De fleste skoler døser stadig stille hen i sidste del af sommerferien, men på Rådmandsgades Skole på Nørrebro i København springer børnene allerede rundt i skolegården. Det har ringet ind til sommerskole. Skolen har sammen med blandt andet Københavns Kommune og lokale fritidshjem og klubber arrangeret skole i de to sidste uger af ferien. Cirka 50 børn går dagligt gennem skoleporten for at deltage i så forskellige aktiviteter som rollespil, fiskeri og tegnefilmsværksted:

»Inspirationen kom af, at vi hvert år i slutningen af sommeren kan se mange børn, der opholder sig i skolegården, fordi de keder sig derhjemme«, siger projektleder Lise Lunderskov, der er tidligere lærer på skolen.

Det er første år for sommerskolen, hvor børn i alderen 6-14 år kan forsøge sig som billedkunstnere, dansere og fodboldspillere. Børnene bliver undervist af professionelle kunstnere, animatorer og lokale lærere.

Sommerskolen foregår overvejende på skolen, men der er ingen undervisning som i det almindelige skoleår:

»Vi har valgt at tage udgangspunkt i skolen, fordi mange af vores tosprogede forældre kender den, og de ser det som trygge rammer. Men i virkeligheden ligner mange af aktiviteterne jo mere, hvad der foregår i et fritidshjem eller en klub«, forklarer projektlederen.

Læring på slap line

Najib Bahbah er lærer på Rådmandsgades Skole, hvor han underviser i fransk og natur/teknik. I sommerskolen står han for fiskeri, hvor børnene fisker både langs kysten og fra en fiskekutter. I dag skal fangsten tilberedes og spises:

»Det er skønt at se, hvor nysgerrige børnene er. De piller gerne ved de rå fisk, og de kan næsten ikke vente med at smage«, siger Najib.

Mikkel Fly står med tungen lige i munden og vender et stykke kulmule på stegepanden. Han går i 3. klasse:

»Det sjoveste her er at fiske. Men jeg synes også, at det er rart, at vi ikke har så travlt som normalt i skolen. Det er lidt som et langt frikvarter«, siger han. Mikkel håber, at han igen til næste år kan komme i sommerskolen.

Tilbud om fritidshjem

I formningslokalet sidder fætrene Ibrahim og Yosef Abdul Khalek og klipper bjerge til en tegnefilm. Ibrahim går på Rådmandsgades Skole og Yosef på en arabisk privatskole. De har sat projektlederen på en opgave, for Yosef har fået lyst til at gå i fritidshjem ligesom sin fætter, men han ved ikke hvordan. Projektleder Lise Lunderskov lover at vende tilbage med lidt materiale om fritidshjemmet, som de kan give til forældrene.

»Et af formålene med projektet er netop også at åbne øjnene for nogle af dem, der ikke går i fritidshjem eller klub. Det er især de tosprogede børn, som måske ikke kender til de lokale tilbud«, siger Lise Lunderskov.

76 procent af eleverne på Rådmandsgades Skole har ikke dansk baggrund, og skolen arbejder aktivt for en bedre integration:

»Vores vision som folkeskole er at gøre en positiv forskel i det multikulturelle København - som del af en globaliseret verden. Vi vil skabe udsyn og indsigt«, står der i skolens profil.

Spørgsmål uden fordomme

Janne Kjærsgård, der er fortæller, har fortalt børnene en gammel indisk fabel om en hare, der funderer over, hvad der ville ske, hvis jorden revnede. Frygten for jordens undergang. Annemette Karpen fra Animationshuset hjælper børnene med at lave tegnefilm om historien.

»Historien er med til at give dem en forståelse for, at kulturelle forskelle får os til at tro, at vi er så forskellige, men vi er alligevel bare alle sammen mennesker i denne verden med samme bekymringer og håb. Det tror jeg er godt for eksempel i denne gruppe, hvor der sidder børn med rødder både i Pakistan, Tyrkiet og Danmark«, siger Annemette Karpen. Hun synes også selv, at det er lærerigt at arbejde med børnene:

»De stiller krystalklare spørgsmål uden fordomme, og svarene kan man ofte selv tygge lidt videre på«.

Styrket selvværd

Lise Lunderskov ser sommerskolen som en indføring i, hvilke tilbud det lokale område byder på:

»Det er jo vigtigt, at børnene ser, at der er masser af spændende tilbud lokalt. Der er jo nogle forældre, der hverken psykisk eller økonomisk har overskud til selv at aktivere børnene«, siger hun. Børnene har fulgt interesseret med, når de har fundet ud af, hvilken bus der kører til stranden.

Sommerskolen har skabt kommunikation imellem de forskellige lokale fritidshjem, som hun håber, at de i fremtiden kan drage fordel af ved at køre flere fællesaktiviteter sammen.

Det har været vigtigt for arrangørerne, at der er større rummelighed end i normale fritidstilbud, så alle har mulighed for at deltage. Derfor koster det også kun 20 kroner for en uges aktiviteter, men hvis man går i fritidshjem eller klub, er det gratis. Undervejs er aldersgrænsen blevet forhøjet fra 12 til 14 år, fordi der var en del ældre søskende, der gerne ville deltage. Det har resulteret i nogle gode assistenter til underviserne:

»Det fungerer rigtig godt. Der er virkelig nogle, der har fået styrket deres selvværd, fordi vi har givet dem det ansvar for eksempel på fisketuren«, fortæller Lise Lunderskov.

Modellen kan bruges over hele landet

Sommerskolen blev startet som et forsøg denne sommer finansieret af blandt andet Københavns Kommune og forskellige fonde, men nu vil Integrationsministeriet støtte projektet de næste to år. Lise Lunderskov håber, at det bliver et projekt, der kan brede sig på flere folkeskoler på Nørrebro, men hun forestiller sig også, at andre kommuner med fordel kan lave et lignende projekt:

»Hovedmålgruppen har været tosprogede børn. Men en af vores sponsorer, Egmont Fonden, har fremhævet, at modellen sagtens kunne bruges i andre dele af landet. For eksempel til en svag gruppe på Lolland. Og det er jeg helt enig i«, siger hun.