'Ja' til den passive tryghed
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
En af dagene Teatret Artibus og Teatret Fair Play
Borchsvej 3, 4300 Holbæk, telefon 5943 8595.
Medvirkende: Flemming Holk, Kira Elhauge og Heine Ankerdal. Instruktion og manuskript: Robert Parr. Scenografi/kostumer: Tora Winther og Susanne Juul.
Aldersgruppe fra ti år. Varighed 50 minutter. Pris: 8.750 kroner inklusive moms.
Hvem har ansvaret for vores eget liv? Har vi ansvar for andres liv? Hvordan forvalter vi i så fald dette ansvar?
Sådan spørger Artibus og Fairplay i forestillingen 'En af dagene'.
Kits mor er død og har efterladt sig Kits mentalt handicappede storebror Jacob. Jacob er altid blevet passet af moderen, og nu føler Kit, at hun bør overtage ansvaret for sin bror.
Derfor tager hun Jacob med hjem til sig selv og kæresten Søren, der absolut ikke er indstillet på at skulle huse svogeren.
I Tora Winthers og Susanne Juuls enkle scenografi, der består af et sort plateau på gulvets midte, udspiller sig en etisk kamp mellem Kit, Søren og Jacob.
Kit behandler den 40-årige Jacob som et barn, hvorimod Søren veksler mellem at være flink eller nedladende, samtidig med at han tvinger Jacob til selv at træffe nogle valg.
Flemming Holk spiller indlevende den psykisk handicappede Jacob og formår med hele sit kropssprog at skabe et voksent barn, der skjult bag moderens store briller aldrig har fået lov at tage det mindste ansvar for sit eget liv. Jacobs tilbagestående udvikling står i kontrast til den bevidsthed, han samtidig er i besiddelse af. Når han virkelig har en mening om noget, erstatter han sit konstante passive 'ja' med sin egen vilje.
Forestillingen formår at sætte fokus på de roller, vi påtager os i vores dagligdag.
Kit og Sørens veksler mellem at have overblikket som den ansvarsfulde, men i sidste ende er det Jacob, der sætter deres liv i perspektiv.
Med enkle virkemidler føres tilskueren ind i et stykke hverdagshistorie, der viser tre mennesker, som på hver deres måde er hæmmet rent udviklingsmæssigt, og som i kraft af hinanden gennemgår en personlig udvikling.
Stykket er særdeles anbefalelsesværdigt for folkeskolens ældste klasser og må også med succes kunne vises for udviklingshæmmede. Publikum bør dog nok være ældre end de anbefalede ti år for at kunne forstå tematikken i 'En af dagene'.
Dorte Andersen
