggørelse skal styrkes gennem en distriktsorganiseret samarbejdskultur, hvor enkeltinstitutionernes normalitetsopfattelse øges, og hvor det lokale netværks muligheder udnyttes bedre. Alle fagpersoner og den samlede ledelseskraft må udvikle og fastholde strategier og arbejdsformer, der undgår udstødelse af de svage grupper. Det forudsætter en politisk ledelse med visioner, en pædagogisk/administrativ ledelse, der anvender tid, energi og mod på opgaven, en dygtig medarbejderstab og en fagpolitisk interesse.

Alternativet til en succes i forsøget på at undgå denne udstødelse vil være en forarmelse af det enkelte individ og en trussel for demokratiet.

Derfor - 'mind the gap' - kløften mellem den svage og den veltilpassede gruppe vokser i dagens Danmark. Det er ingen tjent med, og vi har ikke råd til det.

Leo Knudsen er direktør i Hillerød Kommune for børn og kultur