Få sjælen i jobbet frem

Kampen om lærerne begynder allerede i jobannoncen, hvor det gælder om at skille sig ud fra mængden

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Alt for mange skoler lægger vægt på kommunens navn, på skolens størrelse og på andre formalia, når de søger nye lærere. Derfor ligner annoncerne på jobsiderne i Folkeskolen hinanden til forveksling.

Det går ikke, mener Claus Due, der rådgiver i strategi og markedsføring.

I takt med at manglen på lærere slår igennem, stiger behovet for at skabe annoncer, der skiller sig ud fra mængden, og som giver læreren lyst til at høre mere om jobbet.

'Arbejdsløse lærere og lærere på flugt fra en arbejdsplads skal nok henvende sig, uanset hvordan annoncen er udformet. Men de mest interessante ansøgere findes ofte blandt lærere, som er godt tilfredse med deres nuværende job. Hvis vi skal have dem op af stolen, skal vi tilbyde noget, der er bedre end det, de har. Og det skal vi synliggøre i jobannoncen', siger Claus Due.

Han er direktør i Due og Partners og har skrevet bogen 'Annoncer, der virker'. Folkeskolen har bedt ham give bladets jobannoncer et serviceeftersyn. Valget faldt på Skellerup Skole på Østfyn og Nørre Alslev Skole på Falster, fordi ingen af deres annoncer får læserne til at drømme om nyt job.

'En annonce har ét eneste formål, nemlig at skabe en drøm i hovedet på læseren, så han får lyst til at høre mere om jobbet. At samtalerne ligger mellem klokken 16 og 21, er komplet ligegyldigt. Ingen kunne finde på at vælge det rette job fra, fordi de hellere vil til samtale om morgenen. Og så bliver læseren typisk opfordret til at ringe til den ene eller anden på dette eller hint telefonnummer, mens ansøgningen skal et helt tredje sted hen. Det er spild af annonceplads', siger Claus Due.

De mange kedelige annoncer er udtryk for, at skolelederne er tvunget til at lave noget, de ikke er gode til, mener han.

'Fordi man er en god skoleleder, behøver man ikke at være god til at lave jobannoncer. Men det kan man blive'.

Overlevelse i tre akter

Der er tre faser i en annonces liv. Eller som Claus Due udtrykker det: En overlevelseskamp i tre akter.

Først skal annoncen tiltrække læserens øje, for eksempel med et foto eller en interessant overskrift.

Dernæst vil han scanne ned over annoncen. Derfor skal den byde på små overskrifter, fremhævninger, billedtekster, farver og andre små fikspunkter. Tilsammen skal de få læseren til at synes, at jobbet umiddelbart lyder så spændende, at han må læse annoncen mere indgående.

'Tekst i endeløse baner er svær at holde rede på. Derfor skal annoncen deles op i mindre bidder. Samtidig skal hver overskrift fortælle læseren en historie. Jo lettere en annonce er at gå til, desto mere tilbøjelig er læseren til at beslutte sig for at læse den'.

Man må gerne peppe en annonce op, men man skal selvfølgelig altid være ærlig og troværdig, alt andet giver bagslag, siger Claus Due.

'Et godt trick er at skrive annoncen, som om man skriver til en af sine venner. Så kan læserne fornemme, at der er mennesker bag, og det gør det lettere at engagere sig i annoncen'.

Henrik Stanek er freelancejournalist