Alting var bedre i går end i dag, og det hele bliver meget værre.

Den holdning kender direktør Lars Goldschmidt fra Dansk Industri alt for godt fra de organisationer, han har været involveret i. Det negative syn på tilværelsen er dræbende for udviklingen, også når det optræder i folkeskolen. Lars Goldschmidt kalder det for jammerloven.

'Jammerloven undskylder dig. Den siger, at det ikke er din skyld, at din arbejdsplads ikke er blevet bedre. Derfor skal holdningen brydes, også i folkeskolen. Alle medarbejdere har et ansvar for, at en skole udvikler sig', siger Lars Goldschmidt, der foretrækker, at lærerne tror på, at det er værd at skabe fremtiden.

'De skal turde satse, og det skal skolelederen støtte dem i. Han skal få dem til at tro på, at det kan lade sig gøre at udvikle skolen. Når en lærer ser ham i øjnene og spørger, om det virkelig kan lade sig gøre at gå ad en ny vej, skal han sige ja. Det er noget af det mest bekræftende for medarbejderne, når lederen uden vaklen fastholder troen, selv om omverdenen forventer, at det vil gå galt', siger Lars Goldschmidt.

Men ændringer skaber angst, især hvis ambitionerne er høje, for så er risikoen for fiasko tilsvarende stor. Derfor skal lederen kunne rumme medarbejdernes angst. Han skal være stærk, mener Lars Goldschmidt.

Folkeskolen har ellers tradition for at være en såkaldt ledelsesfremmed organisation. Enten ønsker lærerne ikke at blive ledet af en enkelt person, eller også mener de, at det ikke er nødvendigt med en stærk leder for at nå skolens mål. Den holdning forstår Lars Goldschmidt ikke. Han mener, at nogle lærere har en naiv forestilling af, hvad ledelse er.

'Nogle sammenligner en leder med barnet, der kører veteranbil i Tivoli og tror, at det styrer, selv om rattet ikke har forbindelse til hjulene. Andre tror, at en stærk leder er autoritær og stikker ordrer ud. Begge dele er helt forkert', siger Lars Goldschmidt, som Dansk Industri netop har forfremmet fra afdelingschef til direktør.

Ingen grund til frygt

Lars Goldschmidt vil ikke gøre sig selv til ekspert på folkeskoleområdet, men han har et indgående kendskab til ledelse. Han kender både ledelsesvante og ledelsesfremmede organisationer indefra gennem sit arbejde på Danmarks Tekniske Universitet, i Teatergruppen Ildfolket, i Socialistisk Folkeparti, på Handelshøjskolen i København, i Mærsk Olie og Gas, i to forskellige styrelser i Miljø- og Energiministeriet og nu i Dansk Industri, og for ham er der ingen tvivl. Det er nødvendigt med ledelse.

'Hvis der er et ledelsesmæssigt vakuum på en skole, vil det blive udfyldt af de ildsjæle, der vil have noget til at ske på skolen. Det bliver ledelse på trods af vilkårene. Men de uformelle ledere vil kun løse de opgaver, som de kan overkomme, og som de har lyst til. De vil ikke hjælpe den medarbejder, der er gået i stå', siger Lars Goldschmidt, der ikke forstår lærernes frygt for en stærk leder.

'Mange lærere tror, de kommer til at lave endnu mere, hvis de får en stærk leder. De er bange for at blive udnyttet, men den kvalificerede leder vil prioritere den samvittighedsfulde lærer, fordi hun kan være et forbillede for de andre lærere'.

'Han vil også hjælpe lærere, der er gået i stå, med at komme i gang igen. Kun den dovne har et problem med en udviklingsorienteret leder. Det er ikke den 'helt', vi skal fremme. Derfor skal vi have gjort det synligt for de bedste lærere, hvad god ledelse går ud på, så de kan se, at det er til deres egen fordel', siger direktøren fra Dansk Industri.

Lærere møder modstand

Ledelse er at få en gruppe lærere til at fungere, så skolen kan følge med tiden. Derfor udføres ledelse ikke af skolelederen alene. Det er en opgave for hele huset, mener Lars Goldschmidt.

'Den grundlæggende forskel på at være leder i en ledelsesvant og en ledelsesfremmed organisation ligger ikke så meget i det, han skal kunne, som i den forventning, medarbejderne har til deres leder. Derfor må lærerne sætte sig sammen og snakke om, hvilken form for faglig udvikling og hvilken type koordination de har brug for på skolen', siger Lars Goldschmidt.

'Lærerne må gerne stille krav til deres leder og sige til ham, hvis der er noget, han ikke er så god til. Men de må ikke stille mavesure krav om, at han skal sørge for 'at få ordnet alt det, han burde have gjort for længe siden'. Lederen er allerede i gang med at arbejde sig ihjel, og lærerne må erkende, at han ikke er et overmenneske. De skal efterlyse ledelse i en positiv ånd og selv tilbyde at løse nogle af opgaverne'.

Lars Goldschmidt understreger, at lærerne må regne med, at en leder også vil give dem modstand.

'Lederen vil være tvunget til at træffe ubehagelige beslutninger, men som er nødvendige for skolens udvikling', siger han.

Lederen kan også være nødt til at træde i karakter, når der skal ansættes nye medarbejdere på skolen. Selv måtte Lars Goldschmidt sætte sin stilling på spil, første gang han stod i spidsen for en ansættelse i Miljøstyrelsen.

'De medarbejdere, der sad i ansættelsesudvalget, foretrak de to ansøgere, der lignede dem selv, fordi de umiddelbart mente, at de så kunne blive aflastet. Men de ansatte udgjorde i forvejen en homogen gruppe, så jeg ville ansætte de to andre. Det var en voldsom provokation på medarbejderne. De følte, at jeg så mente, at de ikke var gode nok. Man kan ikke lave den provokerende nyskabelse, hvis man ikke er klar til at tage den konfrontation', siger Lars Goldschmidt.

Ledelsesbevidste medarbejdere ved godt, at de har brug for at blive provokeret. Ellers lukker gruppen om sig selv, mener han.

'Ledelse er nødvendig både for skolens drift og for medarbejdernes egen udvikling. De har brug for at få et spark bagi en gang imellem. Derfor skal skolelederen have lov at sige til en lærer, at hun er gået i stå, men at han ved, hvordan hun kan komme i gang igen gennem samtaler, kurser og uddannelse'.-Henrik Stanek er freelancejournalist