Vestbjerg Skole, lyder det i den anden ende af røret.

- Jeg vil gerne tale med Aage Pedersen.

- Hvad vil du tale med ham om, spørger sekretæren.

Når man ringer til Vestbjerg Skole og spørger efter skoleleder Aage Pedersen, får man ikke uden videre lov at slippe forbi sekretæren. Hun vil først sikre sig, at det virkelig er Aage Pedersen, man har brug for at tale med.

Først da Aage Pedersen begyndte at skrive dagbog over sine arbejdsdage, gik det op for ham, at han gennem sine 15 år som leder af Vestbjerg Skole nord for Aalborg har brugt alt for meget tid på folk, der lige så godt kunne tale med en anden på skolen.

- Det drejer sig ikke kun om samtaler i telefonen. Dagbogen afslørede også, at jeg har haft personlige møder med folk, der ville få det samme ud af at snakke med en anden end mig, siger Aage Pedersen og erkender, at han burde have opdaget det noget før.

- Jeg overvejede ikke så nøje, om jeg nu brugte min tid på de rigtige opgaver. Jeg gjorde, som jeg altid har gjort, lyder hans forklaring.

Idéen om at skrive dagbog kom fra fire skolechefer. Som led i et udviklingsprogram for kommunale chefer i Aalborg, Randers, Århus, Esbjerg og Odense stillede de sig opgaven: Hvordan får skoleledere mulighed for at bruge mindst 30 procent mere af deres tid på pædagogisk ledelse, vel at mærke uden at de ansætter en stab af mellemledere i administrationen, men overdrager opgaver til det personale, der allerede findes på skolerne.

I alt har projektgruppen fået 12 skoleledere i Aalborg Kommune til at skrive dagbog, hvorefter skolecheferne har bedt tre af dem overveje, hvordan de kan lægge deres arbejde om. En af dem er Aage Pedersen. En anden er Ole Rix Jensen fra Tylstrup Skole. Han har også indført en mere effektiv telefonsluse.

- Nu slipper jeg for at blive afbrudt af forældre, der blot ringer for at lægge en besked til deres barn, siger Ole Rix Jensen, der godt er klar over, at det hører til i småtingsafdelingen.

Alligevel er han glad for, at sekretæren nu spørger til, hvad folk vil.

- Det er ikke alene irriterende at blive afbrudt, når det ikke er nødvendigt. Det tager også tid at finde eleven, så hun kan få beskeden.

Tylstrup Skole har blot seks klasser, 13 lærere, en pedel, en sekretær på deltid og 11 pædagoger fordelt på skolefritidsordningen og en børnehave. Den ringe størrelse gør, at det er svært for Ole Rix Jensen at se, hvordan han kan ændre sine rutiner væsentligt.

- Jeg kan selvfølgelig lægge opgaver ud til lærerne og honorere dem med Ø-tid. Men som leder af en lille skole er det begrænset, hvor mange Ø-timer jeg råder over, siger han og forestiller sig, at en lærer kunne være koordinator for støttecentret, en anden kunne tage sig af musikskolen, en tredje kunne stå for kulturcentret, og en fjerde kunne sørge for planlægningen af alternative skoledage.

- Jeg kunne også overlade det til skolebibliotekaren at købe bøger hjem. Det ville der formentlig ikke være de store problemer ved, så jeg anslår det til at koste 240 timer det første år og derefter 160 timer om året. En anden mulighed er at lave et pædagogisk udvalg med tre lærere, som er med til at planlægge forsøgsarbejder og pædagogiske dage. Det ville kræve 60 timer i alt, siger Ole Rix Jensen.

Aage Pedersen på Vestbjerg Skole leger også med tanken om funktionslærere. De kan overtage nogle af viceinspektørens opgaver, for eksempel vikardækning, planlægning af termins- og afgangsprøver og flytning af U- og Ø-timer i forbindelse med ekskursioner, teaterbesøg og projektopgaver. Til gengæld kan viceinspektøren tage sig af nogle af Aage Pedersens nuværende opgaver, for planlægning af skoleåret og beskrivelse af opgaver med Ø-tid.

- Jeg kan selvfølgelig godt skubbe flere opgaver over på viceskoleinspektøren, men det ville ikke være fair, for han har allerede nok at lave, siger Aage Pedersen, der ikke har beregnet, hvor mange Ø-timer der skal til at overdrage funktioner til lærerne.

Han behøver dog ikke Ø-timer for at fuldføre sin plan om, at pedellen skal overtage budgettet til vedligeholdelse af skolen.

Uanset hvor mange opgaver Aage Pedersen uddelegerer, har han stadig det overordnede ansvar. Alligevel mener han, at det er vejen frem.

- Hvis jeg hele tiden siger til medarbejderne, at de skal ændre deres beslutninger, uanset hvilke løsninger de finder frem til, så gider de ikke være med i ret lang tid. Men hvis jeg anerkender, at de har kompetencen inden for deres arbejdsområde, vil de føle et reelt ansvar, siger han.

Hvis han får timer af Aalborg Kommune til at dele sine opgaver med lærerne, ved han, hvad han vil bruge sin tid på.

- I dag forsømmer jeg eleverne. De vil gerne have besøg af mig i klasserne, siger Aage Pedersen og understreger, at han ikke kun skal komme på besøg for at hygge sig.

- Jeg skal samle de idéer og visioner op, som ellers ikke kommer videre, fordi lærerne går alene med dem.

Niels Bahn fra Stolpedalskolen i Aalborg er den tredje skoleleder, der forsøger at ændre indholdet af sit arbejde. Han arbejder med en model, hvor han skal have tilført dels 25 timer til en ny sekretær, så han kan oprette et økonomisk sekretariat på skolen, og dels 150 Ø-timer til stillinger som funktionslærere.

Niels Bahn har allerede gode erfaringer med at dele en af sine opgaver ud til en funktionslærer. I år har han overladt administrationen af specialundervisningen til en af lærerne på skolen, en løsning han fandt timer til inden for skolens eget budget.

- Støttecentret er blevet styrket af, at én bestemt lærer tager sig af det. Det betyder blandt andet, at støttelærerne lettere kan fåændret deres skema, så de kan tage en elev her og nu. Samtidig har jeg fået mere tid til andre opgaver. Jeg plejede at deltage i mindst et ugentligt møde på støttecentret. Nu får jeg en rapport fra funktionslæreren og føler mig lige så godt informeret, siger Niels Bahn, der dog ikke kan overdrage det til en lærer at indstille en elev til skolepsykolog.

- Men hun kan afgøre, om en elev skal undervises i klassen eller i støttecentret, og sammen med skolepsykologen tager hun stilling til, hvilken støttelærer den enkelte elev skal have. Det blander jeg mig ikke i. Hvis ikke der følger kompetence med stillingen, er der ingen grund til at oprette den, siger Niels Bahn.

Hvis det står til Niels Bahn, vil Stolpedalskolen fremover også have funktionslærere for henholdsvis indskoling, mellemtrin og overbygning. Skolens edb skal også styres af en funktionslærer, mens en anden skal have aktiviteter som SSP (skole-politi-socialforvaltning), elevrådet og lejrture som arbejdsområder.

- Der er ikke tale om en forkromet løsning, men om en anden måde at tænke tid på, siger Niels Bahn.

Henrik Stanek er freelancejournalist.