Oprør i Kalundborg

Vestsjællands Lærerkreds anklager Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse for manglende respekt for kongressens vedtagelser

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Ialt 40 vrede medlemmer af Vestsjæl-lands Lærerkreds var forleden aftensamlet i Kalundborg, hvor de i enighed vedtog en skarp udtalelse mod Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse.

Så vrede er de i Kalundborg, at de har valgt at give et medlem et rente- og afdragsfrit lån fra kredsens særlige fond frem for at tage imod et beløb, Kalundborg Kommune vil honorere hende med. Kommunen vil nemlig bruge den decentrale løn til at afregne et stykke ekstraarbejde, hun har udført for sin arbejdsgiver.

Men kredsens medlemmer er ikke kun vrede på kommunens folk - de er dybt harme over, at Lærerforeningens hovedstyrelse afviser at føre den principielle sag ved en faglig voldgift.

- Jeg har da aldrig ment, at decentral løn skulle kunne bruges til at erstatte almindelig løn for at påtage sig nogle ekstra opgaver i en periode, siger kredsformand Reinhard Werner fra Vestsjællands Lærerkreds.

En overlærer i Kalundborg Kommunes observationsklasse påtog sig en række ekstra opgaver og et ekstra ansvar i en periode i 1995-96, hvor en afdelingsleder- og en pædagogstilling var besat af uuddannede vikarer. Skolelederen anerkendte et timeforbrug på maksimalt ti timer om måneden til de ekstra opgaver, og herefter fulgte så kredsens arbejde for at få kommunen til at give læreren løn for det udførte arbejde - minimum 1.000 kroner per måned, i alt mindst 6.000 kroner.

Kommunen tilbød at finde pengene i puljen til decentral løn, men kredsformand Reinhard Werner takkede nej. Han henviste blandt andet til Lærerforeningens kongresbeslutning fra 1995 om, at kredsene ikke måtte indgå aftaler om decentral løn for lærere i folkeskolen. Kommunen afviste på sin side en løsning, hvor læreren blev udnævnt til funktionslærer med tilbagevirkende kraft.

Kredsen gik til Danmarks Lærerforening centralt for at få hjælp og eventuelt i sidste ende få sagen for en faglig voldgift. Den 18. marts var der møde på Kalundborg Rådhus, hvor kommunen fik støtte af en repræsentant for Kommunernes Landsforening, og kredsen blev repræsenteret af en kontorchef og en konsulent fra Danmarks Lærerforening. De nåede til et kompromis - overlæreren kunne få 3.000 kroner fra kommunens vikarmidler og 3.000 kroner som decentral løn. Reinhard Werner protesterede på kredsens vegne, men både fagligt udvalg og hovedstyrelsen i DLF har siden opfordret kredsen til at tage imod kompromiset og afviser at føre sagen i det arbejdsretlige system.

- Lærerforeningen har totalt fejlvurderet det hele, mener Reinhard Werner.

- De tror, at Kommunernes Landsforening straks vil svare igen med en sag mod os om forhandlingsvægring, men jeg har jo forhandlet fire-fem gange. Jeg har godt villet diskutere decentral løn, men jeg har sagt, at jeg ikke mener, den kan anvendes til det.

Når en sag om forhandlingsvægring nævnes, er det fordi, Reinhard Werner undervejs i sine forhandlinger med kommunen henviste til en kongresbeslutning i Danmarks Lærerforening. Han var selv stærkt imod vedtagelsen om, at kredsene ikke måtte indgå aftaler om decentral løn til lærere i folkeskolen, men forholdt sig altså loyalt til beslutningen i den konkrete sag. Det, der nu gør ham mest harm, er, at ledelsen i Danmarks Lærerforening beder kredsen om noget, der er i modstrid med en kongresbeslutning.

Samtidig mener han, at Lærerforeningen nu gør, nøjagtig som Kommunernes Landsforening ønsker ved at signalere, at man ikke vil føre en faglig voldgift:

- Det er klart, at man som privat erhvervsdrivende ikke vil føre en sag for at få 3.000 kroner, hvis det er uforholdsmæssigt dyrt - men det er jo netop derfor, man har en fagforening - til at forsvare sine rettigheder, koste hvad det vil, siger Reinhard Werner.

Stig Andersen, formand for hovedstyrelsens faglige udvalg, siger til Folkeskolen:

- Vi har gjort det, som efter vores overbevisning bedst sikrede, at medlemmet fik de penge, som tilkom hende.

Det var et enigt fagligt udvalg, der for at tilgodese medlemmets interesser anbefalede kredsen at indgå forlig om de 3.000 kroner i decentral løn og 3.000 kroner fra vikarkontoen. I hovedstyrelsen tog Henrik Billehøj og Søren Eske Christensen forbehold. Vestsjællands Lærerkreds siger fortsat nej og har altså nu valgt at give medlemmet pengene i form af et rente- og afdragsfrit lån:

- Hvis lærerforeningen ikke får pengene kradset ind, så bliver det altså medlemmerne af kredsen, der i solidaritet kommer til at betale, konstaterer Reinhard Werner.

Powered by Labrador CMS