Nej giver lynstrejke

Et nyt urafstemnings-nej betyder konflikt tre dage senere, reelt fra 7. juni

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

De mundtlige afgangsprøver går ikke fri af en lærerstrejke, hvis et flertal af de stemmeberettigede siger nej til forligsmandens mæglingsforslag, når urafstemningen slutter den 3. juni.

Den varslede konflikt for næsten 6.500 overenskomstansatte vil i henhold til mæglingsforslaget gå i gang på tredjedagen efter et nej. Det er altså officielt ved døgnets begyndelse søndag den 6. juni, reelt når skoledagen starter om mandagen. Så de planer, som blev lagt rundt om på de berørte skoler i 54 kommuner, mens forhandlerne knoklede i Forligsinstitutionen, skal altså ikke lægges alt for langt væk.

Forligsmand Mette Christensen har bedt parterne melde tilbage den 3. juni, klokken 21, og umiddelbart derefter kan resultatet offentliggøres.