Efterlønsperioden

Efterlønsperioden vil fremover være perioden fra 60-65 år. Ved udgangen af den måned, man fylder 65 år, vil man skulle udtræde af efterlønsordningen. Folkepensionsalderen nedsættes derfor også fra 67 til 65 år.

Medlemmer, der er fyldt 60 år før den 1. januar 1999, følger derimod som udgangspunkt de hidtidige regler og kan forblive i efterlønsperioden frem til 67-års-dagen.

Efterlønsbeviset

dlf/a skal fremover, senest 2 måneder før et medlem fylder 60 år, informere det enkelte medlem om retten til at få et efterlønsbevis. Samtidig hermed modtager medlemmer et ansøgningsskema.

Når a-kassen har modtaget et ansøgningsskema, kan efterlønsbeviset normalt udstedes med virkning fra den dag, man fylder 60 år. For de enkelte medlemmer, der på grund af sen indmeldelse i a-kassen først har ret til efterløn, når de fylder fx 61 år, udstedes beviset først med virkning fra det tidspunkt. Udstedelsestidspunktet kaldes også bevistidspunktet. Fra dette tidspunkt skal medlemmet ikke længere betale efterlønsbidrag.

Efterlønsformer

Den nye efterløn udbetales i fremtiden afhængigt af tidspunktet for overgang til efterløn.

1. Ved overgang til efterløn i perioden fra bevistidspunktet og 2 år frem (60-62 år) sker udbetaling af efterløn på 91%-satsen og efter fradrag for løbende udbetalte pensioner og øvrige pensionsformer (kapitalpensioner m.v.). uanset om disse udbetales eller ej.

2. Vælges overgang til efterløn mindst 2 år efter bevistidspunktet (efter 62 år), og såfremt man i denne periode har haft lønarbejde i mindst 3.120 timer, sker udbetaling af efterløn med fuld sats, og der sker kun fradrag for løbende udbetalte pensioner, som er led i et ansættelsesforhold (fx tjenestemandspensioner).

Præmieordning

Hvis man opfylder betingelserne for overgang til efterløn efter pkt. 2 ovenfor, erhverver man samtidig muligheden for optjening af en skattefri præmie. Præmien optjenes i portioner, der svarer til 6% af dagpengenes maksimale beløb på årsbasis (p.t. 8.600 kr.). Man optjener en ret til den skattefri præmie for hver 481 timers lønarbejde. Hvis man helt undlader at gå på efterløn, har man mulighed for at optjene præmien 12 gange (p.t. 103.200 kr.). Præmien udbetales af a-kassen, når man fylder 65 år.

Fradrag for arbejde

En efterlønsmodtager kan fremover have lønarbejde uden begrænsning. Det indebærer en mulighed for større fleksibilitet end tidligere. Hvis man som tjenestemand vælger at arbejde mere en 200 timer årligt, vil man dog frem til år 2004 fortsat skulle acceptere en nedsættelse af tjenestemandspensionen. Nærmere information om pensionsforhold kan altid indhentes hos den lokale kreds.

Der skal efter den nye ordning altid ske fradrag i efterlønnen, hvis man vælger at have arbejde, mens man er på pension. Fradraget beregnes, efter at der er foretaget fradragi efterlønnen for pensioner mv. Fradraget for arbejdesker time for time og følger reglerne om fradrag i dagpenge mv.

I forhold til den hidtidige efterlønsordning er der sket en væsentlig ændring, idet Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen nu kan tillade, at et medlem viderefører eller påbegynder selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse i efterlønsperioden. Tilladelsen kan gives, såfremt arbejdstiden holdes under 400 timer om året, og virksomhedens indtægt ikke overstiger 50.000 kr. Arbejdet medfører fradrag time for time. Overskridelse af grænserne vil medføre en indstilling af udbetaling af efterløn og et krav om tilbagebetaling. Dette arbejde kan ikke danne grundlag for optjening af præmier.

Efterlønsbidraget

dlf/a opkræver fra næste kvartal automatisk et efterlønsbidrag hos alle medlemmer, der er fyldt 30 år, og som er omfattet af den nye ordning. Det følger af lovgivningen, vedtaget i begyndelsen af 1999, som bl.a. indebar automatisk tilmelding allerede fra den 1. april 1999, når det gjaldt medlemmer, der var fyldt 40 år.

Når det gælder gruppen af medlemmer over 34 år, har stort set ingen ønsket at fravælge bidraget.

Nogle 30-34-årige har derimod valgt at fravælge bidraget, frem til de fylder 35 år.

Det er en forudsætning for ret til den fleksible efterløn, at der er betalt efterlønsbidrag i 25 år inden for 30 år. Efterlønsbidraget er - som det også gælder for grundkontingentet til arbejdsløshedsforsikringen samt administrationsbidraget til a-kassen - fuldt fradragsberettiget.

Der er dog samtidig vedtaget overgangsordninger, der skal sikre medlemmer efterløn, selv om de ikke har mulighed for at indbetale bidraget i alle 25 år.

Overgangsordningerne gælder for medlemmer, der ville være berettiget til efterløn efter de gamle krav om medlemskabsperioder i a-kassen. Og disse medlemmer skal kun betale efterlønsbidrag frem til den dag, de har fået deres efterlønsbevis.

Efterlønsbidrag er nu sikret

Som bebudet af arbejdsministeren i marts måned indeholder loven nu også en bestemmelse, der sikrer medlemmerne deres efterlønsbidrag.

Medlemmerne kan fremover anmode om at få efterlønsbidraget returneret, hvis de skriftligt fravælger muligheden for at få efterløn.

Sker fravalget, før man er fyldt 60 år, er det en betingelse, at bidraget overføres til en pensionsordning.

Hvis fravalget sker, efter at man er fyldt 60 år, udbetales beløbet kontant.