Generalsekretæren i Kenyas nationale lærerforening Ambrose A. Adongo har fundet sin fløjte frem igen og er klar til at kalde sine over 200.000 medlemmer i strejke:

'Og når Ambrose Adongo fløjter, så strejker lærerne, og de går ikke i arbejde igen, før Ambroses fløjte har lydt på ny', fortæller Adongo selv med slet skjult stolthed.

Over en årrække med Danida-bistand formidlet gennem Danmarks Lærerforening er Kenyas National Union of Teachers, Knut, blevet så stærk, at blandt andet strejkevåbnet fungerer som en velsmurt maskine. I 1997 strejkede lærerne i 12 dage og sidste år i 16 dage, hvorefter Knut valgte at suspendere den landsdækkende arbejdsnedlæggelse af hensyn til elevernes årlige eksaminer, der giver dem adgang til næste klassetrin. Resultatet i 1997 var overvældende. Der blev indgået aftale om lønstigninger på op til 200 procent plus en lang række forbedringer af andre ordninger og ydelser. Stigningerne skulle falde i en række faser frem til og med år 2000. Den første portion faldt prompte, men sidste år kom der ingen lønstigning, og de kenyanske lærere venter nu spændt på, om der falder penge af 1. juni i år.

Pengene er væk

'Staten er bankerot, og derfor gav vi dem en chance sidste år til at finde pengene. Vi ved jo godt, hvor de er - nemlig i korrupte embedsmænds lommer', siger Ambrose Adongo.

Den kenyanske lærerforening benyttede sin succes med lønstigningerne til at ændre sin kontingentopkrævningsform fra et fast beløb til to procent af lærerens løn og er dermed sikret et kontant udbytte af sit arbejde, der kan gøre det muligt for foreningen at klare sig økonomisk, efterhånden som de danske bidrag falder bort. Knut er begyndt at medfinansiere de projekter, som gennemføres som led i samarbejdet med DLF, og har selv finansieret foreløbig 307 endagskurser for tillidsfolk. Omkring halvdelen af de kenyanske tillidsfolk har været igennem en kort eller længere tillidsrepræsentantuddannelse. Ambrose Adongo er overbevist om, at den bevidstgørelse om rettigheder og ansvar, som på denne måde spredes ud i landet, har været med til at give det sammenhold, der gør en strejke effektiv.

Forening på to ben

Faktisk er den kenyanske lærerforening nu så stærk, at den er i gang med at leve op til sin gamle aftale med DLF om at bidrage til udviklingen i nabolandene. I et par år har Danmarks Lærerforening i samarbejde med den kenyanske lærerforening hjulpet Tanzanias meget nye og uerfarne lærerorganisation med at finde sine ben. Og det handler netop om ben, for helt efter dansk forbillede har de to østafrikanske lærerforeninger besluttet, at de vil gå på to ben, et pædagogisk og et fagpolitisk.

Blandt gæsterne ved Danmarks Lærerforenings 125-års jubilæum var Ambrose Adongo og projektkoordinator Edward Lorot fra Kenya og generalsekretær Yahya Msulwa og projektkoordinator Nlogwa Shani fra Tanzanias Teachers' Union, TTU.

Tanzania havde under det tidligere kommunistiske styre kun én fagforening, der var knyttet til partiet. Først i 1993 gav den nye regering tilladelse til, at de tanzaniske lærere kunne danne en fagforening, og den kom rigtig skidt fra start med så svære ledelsesproblemer, at kongressen endte med at afskedige både formand og generalsekretær. Men i 1996 var en ny ledelse trådt til og rejste med repræsentanter for Danmarks Lærerforening, den internationale lærerorganisation EI og Fagbevægelsens Ulandssekretariat rundt til lokalafdelinger af lærerforeningen i Tanzania for at danne sig et billede af, hvor den unge nye organisation havde brug for hjælp.

'Det, folk sagde, var, at der manglede overordnede visioner, en egentlig politik for foreningen', fortæller generalsekretær Yahya Msulwa. Så den allerførste aktivitet i et treårigt projekt med Danida-støtte til Tanzania blev, at generalsekretæren og formanden for TTU tog til Mombasa i Kenya for at overvære en workshop for tillidsrepræsentanter - en vidunderlig oplevelse, syntes Yahya Msulwa. Og i april 1997 deltog så de 20 medlemmer af TTU's 'hovedstyrelse', national executive committee, samt de 25 regionssekretærer i en politikworkshop, hvor Danmarks Lærerforenings leder af Afrika-projekterne Claus Staehelin og politikere fra Kenyas lærerforening deltog, medbringende ideer til punkter, TTU kunne bruge i sin politik-formulering. Den tredje aktivitet blev en planlægningsworkshop i 1997, hvor man planlagde, hvordan man kan komme i gang med at gøre alle visionerne til virkelighed. Og i april 1999 mødtes TTU's hovedstyrelse så igen for endeligt at beslutte de sidste politiske rammer om de kommende tre års projektsamarbejde.

'Det mundede ud i et projekt, hvor vi vil uddanne foreningens ledere på alle niveauer. Fordi foreningen er så ung, kommer vi alle lige fra klasseværelset og har ingen erfaring i at drive fagforening, ligesom vores medlemmer heller ikke er tilstrækkeligt velinformerede om deres rettigheder og ansvar', fortæller Yahya Msulwa, der selv kommer fra en stilling som seminarielærer. Foreløbig er man i Tanzania godt i gang med at udarbejde undervisningsmateriale til lederuddannelsen og en art faglig håndbog, og der arbejdes med en ny og slankere struktur for foreningen, som i dag har en meget tung og dyr struktur med mange led.

Pædagogiske konferencer

En anden ide, som Tanzanias lærerforening med begejstring ser frem til at importere fra nabolandet, er pædagogiske konferencer mellem lærerforening, undervisningsministerium og et statsligt organ, der kaldes Teachers Service Commission, som er arbejdsgiver for lærerne. I Kenya lagde man for alvor ud med at vise sin interesse og ansvarlighed for den pædagogiske udvikling i skolerne med et pilotprojekt i 1988, der skulle opkvalificere secondary school-lærerne i matematik:

'Vi vidste, at det var et svagt punkt, som vi gerne ville være med til at styrke. 125 lærere blev undervist af tre danske og tre kenyanske lærere, og det fungerede meget fint', fortæller Ambrose Adongo. Kurset blev fulgt med stor opmærksomhed af den kenyanske undervisningsministerium. I 1997 indkaldte lærerforeningen til tre store konferencer med centrale og regionale topfolk fra ministeriet, Teachers Service Commission og Knut:

'De blev meget begejstrede, og det har virkelig givet os respekt', fortæller Ambrose Adongo.

Både han og Yahya Msulwa understreger, at lærerorganisationerne er uhyre bevidste om lærernes rolle i udviklingen af samfundet. På et tillidsmandskursus i Kenya lærer man ikke kun om faglige rettigheder, men også om lærerens rolle i blandt andet aids-forebyggelse og bevarelse af miljøet. Lærerne er ofte de mest veluddannede og bevidste folk i landdistrikterne - som Yahya Msulwa siger det, er lærerne 'agents of change'.

I Kenya er Knut den eneste uafhængige fagforening i landet, partipolitisk og ideologisk uafhængig, men Ambrose Adongo er villig til at samarbejde med regeringen til gavn for børnene og landet. Han er ligesom sin kollega fra Tanzania dybt taknemmelig over for Danmarks Lærerforening, Danida og Fagbevægelsens Ulandssekretariat og glæder sig over at kunne give støtten videre over grænsen til 'brødrene' i Tanzania.