Forudsætningen for en forbedret kvalitet af folkeskolen er et nyt lønsystem, mener Kommunernes Landsforening (KL).

- Det er fuldstændigt indlysende, at lønpolitikken er tjener for personalepolitikken, men sådan er det ikke i dag, sagde Søren Andersen på Danmarks Lærerforenings overenskomstkonference i forrige uge og refererede til KL's udspil om nye lønsystemer.

I Fremtidens løn i Kommunerne lancerer KL et lønsystem bestående af fire elementer. En grundløn, der forhandles centralt, en kvalifikationsløn, der baseres på uddannelse, erfaring, specialviden, omhu, engagement og lignende, en funktionsløn med udgangspunkt i blandt andet formel kompetence og ansvar og endelig en resulatløn, der gives for blandt andet opfyldelse af mål og initiativer.

- Der er ikke tale om at ville opnå besparelser på lønbudgetterne, men noget så selvfølgeligt at gøre lønnen til en del af personalepolitikken. I den kommunale sektor er det stort set ukendt, at lønnen bruges som motivationsfaktor og som instrument til at smidiggøre det kommunale arbejdsmarked, sagde Søren Andersen.

Han mener ikke, at det nytter at lappe på de nuværende lønsystemer.

- Lønformudvalgsarbejdet er en udmærket anledning til at sætte fokus på, om kommunerne i højere grad kan forbedre vores serviceproduktion og tilbud til borgerne gennem en bevidst løn- og personalepolitik, sagde Søren Andersen.

- Det har nemlig relation til de mange bestræbelser, vi gør, for igen at gøre den danske folkeskole til en af de bedre i Europa.

Mål lærerne

Søren Andersen mener, at enhver arbejdsindsats kan måles.

- Vi er nødt til i forbindelse med et nyt lønsystem at have nogle vederhæftige og rimeligt uvildige og konkrete kriterier at foretage vurderinger på. At der findes en gruppering af mennesker, hvis job unddrager sig vurdering, tror jeg ikke på, sagde Søren Andersen.

Han mener, det er paradoksalt, at netop lærerne, som holder sig til metodefriheden, fordi de individuelt vil udøve faget, afviser en vurdering af deres indsats.

- Jeg støtter lærernes metodefrihed, men det er sært, at man så hævder, at alle lærere er ens og laver det samme og derfor skal have det samme i løn. Det hænger ikke sammen, sagde Søren Andersen.

- Folkeskolens kvalitet er et lokalt ansvar, og derfor må der også være et lønsystem, der gør det muligt at løse den opgave, sagde Søren Andersen.

Milliarder på spil

Stig Andersen, formand for DLF's faglige udvalg, sagde, at der mangler sammenhæng i KL's debatoplæg til et nyt lønsystem.

- For hvad er det for en skoleform, som KL vil fremme, og hvordan hænger den sammen med lønnen? Vi tror grundlæggende ikke på, at man får en bedre kvalitet ved hjælp af en individualisering af lønnen, sagde Stig Andersen.

Ifølge KL's beregninger vil folkeskolen koster 151 millioner kroner ekstra næste år, og med en forøgelse af elevtallet på 120.000 over de næste ti år vil det med den nuværende finansieringsmodel koste kommunerne 6,3 milliarder kroner ekstra.

For kommunerne gælder det derfor også om at formindske lærerlønforbruget, fordi det ifølge KL vil give mulighed for en forbedret kvalitet.

- Det kan ske ved for eksempel en begrænset - og jeg mener begrænset - forhøjelse af den gennemsnitlige klassekvotient. Det vil have en utrolig effekt på den samlede økonomi, sagde Søren Andersen.

sjon