Ifigenia Kongebarn Odsherred Teatercenter/Teatret Artibus

Egebjergvej 106, 4500 Nykøbing Sjælland, telefon 5993 0301.

Manuskript: Pauline Mols (oversat af Erik van der Vleuten, Malene Busk og Simon Vagn Jensen). Iscenesættelse: Richard Looft. Scenografi og kostumer: Oana Bak Constantineaus. Lys og produktionsledelse: Bjarne Olsen. Komponist: H.C Mogensen. Skuespillere: Anette Holk (barnet), Dorte Højsted (Klytaimnestra), Anna Kongstad (Ifigenia), Thomas Carlsen (Achilleus), Kim Nørvig (slaven), Simon Vagn Jensen (Agamemnon). Musiker: Thomas Carlsen.

Aldersgruppe: 12 år og op. Varighed: 60 minutter.

Røg. Buldrende tromme. Så stilhed. Det er vindstille. En fjer falder lydløst til jorden, og en dyster myte begynder. En time senere falder fjeren igen. Lyset fader ud, og du kan igen ånde frit. Forført, men stadig tænkende.

Det lyder ganske højstemt, men Odsherred Teatercenters og Teatret Artibus' opsætning af Pauline Mols gendigtning af Euripides drama om Ifigenia, der skulle ofres, for at grækerne kunne få vind i krigsskibenes sejl, er blevet til en så stærk forestilling, at man må være gjort af sten for at gå uberørt derfra.

Den hollandske dramatiker Pauline Mol har interesseret sig for Ifigenias forhold til sin far og mor og det kaos af følelser, der huserer i en ung pige, som har svært ved at få hold på sine omgivelser og sig selv. 'Far! Hvorfor kan jeg ikke mærke, at du er glad?' - Og når så udenomssnakken er færdig: 'Alle de ord giver mig ondt i maven'.

Selv om ingen vil indrømme det, skal Ifigenia ofres, præcis som børnene oftest bliver ofre, når samfundet (familien) er ved at gå i opløsning. Pauline Mols' dramaturgiske scoop er at lade Ifigenia være spaltet i to: barnet, barnligheden og så pigen, der udvikler sig og får indsigt.

Barnet er historiens fortæller, hun søger at fastholde barnets verden og protesterer mod farens forsøg på at pådutte Ifigenia ansvaret for fremtiden. Men Ifigenia vælger til slut - i kærlighed og i blind loyalitet mod sine forældre - at ofre sig selv: 'Jeg er ikke bange mere, det er jeg blevet for voksen til'.

Mytens og Euripides Ifigenia blev som bekendt reddet af Artemis og erstattet af en hind. Vores Ifigenia giver vind og luft til sejlene - og til fjeren, der flyver for at blive fanget af en barnehånd.

Det er nogle af dansk børneteaters mest garvede og velspillende folk, der står bag 'Ifigenia'. Iscenesættelsen betoner det dobbeltsidede i personerne - de er både mytologiske væsener og så mennesker, som vi kender fra vores hverdag.

Der spilles til et intenst trommeakkompagnement, som påvirker hele forestillingens rytme og er med til at give den sit helstøbte præg. Det hele forstærkes af scenografien, der er bygget op omkring et kugleskelet, som man både kan klatre på, som adskiller de forskellige verdener i tid og rum, og som i sin form rummer hele verdensbilledet.

Allerede dagen efter havde jeg lyst til at gense 'Ifigenia Kongedatter'. Det er ikke en forestilling, man hurtigt bliver færdig med. Den rummer så mange lag og kvaliteter, at den har meget at sige til både børn (fra 12 år) og voksne.

Lars Vind Andersen