Nej-sigere tror på resultat

Ernst Øxner: Kommunerne må selv betale for skoleudvikling

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvis de lærere, som stemte nej den 20. april, tror, at nej-sigerne i hovedstyrelsen vil kæmpe for at bevare den nuværende arbejdstidsaftale med U, F og Ø, så kan de godt tro om igen.

'Jeg kan da ikke afvise, at der stadig er nogle lærere, der tror på det, men det er ikke vores kongstanke', siger en af talsmændene for nej'et, hovedstyrelsesmedlem Ernst Øxner. Han fastholder, at nej'et ikke var et nej til udvikling af kvaliteten i folkeskolen.

'Det er blandt andet samarbejde i lærerteam, der de sidste år har givet folkeskolen et kvalitetsløft. I det forslag, der blev forkastet, var den nødvendige tid til lærernes samarbejde om undervisningen ikke sikret'.

Ernst Øxner kan prale af det største nej overhovedet. 82,8 procent stemte nej i Glostrup, hvor han er kredsformand. Han havde også gerne set et større nej på landsplan, men:

'Når det skulle være så snært, så gudskelov for at det blev et nej. Havde det været et lillebitte ja, havde vi jo ikke haft chancen for at få kigget på aftalen igen, og så havde man stået med utroligt mange frustrerede lærere'.

Det behøver ikke koste noget

Ernst Øxner tror på mulighederne for en løsning i Forligsinstitutionen. Forhandlingsmandatet blev givet i mandags bag lukkede døre i hovedstyrelsen, men inden da sagde Øxner til Folkeskolen:

'Den arbejdstidsaftale, der ligger, er brugbar, men vi skal have kigget på de timepuljer, der er i den. Man kunne kigge på den pulje på 125 timer til udvikling og fælles forberedelse og sige, at den er til forberedelse, og hvis kommunerne derudover vil udvikle skolen, som de selvfølgelig vil, så må de selv betale'. Ernst Øxner afviser dog, at problematikken om antallet af forberedelsestimer til de lærere, der har mest undervisning, dermed er taget af bordet hos nej-sigerne, men henviser til, at det endelige mandat lægges i hovedstyrelsen.

Han afviser til gengæld arbejdsgivernes forhandler Ole Andersens frygt for, at Danmarks Lærerforening vil have stivheden i den nuværende aftale tilbage. Og han tror på forhandlingsmuligheder i Forligsinstitutionen, også uden at det behøver koste noget på lønsiden:

'Det, vi beder om, koster ikke ekstra ressourcer, vi vil bare fastholde den tid, der er i den nuværende arbejdstidsaftale', siger han og håber, at en enig hovedstyrelse efter forhandlingerne i Forligsen kan gå ud og anbefale et resultat, som flertallet af lærerne kan stemme for.kara