Unge lærere får hjælp

I Aalborg forsøger man at gøre det nemmere at være ny lærer, men ikke alle ordninger fungerer optimalt

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

En blev truet med en saks af en elev. De fleste havde svært ved at skabe respekt, og alle brugte for meget tid på at skælde børnene ud. Men selvom man bliver meget overrasket over den barske virkelighed, når man kommer ud som nyuddannet lærer, så er det alligevel et kanonjob.

Det var konklusionen på cafémødet 'Ung lærer i Aalborg', som Aalborg Lærerforening og De Studerendes Råd (DSR) på Aalborg Seminarium holdt for tredje gang forrige mandag.

Selvom tre unge kvindelige lærere, der har arbejdet i skoleåret 1998/99, kunne fortælle, at forældre ikke æder én levende, og at de gamle lærere generelt tager godt imod de unge, så kan der være mange problemer, når man kommer ud som helt grøn. Skrækhistorier fra nyuddannede lærere, der fik dårlige skemaer, og som sad i et hjørne helt alene på lærerværelset, og om skoleledere, der efter tre måneder endnu ikke havde spurgt den ny lærer på skolen, hvordan det gik, fik i hvert fald sat noget i gang for de unge lærere i Aalborg.

Det hele begyndte i 1997, hvor pædagogisk udvalg i Aalborg Lærerforening holdt møde med de lærerstuderendes landskreds på Aalborg Seminarium.

'Vi ville gerne have et samarbejde op at stå og forsøgte så at finde en fælles grænseflade, og hvad kunne være mere nærliggende end de nyuddannede lærere', forklarer Tove Petersen, næstformand i Aalborg Lærerforening.

'Det er vigtigt, at de unge lærere får en god start, og kan vi afhjælpe nogle af de problemer, de støder på, er det kun godt. Tidligere har det ikke været sjovt at komme ud som ny lærer, og det vil vi gerne gøre noget ved. De unge lærere skal have en god modtagelse, for en god start på en skole giver bedre lærere'.

Kun få møder op

Drøftelserne mellem fagforeningen og de unge lærerstuderende førte til det første cafémøde i november 1997, hvor kun fire deltagere troppede op.

Tidspunktet lå alt for tidligt i forhold til de unge, der skulle ud og arbejde som lærere, så i 1998 blev arrangementet først kørt af stablen i maj, og her mødte 15-16 stykker op. I år deltog 21 på cafémødet, men kun syv af dem var lærerstuderende. Og det på trods af, at DSR på Aalborg Seminarium har lavet masser af reklame for arrangementet.

Alle tre år har cafémøderne haft oplæg fra både nyuddannede og mere erfarne lærere, der har fortalt om, hvad det er for krav, man stilles over for i skolens hverdag, som man ikke altid er forberedt på. Og selvom cafémøderne ikke har den store tilslutning, mener formanden for DSR på Aalborg Seminarium alligevel, at arrangementerne er givende.

'De kan bruges til at se, hvad vi studerende mangler fra seminariet, det kan give en bedre kobling mellem teori og praksis. Vi skal jo hele tiden forsøge at sikre en opkvalificering af læreruddannelsen for at hjælpe fremtidige lærere', siger formand Rune Træholt Hansen.

Fra kopimaskine til konfliktløsning

Cafémødet er kun én af de ting, nye lærere i Aalborg får tilbudt. Der er også udarbejdet et sæt retningslinier i fællesskab mellem Aalborg Lærerforening og Skole- og Kulturforvaltningen i Aalborg. Retningslinierne er sendt ud til alle skoler i Aalborg og fortæller lidt om, hvad der kan være godt at informere nye lærere om.

Man har også aftalt en tutorordning på alle de skoler, hvor der er nyuddannede lærere. En erfaren lærer bliver udpeget til at fungere som tutor og får så et decentralt løntillæg på 5.000 kroner for arbejdet. Hvordan arbejdet som tutor skal fungere, er lagt op til skolerne selv, og dette års erfaringer har vist vidt forskellige resultater. På nogle skoler arbejder tutoren som virkelig vejleder, og vedkommende rådgiver både i det daglige og ved fastsatte møder af flere timers varighed, hvor man har tid til at tale om tingene. Konfliktløsning, undervisningsdifferentiering og elevmedbestemmelse er blot nogle af tingene, der har været oppe at vende på for eksempel Klarup Skole, hvor man forsøger at professionalisere tutorordningen ved at bruge den til pædagogiske drøftelser.

På andre skoler har de nye lærere fået vist, hvordan kopimaskinen fungerer, og det var så det. For flere steder har den erfarne lærer været meget i tvivl om, hvad opgaven som tutor egentlig indebar. Men ordningen er blevet evalueret, og på Skole- og Kulturforvaltningen regner man med, at der kommer mere struktur over den til næste skoleår.

For meget at rende til

Som endnu et tilbud til de unge lærere har forvaltningen oprettet en studiekreds, som alle nyuddannede lærere ansat i Aalborg Kommune får 25 timers Ø-tid til.

I år har studiekredsen ligget fra februar måned og frem med fast møde hver torsdag. Mange emner har været oppe at vende, for eksempel har man snakket vanskeligt underviselige børn, konfliktløsning og undervisningsprogrammer på edb. Også den ordning er blevet evalueret, og på forvaltningen har man besluttet, at studiekredsen fortsætter næste år, men tiden bliver sat ned til 20 timer, da mange af de unge lærere simpelthen har syntes, at det var alt for meget at skulle rende til. Men det bliver stadig efter skoletid.

Oven i de ordninger har kommunen i flere år tilbudt en fælles introdag for alle nyansatte, hvor Aalborg Lærerforening og Skole- og Kulturforvaltningen går sammen. Her bliver fortalt om begge instansers arbejde, om løn, ferie, skolevæsenet og så videre. Man besøger Pædagogisk MedieCenter og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og pædagogisk afdeling på skoleforvaltningen.

Fra seminarium til virkelighed

Alle ordninger fortsætter i næste skoleår, blot med lidt færre timer til studiekredsen og altså gerne med mere struktur på tutor-ordningen. For selvom entusiasmen fra de unge ikke altid er lige i top, når det handler om at fare til alverdens arrangementer, mener både forvaltning, Aalborg Lærerforening og DSR på Aalborg Seminarium, at det er nogle gode tiltag.

Jørn Broberg Nielsen, personalechef i Skole- og Kulturforvaltningen, siger:

'Jeg tror, vi kan få nogle bedre og nogle gladere lærere ud af det her. Det er en god ide at oprette nogle studiekredse, hvor man kunne drøfte problemer dels med nogle konsulenter, dels med nogle, der er i den samme situation. For hvad gør man for eksempel, når en elev ikke vil gøre det, som man siger. Har en lærer nederlag på sådan noget i begyndelsen, kan han godt føle sig frustreret og tænke, dur jeg egentlig til at være lærer? Men hvis man kan få en snak med ligesindede, så er sagen en anden'.

'Med studiekredsen prøver vi at bygge bro over gabet mellem det, seminarieuddannelsen kan tilbyde, og så den virkelighed, der findes. Vi bebrejder ikke seminarierne noget, men seminariet er noget andet end hverdagen i en skole', siger Jørn Broberg Nielsen, der heller ikke lægger skjul på, at ordningerne for de unge lærere kan give positiv omtale til kommunen og måske tiltrække nyuddannede.

Det er vigtigt, at de unge lærere får en god start, og kan vi afhjælpe nogle af de problemer, de støder på, er det kun godt