Syv uger oveni

De lærerstuderende kan godt give den en ekstra skalle, mener politikerne bag den nye lov

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Seks-syv ugers fuldtidsstudium. Så meget overarbejde kræver den nye læreruddannelseslov af dem, som vælger både dansk og matematik som linjefag. De får nemlig fire år til at bestå en række fag, som sammenlagt er normeret til 4,15 års fuldtidsstudium.

Selv om seks-syv uger lyder af meget, er Venstres uddannelsespolitiske ordfører Anders Mølgaard sikker på, at de studerende kan klare presset.

- Der er langt fra det, de studerende yder i dag, og til deres maksimale ydeevne. Mange af dem har jo et vikarjob ved siden af studiet. Den nye lov øger de faglige krav markant, men jeg tror, de studerende kan yde endnu mere. Og de vil gerne. De kritiserer, at man laver så lidt på seminarierne i dag. De vil have skrappere krav. Men selv hvis vi med den nye lov får drejet kvalitetsskruen helt i bund, vil der stadig være en lille gruppe studerende, som kan kapere mere end de andre, og de får med den nye aftale friheden til at vælge både matematik og dansk som linjefag, siger Anders Mølgaard.

S ocialistisk Folkepartis Aage Frandsen er ikke helt så begejstret, men han mener, at politikerne fandt den bedst mulige ordning på et problem, som er meget svært at løse. Og, siger Aage Frandsen, det er helt frivilligt, om man vil påtage sig den ekstra forpligtelse.

Anne-Marie Meldgaard fra Socialdemokratiet er på linje med Aage Frandsen.

- Vi giver de studerende et positivt tilbud. De får lov til at læse de to fag, hvis de vil. Hvis de ikke vil, kan de bare lade være, siger Anne-Marie Meldgaard, som finder det helt uretfærdigt, hvis problemet med de 0,15 årsværk bliver blæst op som noget stort og negativt.

Hvis man omregner 0,15 årsværk til arbejdstimer, betyder aftalen, at de lærerstuderende, som tager både dansk og matematik som linjefag, i et år får en ugentlig arbejdstid på 42,5 i stedet for 37 timer. Dén sammenligning køber Anne-Marie Meldgaard imidlertid ikke. Årsværk er et helt administrativt begreb, som intet har med virkeligheden at gøre, og der er, siger Anne-Marie Meldgaard, ikke nogen direkte sammenhæng mellem årsværk og arbejdstid for de studerende.

- De kan selv justere deres arbejdstid. Der er ikke mødepligt til alle timerne, så de kan bare følge dem, de har lyst og overskud til. Heller ikke i dag bruger de lige meget tid på studiet. Nogle forbereder sig meget, andre forbereder sig kun lidt, siger hun.

Pædagogisk chef i DLF, Jørgen Marcher, afviser, at årsværkene er helt tilfældige. Der er en sammenhæng mellem årsværk, arbejdsbelastning og studietid. Derfor forudser han også, at aftalen om de 4,15 årsværk vil forlænge studietiden.

- Aftalen inviterer til, at man overskrider den normerede studietid. Eller sagt på en anden måde: Hvis man bare kan tage 0,15 årsværk oveni, må kravene til de fire årsværk være for små, siger han.

Også Knud Erik Bang, formand for seminarierektorerne i Danmark, savner logik i politikernes løsning.

- Aftalen er ikke en katastrofe for seminarierne, men der er en logisk brist i den. De studerende, som vælger dansk og matematik, får seks-syv ugers undervisning for meget. Da seminarierne betales efter taxameterprincippet, skulle vi jo have ekstra penge, men det får vi næppe. Jeg er i hvert tilfælde ikke optimist. Men hvis Finansministeriet en dag fandt ud af, at en flok studerende kun modtog undervisning i 0,85 årsværk, er jeg helt sikker på, at ministeren straks ville kræve pengene tilbage, siger han.mh

Powered by Labrador CMS