Historie, Samfundsfag

Attentatet i Sarajevo

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

28. juni 1914

Af Alex Woolf

48 sider, 192 kroner

Pearl Harbor

7. december 1941

Af Paul Dowswell

48 sider, 192 kroner

Serien: Dage der rystede verden

Årsagerne til Første Verdenskrig

Teknologien i Første Verdenskrig

Af Stewart Ross

64 sider, 192 kroner

Flachs

Det lader til, at krig igen er blevet moderne. Det har det ganske vist været hele tiden, men for år tilbage var der dog noget fordækt ved det, og det var trods alt ikke god tone for politikere ligefrem at agitere for krig. Men tiderne ændrer sig, omend historien siges at gentage sig - noget kunne tyde på, at det er sandt.

Om der er en sammenhæng, ved jeg ikke, men der udkommer for tiden mange bøger om krig, også skolebøger. Her er fire af den slags fra Flachs. Det vil sige oversatte samtryksbøger. De førstnævnte to titler er i serien 'Dage der rystede verden', og de lever fuldt op til serietitlen. Enkelt, nøgternt og forståeligt berettes der med en udmærket tekst om de rystende hændelser, og de talrige illustrationer er med til at bringe os tæt på begivenhederne sammen med de mange detaljer, som skaber lidt mere interesse end de oftest noget lakoniske beskrivelser, man kan læse i de fleste skolebøger og andre oversigtsværker. Og selv om det er begivenheder, som er langt borte i tid og sted, er de desværre eksemplariske også i dag.

Omslag og layout er sjældent uskønt, det er ligefrem grimt.

Billedtekster er udformet som små, afrevne, grå lapper klipset til billederne, en lidt smart idé, som antyder autencitet, men kønt er det ikke. Forfatteren til disse tekster i bogen om Sarajevo-attentatet bør have et kursus i nutids -r, ligesom det virker lidt ved siden af at benævne den tids satiriske tegninger som vittighedstegninger.

Sidstnævnte bøger er til gengæld nydelige, lysegråt omslag og et pænt layout. De er dele af et større værk, 'Verdenskrigene', hvori indgår bind specielt om Danmarks rolle. Ret detaljeret beskrives de indviklede forhold, så de fleste i målgruppen vil kunne overskue og forstå problemerne. De store tekstblokke er skåret op i afsnit og yderligere delt af masser af illustrationer, og man har været på jagt for at finde også nogle, som kan live lidt op i alt det sort-hvide.

Udmærkede fagbøger, som nok skal blive brugt i arbejdet og til interesselæsning.

Hans Erik Berthelsen