Ferietid

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det er ikke altid, at Internet og undervisning går op i en højere enhed. Og heldigvis for det, for så kunne det godt gå hen og blive en smule monotont. Men fra disse spalter skal der ikke lyde opfordringer til at droppe Internet, vi ønsker blot skærpet interesse og opmærksomhed om dette felt. Én ting synes altid effektiv imod faldende brug af Internet, nemlig forbindelsen mellem Internet og hobby/fritidsaktiviteter. Derfor er det nærliggende i disse uger op til sommerferien at sætte fokus på feriearrangementer.

Når man rejser ud i verden, er det altid rart at være forberedt. Man kan fordybe sig i bøger som 'turen går til', 'Lonely planet' (se www.lonelyplanet.com) og på denne måde få et udmærket indtryk af rejsemålsseværdigheder, prisniveau og overnatningsmuligheder. Har man imidlertid lyst til at planlægge sit rejsemål grundigere, kan vi anbefale at benyttet Internettet til at besøge diverse hjemmesider for turistinformation, hoteller, campingpladser, museer og restauranter. For på denne måde at danne sig et solidt indtryk af lokalområdet inden ankomst. Prøv at søge hos www.yahoo.dk, www.sol.dk, www.altavista.com efter dit feriemål.

Har du på grund af varslet konflikt ikke turdet binde an med at bestille ferie, er det muligt at bestille fly, bus, hotel hos mange selskaber. Man kan faktisk spare en del tid og penge ved at søge og bestille/købe online. http://www.rejsefeber.dk/, http://www.rejseinfo.dk/Rejser/, http://www.travel-market.dk/ er nogle af de største danske webbaser for ferierejser.