Østjysk religionskrig

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Sognepræsterne i en række østjyske sogne er gået på barrikaderne, fordi flere skoler har besluttet, at konfirmationsforberedelsen skal finde sted om eftermiddagen.

I Borum, Lyngby og Sabro uden for Århus har sognebørnene således fået besked på, at der ikke længere er begravelser eller bisættelser to-tre eftermiddage om ugen, og at indskrivningen af konfirmander er aflyst på grund af 'et usædvanligt pres' fra Sabro-Korsvejens Skole.

Konstitueret skoleleder SørenRedeker, Sabro-Korsvejens Skole,udtaler til Århus Stiftstidende, at han og skolebestyrelsen er helt enige:

'Konfirmandundervisning om eftermiddagen generer vores undervisning mindst muligt', siger han.

På nogle skoler i området har man valgt et kompromis, så eleverne halvdelen af året går til konfirmationsforberedelse om morgenen, mens de resten af året møder om eftermiddagen, mens andre skoler holder fast ved de traditionelle morgentimer.