1974

Til Folkeskolen siger Venstres undervisningsminister, Tove Nielsen: 'Folkeskolen er for mig det grundlæggende i al uddannelse, derfor må vi sørge for, at eleverne, når de forlader folkeskolen, er rustede til at tage de opgaver op, der ligger i samfundet, at man har grundkundskaberne i orden'.

På lederplads byder Folkeskolen den nye direktør i Undervisningsministeriets folkeskoleafdeling, Asger Baunsbak-Jensen, velkommen: 'Først tog Danmarks liberale parti regeringsmagten fra De Radikale; nu har man taget landsformanden. Hvis Hilmar Baunsgaard lurer en kende, kan han regne med vor forståelse. Juridisk er ansættelsen af Asger Baunsbak-Jensen, landmandssøn fra Holbæk-egnen, snart 42, uangribelig. Politisk er udnævnelsen af ham en demonstration af det muliges kunst i tider, hvor man med gustent overlæg ikke nøjes med at skimte sparekniven! Administrativt er den nye direktør hævet over diskussion. Faglig-pædagogisk er papirerne i orden, selv om vi øjner en svækkelse af dette arbejde i administrationen på folkeskolens område'.

Danmarks Lærerforening fylder 100 år den 4. maj.

Dansk Arbejdsgiverforening mener, at elevernes grundlag i dansk og regning er for spinkelt, og at folkeskolen i for høj grad vænner eleverne til, at arbejde skal være lystbetonet.

Et debatoplæg fra DLF vedrørende revision af folkeskoleloven går imod indførelse af enhedsskole, man ønsker at beholde delingen i en almen- og en reallinie.

Indoktrineringsdebatten er gået i gang. Undervisningsdirektør Asger Baunsbak-Jensen hævder, at ti procent af lærerne indoktrinerer i marxistisk retning. Formand for DLF, Jørgen Jensen, giver undervisningsdirektøren svar på tiltale: 'Jeg er ganske enig i, at der ikke må finde en politisering sted i den danske folkeskole, men jeg kan ikke give ham medhold, når han i generelle vendinger hævder, at lærerne i folkeskolen påvirker børnene i en marxistisk retning'.

I en leder i Frederiksborg Amtsavis står der: 'Vi har set i andre lande, hvad en sådan påvirkning fører til. Der er advarende eksempler nok både i fortid og nutid. Vi behøver ikke at gå til Hitlers Tyskland eller Stalins Rusland eller Maos Kina for at finde dem. Der er også i dagens Danmark folk, som finder det foreneligt med skolens arbejde at gøre børn til genstand for politisk indoktrinering'.

1975

Socialdemokraten Ritt Bjerregaard bliver undervisningsminister og meddeler, at forhandlingerne om folkeskolereformen vil foregå på grundlag af Venstres forslag med et par rettelser. På lederplads skriver Folkeskolen: 'Der er tradition for, at vi i vort blad ved et undervisningsministerskifte indlader os på en kombineret statusopgørelse og personkarakteristik under overskriften: en minister kommer - en minister går. Den skik bryder vi med denne gang. Af flere grunde. For det første er det en kort ministerperiode at se tilbage på uden fuldbyrdede resultater på folkeskolens område. Dernæst er det trættende at skulle variere temaet med så korte intervaller, og endelig har vi ingen sikkerhed for, at vi ikke med svingdørens hastige rotation på Christiansborg snart igen står i situationen: en minister går - en minister kommer - måske endda med de samme to personer i hovedrollen bare i omvendt orden'.

Skolerådmanden i Århus, Thorkild Simonsen, lancerer en idé til skolebøgers justering og fornyelse: 'Efter min mening er det en forkert måde, skolebøgerne skrives og udgives på i dag. Enhver lærer kan sætte sig ned i sin fritid og skrive en skolebog og udgive den gennem et forlag. Er han heldig, kan han eller hun sælge bogen i tusindvis af eksemplarer. Mange af disse lærere forsvarer ubevidst kønsrollemønstret, en ting, der vil blive ændret, hvis man har en fast stab af lærere, der er opmærksomme på det skæve i systemet', siger han til Folkeskolen.

Folketinget vedtager i april en besparelse på 140 millioner kroner, som skal opnås ved en kraftig beskæring af lærernes rådighedstimer. En beslutning, der står i modstrid med loven om forlængelse af gældende overenskomster, hvorfor det drøftes enten at opgive besparelsen eller at placere den på andre poster i Undervisningsministeriets budget. Lærerne holder en lang række protestmøder.

I juni enes fem af Folketingets partier om den nye folkeskolelov, realeksamen afskaffes.

I oktober fremlægger Danmarks Lærerforening 'Uddannelsessystemet - et indlæg i debatten', som indeholder både synspunkter om en udvikling af de 16-19-åriges uddannelsesforhold og synspunkter på folkeskolens forhold, herunder forslag om, at børnehaveklassen gøres obligatorisk.

1976

Venstres skoleordfører, Tove Nielsen, fortæller undervisningsminister Ritt Bjerregaard, at partiet ikke kan acceptere en ny karakterskala for folkeskolen, der kun indeholder fire eller fem trin.

Den nye skolelov træder i kraft i august.

Seksualundervisning bliver diskuteret en del, da en gruppe forældre har ført den danske stat helt til menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg. Staten bliver frikendt, den integrerede seksualundervisning krænker ikke menneskerettighederne, men staten er ansvarlig for, at undervisningen er objektiv og kritisk. Faget samtidsorientering diskuteres. Professor Biilmann, Danmarks Lærerhøjskole, mener ifølge Folkeskolen, at 'det er urimeligt at forlange, at læreren uden videre skal trække et nyt fagindhold og nye principper for indholdets disposition op af lommen'.

'Hvad er en tekst', spørges der i Folkeskolen. Undervisningsvejledning for dansk - også kaldet Dansk 1976 - tager selve begrebet - en tekst - op til overvejelse. Begrebet udvides til at omfatte lyd- og billedmæssige udtryk, rene ordtekster og kombinationer af ord, lyd og billede. Dermed bliver tegneserien til en tekst af samme status som den litterære novelle, og konfirmationssangen en tekst på lige fod med det klassiske digt.

1977

Politiken fortæller i marts, at 13-14 procent af timerne i folkeskolen nu er specialundervisning. Adfærdsvanskeligheder og læsebesvær er ifølge pressen de fremherskende problemer. Elever strejker for flere timer. Blandt politikerne er der flertal for, at antallet af skematimer skal udvides fra 30-34 for 8.-10. klasse.

Realeksamen afholdes for sidste gang, og det hævdes, at kaos truer, fordi der er så stor usikkerhed omkring de nye prøver.

I maj 1977 fremsættes forslag til ny styrelseslov. Erhard Jacobsen udtaler, at hverken forældre eller elever skal styre skolen, men Folketinget. Loven vedtages i december. Forældrene bliver ene om stemmeretten i skolenævnene. Skolekommissionen bevares.

I Politiken siger DLF's formand Jørgen Jensen i august, at skolen er blevet langt mere mor og far, men lærerne har for lidt tid til børnene.

Erhard Jakobsen fortæller skolelederne, at folkeskolen ikke skal falde fra hinanden i lokale friskoler. 'Folkeskolen skal bestemme hvad, og så kan læreren med sin metodefrihed bestemme hvordan. Læreren skal ikke bestemme, om der skal være historie i 3. klasse. Politik, ud af skolen! Holdninger, ud af skolen! Så kan der blive plads til det, det drejer sig om: at undervise børnene', refererer Folkeskolen.

1978

I januar fremlægger Erik Ib Schmidt rapporten U-90 for pressen. Den siger blandt andet, at i 1990 skal alle unge have et uddannelsestilbud, der er afpasset efter deres forudsætninger, restgruppen skal afskaffes, kommunerne skal have pligt til at oprette børnehaveklasser.

I maj 1978 opstår der heftig debat om Tvind-skolerne, fordi nogle tidligere lærere hævder, at skolerne udøver et stærkt gruppepres, der blandt andet fører til angiveri og autoritær ledelse.

I august udsendes en ny bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning. Integration af handicappede i normalskolen planlægges og forsøges rundt omkring i landet. På DLF's kongres i november udtales, at folkeskolen ikke vil have flere handicappede, før lærerne får bedre arbejdsvilkår. Kongressen vækker voldsom opmærksomhed på grund af formandens bestemte tale om, at lærerne skal overholde arbejdsmiljølovens hvilebestemmelse. Det betyder, at møder skal slutte klokken 21, hvis lærerne skal møde næste dag klokken otte.

I december er der en ballade omkring et dyrt hotelophold i Paris, hvor undervisningsminister Ritt Bjerregaard har boet. Affæren koster hende ministertaburetten.

1979

Efter Ritt Bjerregaards fyring skriver Folkeskolen på lederplads: 'Der er - som det med al tydelighed er fremgået af debatten - meget delte meninger om personen og partipolitikeren, men en dygtig minister har hun været'.

Lærerne kræver, at 11-timers-reglen overholdes, og det får konsekvenser for lejrskolerne. Der er megen debat og flere demonstrationer på grund af reglen.

En gruppe lærere i DLF, der kalder sig moderate lærere, dannes. DLF forhandler med staten om færre undervisningstimer. På delegeretmødet i Kommunernes Landsforening i juni opfordrer formanden, Henning Rasmussen, kommunerne til at spare, og efterfølgende er der diskussion om højere klassekvotienter, stop for nybyggeri og nedskæring i timetallet.

I Folkeskolen skriver Asad Ahmad fra Værebroskolen i Gladsaxe: 'Undervisning af indvandrerbørn i folkeskolen er et meget omtalt emne i disse dage. Der er generelt mangel på erfaring på dette område for eksempel: akut mangel på undervisningsmateriale, samt manglende kendskab til indvandrerelevernes kulturelle baggrund. Endvidere foregår der kun meget lidt forældresamarbejde. De danske lærere befinder sig således i en enorm usikker situation, og på lærerseminarier findes der ingen kurser, som forbereder lærerne til at arbejde med disse problemer'.

Socialminister Erling Jensen introducerer i Folkeskolen nogle hovedlinjer i lovgivningen om særforsorgens udlægning. Han slutter med en appel: 'Nøgleordet er samarbejde. Samarbejde mellem klienter, pårørende og institutionerne, samarbejde mellem de forskellige forvaltninger i den enkelte kommune og amtskommunerne og samarbejde staten, kommunerne og amtskommunerne imellem'.

Myndighederne skal ikke vurdere Tvind-skolerne på deres målsætning, siger undervisningsminister, Dorte Bennedsen, til Folkeskolen. De syv skoler, som har opgjort status i 1978, har en samlet egenkapital på knap 8.000 kroner.

1980

I et cirkulære henstilles det til kommunerne at begrænse lærerskematimeforbruget, forhøje klassekvotienten, indskrænke specialundervisningen og eventuelt sammenlægge klasser. Spareplanerne udløser kraftige reaktioner. DLF's formand, Jørgen Jensen, udtaler, at han finder besparelserne chokerende.

Ved ændringen af folkeskoleloven bliver det obligatorisk for kommunerne at oprette børnehaveklasser. Fra efteråret bliver historie obligatorisk i 8. og 9. skoleår, og læseplanerne diskuteres ivrigt.

Lærerne er utilfredse med deres arbejdsforhold, og diskussionen er voldsom. Især tjenestetiden er til debat.

I februar opnås der enighed om 11-timers-reglen. Læreren må deltage i otte arrangementer, der varer efter klokken 21, på et år, og på lejrskoler skal der enten være tre lærere med, eller også skal lærerne have en fridag efter lejrskolens slutning.

På seminarierne skal uddannelseskapaciteten beskæres, der skal uddannes 500 færre lærere per år. Lukninger af diverse seminarier er til diskussion, DLF ønsker seminarier nedlagt og kun 90 hold oprettet per år ved de resterende.

1981

I april bryder forhandlinger, der har foregået i tre år, mellem DLF og Finansministeriet sammen. Og i juni fralægger en ekstraordinær kongres i DLF sig ansvaret for udviklingen i folkeskolen.

Mange aviser melder om vold, mobning eller hærværk. Specialundervisningen kritiseres. Formanden for DLF's pædagogiske udvalg mener, at en boglig skole med færre prøver og bedre vilkår for forældre vil mindske behovet for specialundervisning. Undervisningsdirektør Asger Baunsbak-Jensen mener, at det er de unge, uerfarne lærere, der ikke kan få alle med fra starten af 1. klasse, der skaber behovet for specialundervisning.

Jyllands-Posten hævder, at hver tredje lærer må forlade katederet i 1990, og Berlingske Tidende gengiver en prognose udarbejdet af DLF, der viser, at der vil være alt for mange lærere i år 2000, hvis uddannelseskapaciteten opretholdes.

Rygter fortæller, at Silkeborg Seminarium og Th. Lang skal lægges sammen, at Gedved og Ribe Seminarier skal nedlægges, og at Aalborg og Kolding Børnehaveseminarier skal sammenlægges med seminarierne i de byer.

1982

Danmarks Lærerforening udsender et notat til tillidsrepræsentanter for at bidrage til debatten om folkeskolens opgaver, struktur og indhold.

Indførelsen af datalære diskuteres, og Grundskolerådet færdiggør en skitse om, hvordan faget skal indføres.

Danmarks Lærerforening rejser sagen om lærerens fysiske og psykiske arbejdssikkerhed og sender undervisningsministeren et forslag til et nyt cirkulære om ro og orden.

Venstres Bertel Haarder bliver undervisningsminister. Kort tid efter regeringsskiftet fremlægges et sparekatalog, der vil ramme hele uddannelsessystemet. Skoleelever protesterer. En af parolerne lyder: 'Schlüter får en finger, Haarder får en tud, skolen skal blive bedre, derfor skal du ud'.

Forslaget indebærer blandt andet afskaffelse af dyrtidsreguleringen og indgreb i 11-timers-reglen. Ændringer i bloktilskuddet kan betyde, at 1.650 lærerstillinger nedlægges, og den beregning giver arbejdsnedlæggelser.

DLF erklærer, at foreningen under overenskomstforhandlingerne vil have nedsat arbejdstid. På kongressen siger Jørgen Jensen, at lærernes tillid til deres arbejdsgiver er dybt rystet.

Undervisningsministeren ændrer planer om seminarierne nogle gange, rygterne svirrer, og i begyndelsen af december opnår regeringen forlig med Socialdemokratiet. Gedved og Th. Lang nedlægges, flere andre sammenlægges.

1983

Bertel Haarder vil have tidligere skolestart, indføre årskarakterer og nye afgangsprøver i 9. klasse.

DLF holder ekstraordinær kongres i maj. De delegerede ønsker arbejdstidsnedsættelse uden løntilbagegang, og forsamlingen vil ikke overlade til formanden at formulere resolutionerne. Formanden stemmes ned for første gang.

'Den altoverskyggende begivenhed på den ordinære kongres i november var formandsskiftet', skriver Folkeskolen. For første gang i foreningens historie var der opstillet to kandidater. 'Man vidste på forhånd at begge kandidater mønstrede et betydeligt antal tilhængere. Holden Schmidt fik 106 stemmer, så med 145 stemmer blev Martin Rømer hyldet og med langvarige klapsalver hilst velkommen som formand. Men forsamlingen glemte ikke, at det var den sidste kongres Jørgen Jensen deltog i som formand. Han blev fulgt til dørs med manér i en tale som ikke lod nogen uberørt', kommenterer Folkeskolens redaktør, Jens Christian Jørgensen.

Bertel Haarders forslag om, at det skal være lettere at nedlægge skoler, giver ballade.

Danmarks Lærerforening udsender pjecen 'Skolens fremtid - fremtidens skole' om folkeskolens fremtid i pædagogisk og arbejdsmiljømæssig belysning. Pjecen tager udgangspunkt i, at skolens opgaver er blevet udvidet. Der lægges op til overvejelser om en revidering af skolens indhold og struktur

1984

DLF holder konferencer, og undervisningsministeren, Folketingets uddannelsesudvalg og kommunalpolitikere orienteres om fremtidens skole.

Undervisningsministeriet giver kommunerne mulighed for at nedlægge tjenestemandsstillinger. Det fremkalder ret kraftige protester. Ranum Seminarium skal nedlægges.

1985

'Aftalesystemets ruin' hedder overskiften på en leder i Folkeskolen. 'En voldsom harme og tordnende fordømmelse har rystet samfundet siden den dag det snævre politiske flertal satte punktum for aftaleforhandlingerne med gennemførelsen af et løndiktat', skriver redaktøren. 'Lad os ikke hoppe på den limpind, at problemerne får lov til at slå indad og splitte fagbevægelsen og DLF', siger medlem af DLF's forretningsudvalg, Henrik Nielsen, ved en demonstration i København.

Folkeskoleloven ændres. Skolen skal gøres 'mere spændende, ikke mindst for de skoletrætte', siges der i bemærkningerne. Formand for DLF's pædagogiske udvalg, Chresten Sloth Christensen, siger til Folkeskolen: 'Skoletræthed kræver et engagement fra lærerside, og det drejer sig om, at der skal tilbydes både praktiske, boglige og kulturelle aktiviteter, men vel at mærke for alle'.

Danmarks Lærerforening beslutter i december at oprette et forskningsinstitut for at styrke det forskningsmæssige aspekt omkring fremtidens skole.

1986

I samarbejde med Skole og Samfund gennemfører DLF 'Folkeskolens Dag' for at styrke debatten om fremtidens skole. Foreningen deltager i udviklingsprojekter på otte skoler i 1986/87.

I november understreger Bertel Haarder i en folketingsdebat, at regeringen i sin skolepolitik foretrækker målstyring frem for detailstyring. Han meddeler, at et udvalg skal finde ud af, hvilke grundlæggende kundskaber og værdier børn og unge har brug for i næste århundrede.

1987

Danmarks Lærerforening presser på for at opnå ændringer og udsender debatoplægget 'Fremtidens skole - helhedsskolen' om synspunkter på helhedsskolen og dens konsekvenser for lærernes arbejdsvilkår. DLF samarbejder med tre skolevæsener i 1987/88 om udviklingsarbejder.

Et syvpunktsforslag fra Det Radikale Venstre er til førstebehandling i Folketinget i februar. Det handler om skolen som lokalt kulturcenter, styrkelse af det praktisk-musiske sammen med teorien, styrkelse af klasselærerfunktionen, nye samarbejdsformer inden for skolen og til lokalsamfundet. Lærerseminarier skal udvikles til pædagogiske centre, og de enkelte folkeskoler skal have større frihed til at bruge budgetterede midler. I maj bliver et fireårigt udviklingsprogram vedtaget. Det nyoprettede Folkeskolens Udviklingsråd skal bestemme, hvilke projekter de afsatte fire gange 100 millioner kroner skal gå til. Næsten 5.000 ansøgninger kommer ind.

1988

I april fremsætter Socialdemokratiet forslag til folketingsbeslutning om øget selvforvaltning og demokrati i folkeskolen. Der satses på en magtfuld skolebestyrelse for hver skole og afskaffelse af skolekommission og lærerråd. Forslaget nåede ikke at blive drøftet i Folketinget inden valget.

Danmarks Lærerforenings kongres i november tager afstand fra den racistiske holdning til flygtninge og indvandrere, som i de seneste år er kommet til udtryk. Samtidig finder kongressen, at det må sikres, at den fornødne information om den danske folkeskole kommer ud til forældrene til fremmedsprogede elever.

1989

I januar bliver lov om sammenlægning og nedlæggelse af seminarier vedtaget. Betænkninger fra det såkaldte Lotz-udvalg har anvist veje, ad hvilke politiske myndighedsnivauer bedre kan styre udgifterne til blandt andet uddannelsesområder.

1990

Folketinget beslutter i februar med et knebent flertal at nedlægge Landscentralen for Undervisningsmidler. Lærerrådet afløses af pædagogiske råd, og skolenævnene afløses af skolebestyrelser.

Foreningen afsætter midler til at fremme og intensivere debatten om folkeskolens udvikling og indhold for at få en reform af folkeskoleloven i 1992 eller 93. Foreningen udsender materialer, der skal fremme kredsenes muligheder for at tage initiativer i forhold til lokale skolevæsner.

1991

DLF udsender debatoplægget 'Nye tider nye veje' til alle medlemmer og skolebestyrelser. Oplægget har ni afsnit: Uddannelse som konkurrencefaktor, Balance mellem centralt og lokalt, Nye veje i undervisningen, Fremmedsprogsundervisning, Skolestart, Valgfag og obligatoriske emner, Skolen som lokalt kulturcenter, 10. klasse. Det afsluttende afsnit hedder Uden samarbejde går det ikke.

Folkeskolens fireårige udviklingsprogram afsluttes. I alt 8.251 udviklingsarbejder fordelt på 1.250 skoler i 262 kommuner blev det til.

1992

Den 27. marts underskrives aftalen om en ny arbejdstid fra august 1993. Man går fra uge- til årsnorm. Lærerne skal overenskomstansættes. Aftalen vedtages med 24.154 ja-stemmer og 15.903 nej-stemmer.

6.000 sider fra de afsluttende udviklingsrapporter er blevet sammenfattet i den såkaldte 'drøvtyggerrapport'. Til Folkeskolen siger professor Mogens Nielsen fra Danmarks Lærerhøjskole: 'Ser vi ti år ud i fremtiden, tror jeg, vi stadig vil have enhedsskolen med klasselæreren i en central rolle. Team-arbejdet - sammensat ud fra faglige kriterier - vil være gennemført. Vi får en skole, hvor praktiske elementer indgår i flere fag. Det boglige og praktiske vil supplere hinanden, og man vil være mere bevidst om, at der er andre erkendelsesformer end den boglige læring'.

For første gang er der blevet foretaget en international, sammenlignende undersøgelse af børns læsefærdighed. Den placerer danske børn på 3. klassetrin blandt de dårligste læsere, mens danske 8.-klasse-elever ligger i midtergruppen.

1993

Bertel Haarder går af som undervisningsminister. Han nåede ikke at underskrive en ny folkeskolelov, men hans forslag fra februar 92 dannede grundlag for den lov, som efterfølgeren, Ole Vig Jensen, underskriver i juni. Kun Det Konservative Folkeparti stemmer imod.

I Folkeskolen skriver Martin Rømer: 'Det er nu op til elever, forældre og lærere at slå døren til fremtidens skole op på vid gab, og jeg har al mulig tiltro til, at det skal lykkes. For den nye lov giver lærerne et godt grundlag for at skabe en skole, der lever op til elevernes behov, forældrenes forventninger og samfundets krav. Der er ikke lagt op til revolutioner i den danske folkeskole, men til en revision, som sikrer, at loven kommer til at bygge på de seneste års pædagogiske udviklingsarbejde i folkeskolen'.

På DLF-kongres siger Martin Rømer: 'Vores overgang til det kommunale forhandlingsfællesskab havde på forhånd skabt både positive og negative forventninger, og vores egne forventninger var nok også præget af blandede følelser. Men på ét punkt slog vi ikke igennem. Det var i spørgsmålet om afviklingen af lokallønnen. Men den går ikke én gang til'.

Efter ti år og otte dage som formand trækker Martin Rømer sig tilbage. Han afløses af Jørn Østergaard efter kampvalg med Jørgen Stampe. Ny næstformand bliver Anni Herfort, også efter kampafstemning.

Undervisningsminister Bertel Haarder siger om den afgående formand til Folkeskolen: 'Han har været sej at forhandle med, fordi han bider sig fast i tingene og kæmper indædt. Han møder altid meget velforberedt, men han snakker aldrig i sort. Han holder sig til det overordnede og undlader at forklare ligegyldige detaljer'.

På baggrund af kongresvedtagelse om kvalitetsudvikling i folkeskolen bliver der blandt andet udsendt en debatpjece om kvalitetsudvikling og evaluering: 'Kvalitetsudvikling i Skolen - læreren har nøglen'.

1994

Den nye folkeskolelov træder i kraft, og medierne er endnu en gang stærkt optagne af børns læsefærdighed. Den danske version af den store internationale undersøgelse er kommet i form af rapporten 'Den grimme ælling og svanerne? - om danske elevers læsefærdigheder'. Fire forskere fra Danmarks Pædagogiske Institut (DPI) har analyseret de internationale resultater, og konklusionen er, at danske børn læser for langsomt i 3. klasse.

1995

En undersøgelse viser, at et overvældende flertal af danskerne er glade for deres folkeskole. 75 procent er af den overbevisning, at undervisningen er god, og 69 procent mener, at dens opdragelse af børnene er fortræffelig.

I perioden 1992-1995 har foreningen og Danmarks Lærerhøjskole i samarbejde iværksat et treårigt udviklingsprojekt på 12 folkeskoler. Overskriften for projektet er hele skolen som udviklingsenhed. Erfaringerne fra arbejdet på de 12 skoler stilles løbende til rådighed for andre, dels på særlige konferencer og seminarer, dels gennem en række publikationer mærket SKUP.

Efter en fredelig overenskomstkongres i efteråret 1994, hvor Jørn Østergaard som formand får et bredt forhandlingsmandat, stemmer et flertal af medlemmerne nej, og protesten gælder for en del både arbejdstidsaftalen og folkeskoleloven fra 1993. Jørn Østergaard møder ingen personlig kritik, men vælger at gå som formand. Med få timers varsel bliver Anni Herfort smidt ned i formandsstolen. 'Jeg beklager det dybt, men det var hans beslutning, og den respekterer jeg', siger hun til Folkeskolen.

DLF's første kvindelige formand gennemfører vanskelige forhandlinger i Forligmandsinstitutionen. Arbejdstidsaftalen vendes på hovedet, så de mest snærende kontrolregler forsvinder og afløses af akkorder. Den politiske pris, der betales i Forligsen, er blandt andet, at DLF måtte acceptere, at tillidsrepræsentanten får aftalekompetence til skoleakkorder, og at der bliver indført timerammer, som også involverer den enkelte lærer. Aftalen stemmes ned igen, men forligsmandslovens regler veksler nej'et til et ja.

1996

I oktober 1995 anmoder Ole Vig Seminarierådet for læreruddannelse om at komme med en indstilling om en ny læreruddannelse. Den indstilling får han i 96.

Efter de to gange nej i 1995 beslutter Lærerforeningen at gennemføre en stor undersøgelse i 1996 om medlemmernes holdninger og arbejdsforhold

Undersøgelserne ruller for alvor ind over landet, i september kommer Nordlæs - en nordisk undersøgelse af læsefærdigheder i 1.-3. klasse - hvor forskere fra DPI har kigget på nogle forklaringer på, hvorfor de danske børn i 3. klasse er dårligere læsere end børn i andre lande. Og i november kommer så Timss-undersøgelsen, der kigger på matematik, fysik, kemi, biologi og geografi. Også her blev der langet ud efter de danske elevers præstationer i pressen.

1997

Forslaget om ny læreruddannelseslov fremlægges i februar og vedtages i maj - med virkning før der var uddannet én eneste lærer efter den gældende lov.

En undersøgelse fra OECD fortæller, at det danske uddannelsessystem er dyrere end uddannelsessystemer i andre undersøgte lande.

På DLF's kongres siger undervisningsministeren: 'Fra august 1998 til juni 2000 skal der ydes støtte til nye og igangværende initiativer, og i år 2000 skal der så gøres status og evalueres. Partierne er utålmodige efter at se den folkeskole realiseret, de har vedtaget, og regeringen har nogle mål. Det danske uddannelsessystem skal inden år 2000 være blandt verdens fem-ti bedste'.

'Kvalitetsudvikling - i dialog' vedtages som foreningens indsatsområde. Der afsættes 18 millioner kroner til initiativer, der kan hjælpe lærerne med de udfordringer, skolen står over for. Med indsatsområdet ønsker foreningen at markere, at DLF medvirker aktivt til en styrkelse af folkeskolen.

1998

I DLF arbejdes der videre med 'Kvalitetsudvikling - i dialog'. Forberedelsen af overenskomstforhandlingerne fylder meget. Det undersøges, hvordan forberedelsestiden bruges, og hvordan UFØ-reglerne fungerer. Skolerne har langt de fleste steder lært at leve med UFØ-reglerne, så der ikke er meget bureaukrati tilbage, men det politiske pres mod arbejdstidsreglerne vokser.

1999

DLF gennemfører en stor mediekampagne om kvalitet i skolen.

Ved urafstemning siger medlemmerne nej til overenskomsten. Stemmeprocenten var 82,5. Forskellen mellem ja og nej var 1.336 stemmer.

Den 4. maj er det 125 år siden, at Danmarks Landsbyskolelærerforening stiftedes, halvandet år senere skiftede den navn til Danmarks Lærerforening.