Anmeldelse

www.kristendomskundskab.dk

www.kristendomskundskab.dk

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Så kom den endelig. Hjemmesiden, som er uundværlig i kristendomsundervisningen. Kristendomskundskab.dk er for alle kristendomslærere, hvad danskhistorie.dk er for historielærerne, ganske enkelt sublim. Intet mindre. Og når du har prøvet at klikke dig ind på siden, vil du give mig ret.

Fakta:

Titel: www.kristendomskundskab.dk

Type: Internet

Forlag: Clio Online

Selve opbygningen er den samme, som kendes fra danskhistorie.dk. Siden giver uanede muligheder for aktiviteter. Alle Howard Gardners intelligenser kan tilgodeses, hvis man ønsker det. Der er madopskrifter, drama, quiz, sang, tegn-selv, spil og meget mere.

Man klikker sig ind på en bjælke med temaer, personer, aktiviteter, religioner og kristendom. De åbner så igen op for videre fordybelse eller for en grundig forklaring af et givent emne.

I persongalleriet beskrives alle relevante personer præcist i tekst og faktabokse. Al tekst kan man desuden få læst op, hvis man installerer en såkaldt fjernbetjening til formålet. Der er en let, en mellem og en lidt sværere tekst, hvilket er en gave, når man skal differentiere sin undervisning. Alle de store trosretninger er repræsenteret. Og der gives en grundig og objektiv forklaring på alle væsentlige begreber og ord, eleverne møder undervejs.

Siden bugner af gode idéer og aktiviteter samt nyttig information, som giver svar på alt, hvad man kan ønske sig at vide om religion til brug i grundskolen. Man kan således finde svar på stort set alt i forhold til religion i undervisningsøjemed. Som kristendomslærer kommer man næsten i den syvende himmel.

Alle pengene værd.