Frikvarter

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Bordets glæder

Franskmænd bliver udtryksløse i ansigtet, når man forklarer dem, hvorledes man tilvirker nordiske retter som øllebrød og klipfisk.

Ifølge Karen Blixen i Babettes Gæstebud

Madlede

Lektor Clausen spiste frokost i et tomt klasseværelse - lærerværelsets smaskende, børnefjendske borgerlighed var ham uudholdelig.

Paul Hammerich i Lysmageren

Hjemmehjælp

Strengt taget har kun én slags bøger forøget lykken her på jorden: kogebøgerne.

Joseph Conrad

Husmodersorger

Da Grethe Grumme viste i tv, at man for at lave middagsmad ikke behøver at stå i køkkenet i timevis i røg og damp, blev hun hadet i vide husmoderkredse, fordi hun fratog husmødrene deres martyrium.

Ifølge Lise Nørgaard

Madro

På befrielsesdagen 5. maj 1945 spiste det bedre København frokost på d'Angleterres terrasse, mens snigskytter knaldede løs lige udenfor, og kommunistiske elitesabotører fra BOPA beskyttede bourgeoisiets spisning.

Ifølge 'Uffe' Horwitz, BOPA

Spisevægring

At spise bønner er en forbrydelse på højde med at spise forældrenes hoveder.

Pythagoras cirka 530 før Kristi fødsel