Der forhandles

Lærerforeningen og arbejdsgivere skiftes til at snakke med forligsmanden

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Mandag efter Kristi himmelfartsdag dukkede forhandlerne fra Lærernes Centralorganisation og fra de kommunale arbejdsgivere på ny op hos forligsmand Mette Christensen i Statens Forligsinstistution for at fortælle, hvor langt de var nået i deres forhandlinger. Og de var i det mindste nået til enighed om ét, nemlig at bede hende om at sætte sig for bordenden ved de videre forhandlinger.

I løbet af mandagen var der trafik op og ned ad trapperne til forligsmandens kontor. Arbejdsgiversiden og arbejdstagersiden skiftedes til at holde møde med Mette Christensen. Ved Folkeskolens deadline sent mandag eftermiddag var der endnu ikke sivet nogen meldinger ud fra forhandlingerne om, hvorvidt forligsmanden vælger at udskyde den konflikt, der er varslet til at begynde den 20. maj.

Men hovedstyrelsen i Danmarks Lærerforening blev mandag eftermiddag bedt om at være standby til møde om situationen tirsdag morgen i forbindelse med et kredsformandsmøde. Kredsformændene var kaldt ind for at blive orienteret om forhandlingssituationen og for at arbejde med forberedelserne til en eventuel konflikt.

kara