'Det er mit klare indtryk fra medlemsmøderne rundt om i landet, at den største bekymring gik på, om de lærere, der havde flest undervisningstimer, var sikret nok forberedelsestid. Den bekymring er imødekommet i resultatet fra Forligsinstitutionen. Den anden store bekymring gik på, om frikvarterstiden kunne forsvinde ud i den blå luft, og det har vi nu fået sikkerhed for, at den ikke kan. Så jeg tror på et ja denne her gang, og det er vigtigt for mig at understrege, at jeg ikke gik i Forligsen for lige at få flyttet nogle få stemmer over på ja-siden. Vi gik efter et resultat, der imødekom kritikken'.

Lærerforeningens formand Anni Herfort anerkender ikke den holdning, at forhandlingerne fra Forligsinstitutionen blot var en bytten glansbilleder:

'Det var en enig hovedstyrelse, der sagde, at vi skulle forhandle inden for KTO-forligets (Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte) ramme, og at vi kun måtte overføre midler fra lønaftalen til arbejdstidsaftalen i yderst begrænset omfang. Og så springer kæden altså af argumenterne, hvis man tror, man kunne have skaffet mange flere forberedelsestimer'.

Der skete overraskende ting i hovedstyrelsen 12 timer før konfliktvarslets udløb. Anni Herfort havde fra starten af mødet meldt ud, at det var vigtigt med et bredt flertal, men de fleste hovedstyrelsesmedlemmer tøvede med at melde klart ud. Det fik hende til at konkludere, at hun måtte gå tilbage til forligsmanden med et nej, og så var der pludselig krav om en afstemning. Den endte 15-9 for et ja:

'Jeg manglede nogle klare tilkendegivelser, der blev lurepasset hele vejen rundt, og derfor måtte jeg sige, som jeg gjorde'.

Det var ikke den eneste gang i forhandlingsforløbet, at strejken var meget tæt på at blive en realitet. I Forligsinstitutionen kunne journalisterne iagttage, at Lærerforeningens informationschef blev hidkaldt tirsdag aften for at forberede vægavis og pressemøde om sammenbrud i forhandlingerne. Men samtidig ankom også Kommunernes Landsforenings øverste forhandlere, borgmester Ole Andersen og løndirektør Peter Bramsnæs. Hvorfor blev de hentet ind?

'Jeg må ikke referere fra forhandlingerne i Forligsinstitutionen, men det er rigtigt, at det på et tidspunkt så meget sort ud', siger Anni Herfort.

Arbejdsgivernes holdning har hele tiden været, at arbejdstidsaftale og lønaftale hang ubrydeligt sammen, og de meldte allerede før forhandlingerne i Forligsinstitutionen ud, at lærerne måtte betale med lønmidler, hvis de ville have flere centralt sikrede forberedelsestimer. Og arbejdsgivernes holdning var, at det skulle ske ved, at man fjernede omklassificeringen til trin 40.

Småpenge

'Det har været afgørende for mig', siger næstformand Tom Egholm, 'at den meget flotte model for ny løn, som vi havde opnået, ikke blev ødelagt. Og det er den ikke blevet. I det forkastede forslag var der stigninger i årslønnen på mellem 23.000 og 43.000 kroner - nu ligger stigningerne mellem 22.500 og 42.500 kroner. Så det er småpenge, der drejer sig om'.

Tom Egholm konstaterer samtidig, at DLF med resultatet i Forligsinstitutionen har aftalebelagt 130 timer mere af lærernes arbejdstid end i det forkastede forlig. Det gælder de 'nye' fem timer og 125-timers-puljen til udvikling og samarbejde, der sammen med 25 timer fra den tidligere 'betroet tid'-pulje danner den helt nye 155-timers-pulje, som skal fordeles i enighed mellem skoleledelse og tillidsrepræsentant.

'Det er en yderligere sikring af lærernes indflydelse på den pædagogiske udvikling i skolen. Det lå i forvejen i grundsynet bag aftalen, at lærerne og Lærerforeningen skulle have indflydelse på den pædagogiske udvikling, men nu har vi også fået aftaleret på lærersamarbejde, skoleudvikling og individuel forberedelsestid. Og skulle man ikke blive enige om en fornuftig aftale, sikrer den centrale aftale, at timerne bliver fordelt, så lærere med mange undervisningstimer automatisk får mere tid til individuel forberedelse - i gennemsnit en halv time per undervisningstime'.

Anni Herfort og Tom Egholm mener også, at der med en ny formulering i aftaleteksten er sikkerhed for, at en kommune ikke kan begynde at presse flere undervisningstimer ud af lærerne ved at skære i elevernes frikvarter. Alt i alt mener de, at de har fået et bedre resultat:

'Det er ikke forgyldt, men Forligsinstitutionen er heller ikke en gavebod', konstaterer Tom Egholm og tror på et ja - også med tanke på alternativet i form af konflikt.