Jeg vil have en afstemning.

Sådan sagde forretningsudvalgsmedlem i DLF, Jørgen Stampe, en time før formand Anni Herfort skulle fortælle forligsmand Mette Christensen, om hovedstyrelsen kunne acceptere mæglingsskitsen eller valgte at sende 5.500 medlemmer i strejke. Og så blev der stemt - 15 for, ni imod, lige præcis den splittelse, der ikke var nogen i hovedstyrelsen, der ønskede sig. Når Jørgen Stampe insisterede, var det, fordi det på det tidspunkt så ud, som om Anni Herfort ellers ville gå til forligsmanden med en melding om, at hovedstyrelsen ikke kunne godkende mæglingsskitsen.

'Hvis jeg skal konkludere på de udsagn, der er kommet indtil nu, må konklusionen være, at hovedstyrelsen ikke kan tilslutte sig skitsen', sagde formanden. Jørgen Stampe argumenterede for et ja og forlangte afstemning - og så kom de efterlyste tilkendegivelser. Efter masser af taktisk tællen på knapper resulterede mødet i helt nye konstellationer i DLF's ledelse: tre hidtidige ja-sigere stemte imod resultatet fra Forligsinstitutionen, mens en hidtidig nej-siger stemte ja.

Per Thornberg, som hidtil har givet sin klare opbakning til forhandlingsresultatet, stemte nej og står ved det, men har ikke svar på rede hånd, når man spørger ham, hvad han mener, man kan opnå ved endnu et nej:

'Jeg ønskede en konflikt fra torsdag den 20. maj, og jeg skal ikke ud i en massiv nej-kampagne nu. Jeg mener, at det resultat, medlemmerne forkastede, var det bedst opnåelige. Nu har man så 'byttet glansbilleder' i Forligsen, og der mener jeg, at foreningen sidder tilbage med de knap så kønne glansbilleder. Det handler blandt andet om, at der for mig er elementer, der trækker i den forkerte retning, nemlig mod en yderligere decentralisering, fordi tillidsrepræsentanterne nu får aftaleret på en del af den individuelle forberedelse'.

Ikke godt nok

John Illum har været noget mere tøvende i sit ja undervejs i forhandlingsforløbet, og i onsdags svingede han så over på nej-siden:

'Jeg stemte ja ud fra den opfattelse, at man havde opnået det maksimalt mulige i forhandlingerne. Da så medlemmerne forkastede resultatet, tolkede vi det i hovedstyrelsen som, at de krævede en sikring af forberedelsestiden. Det, der er kommet fra Forligsinstitutionen, er en omfordeling af den individuelle forberedelsestid plus fem timer, som er betalt af lønnen. Det mener jeg ikke tilfredsstiller det flertal, der stemte nej. Derfor var det min vurdering, at vi skulle sige nej, så vi kunne have fået en strejke med det samme, hvor den ville have haft langt større virkning. Jeg tror ikke på, at de her småændringer kan føre til et ja, og derfor et dette her en omvej til en konflikt på et dårligere tidspunkt'.

John Illums fynske bagland havde ja-flertal ved urafstemningen i april:

'Til medlemmerne vil jeg anbefale, at de vurderer resultatet godt og grundigt. Jeg har sagt på samtlige møder, jeg har været til, at jeg respekterer medlemmernes nej, og at vi derfor skulle have nogle væsentlige forbedringer, men vi har fået nogle småændringer, som ikke er gode'.

Strejketidspunkt forpasset

Men den nybagte nej-siger, som fik den helt store presseopmærksomhed, er formanden for DLF's faglige udvalg, Stig Andersen, hvis bagland hjemme i Silkeborg og Århus Amt sagde massivt nej.

'Jeg skal ikke ud i en nej-kampagne', lyder det også fra ham. 'Men jeg mener, at vi burde have forkastet mæglingsskitsen og taget en konflikt fra den 20. maj. Jeg mener ikke, vi har opnået noget væsentligt i Forligsen, og det overrasker mig ikke. Jeg har hele tiden sagt, at hvis man forkastede forhandlingsresultatet, så styrede vi mod en konflikt, og problemet er jo, at en strejke ville have været væsentligt mere effektiv nu'.

Der blev efterlyst centrale garantier for forberedelsestiden til lærere med mange undervisningstimer. For Stig Andersen er problemet i mæglingsforslaget, at de ikke kom i tilstrækkeligt omfang:

'Den faktor, som ekstra forberedelsestid vil blive tildelt efter, kommer til at afhænge af lokale forhold', siger han.

Forberedelsestiden er sikret

Det sidste hovedstyrelsesmedlem, der har skiftet stilling, er Søren Eske Christensen, der har sit bagland i det meget nej-sigende Københavns Amt og selv sagde klart nej i april. Nu anbefaler han et ja:

'Vi har forpasset tidspunktet for en konflikt - så skulle vi have sagt fra allerede i marts. Mulighederne for at opnå forbedringer er udtømt nu', siger Søren Eske. Han understreger samtidig, at han mener, mæglingsskitsen rummer den sikring af forberedelsestiden til lærere med mange undervisningstimer, som manglede, samtidig med at tillidsrepræsentanterne har fået aftaleret på en pulje på 155 timer'.

På hovedstyrelsesmødet onsdag den 19. maj var der mange, der appellerede til de syv oprindelige nej-sigere om en udmelding, men flere af dem forholdt sig afventende en tid, før de besluttede sig for endnu et nej. Anders Bondo Christensen:

'Jeg behøvede tid til at tænke mig om - men jeg er ikke i tvivl om, at jeg tog den rigtige beslutning. Jeg mener fortsat, at vi skulle have koncentreret os om at gå efter de ressourcer, der lå i udviklings- og samarbejdspuljen. Nu må vi så bruge en konflikt til at kræve, at der bliver åbnet for den'.

Vi kan lave god skole

'Jeg vil gerne slås og strejke. Men det kræver, at jeg tror på, at vi kan få noget ud af det, og sådan er situationen ikke nu', kommenterer Jørgen Stampe.

'Vi har opnået mere retfærdighed i fordelingen af tiden til forberedelse, som vi gik efter. Og som en ekstra fjer i hatten får tillidsmanden aftaleret på den nye 155-timers-pulje. Det kan give nyt liv til den pædagogiske diskussion på skolen. Og hvis man ikke kan blive enige, så er der sikret en automatisk fordeling af tiden. Den model tror jeg på', siger Jørgen Stampe.

'Og så skal Kommunernes Landsforening have en symbolsk betaling for de ekstra fem timer, fordi man insisterer på, at det koster at lave noget om. Sådan fungerer systemet, det kan ikke ophidse mig, hovedsagen er, at jeg er overbevist om, at vi kan lave god skole efter den nye arbejdstidsmodel'.