Lars Grupe Sørensen

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Vi har på Sjælsøskolen i Birkerød mistet en særdeles god og agtet kollega. Vi måtte starte det nye skoleår med den triste meddelelse, at Lars Grupe Sørensen var død lørdagen før skolestart. Det kom ikke uventet. Lars havde været alvorligt syg i flere år af kræft og havde, som det specielle og åbne menneske han var, valgt at delagtiggøre os i sin sygdom. Han fortalte om smerter og bristede forhåbninger, men også om sin optimistiske tro på, at han ville blive rask. Lars valgte at passe sit arbejde under stort set hele sygdomsforløbet og udeblev kun de dage, han var til undersøgelser eller behandling, og når sygdommen sled hårdest i ham. Således udarbejdede han såvel årsplan som lejrskole for det kommende skoleår i samarbejde med sit team i urokkelig tro på fremtiden. Lars var et usædvanligt sympatisk menneske. Ærlighed og retfærdighed var grundlæggende karaktertræk, og Lars var meget afholdt blandt elever og kolleger.

Æret være hans minde.

Kollegerne på Sjælsøskolen, Birkerød

Powered by Labrador CMS