Gennem det seneste års tid har store dele af pressen besøgt Fuglebjerg Kommune, hvor det hedder sig, at lærere og pædagoger arbejder tæt sammen om indskolingen efter principper fra New Zealand.

Det er der kommet mange rosenrøde artikler ud af, men nu gør lærere og pædagoger opmærksom på, at de har svært ved at genkende sig selv og deres skoler i pressens omtale.

- Vi læser og hører om, at vi underviser på en helt ny måde. Det er vi ikke selv klar over, siger Søren Stjernø, der er tillidsrepræsentant på Fuglebjerg Skole.

- Vi har en enkelt lærer, som har været på studietur til New Zealand. Men vi andre ved ikke, hvad kommunen har tænkt sig, siger Søren Stjernø.

Fuglebjerg Skole kalder sin New Zealand-inspirerede model for Projekt Væksthus. Men projektet er ikke sat i værk endnu.

- Vi ved, at styregruppen har foreslået politikerne, at de gør skoledagen længere efter sommerferien og indfører rullende indskoling fra årsskiftet. Men vi ved intet om, hvad eleverne skal lave i skolen, og hvordan vi skal samarbejde med pædagogerne, siger Søren Stjernø.

- Derfor er det frustrerende, at pressen omtaler projektet i så positive vendinger. Nogle lærere er ligefrem begyndt at kalde omtalen for Kejserens nye Klæder, siger Søren Stjernø.

Såvel Folkeskolen som pædagogernes fagblad, Børn og Unge, omtalte for nylig samarbejdet mellem lærere og pædagoger i Fuglebjerg. Begge blade tog udgangspunkt i den nybyggede Grønbroskolen, der blev taget i brug i november.

- Jeg har et utroligt godt samarbejde med pædagogen i min 2. klasse. Men vi har aldrig haft et fælles møde på skolen, hvor lærere, pædagoger og ledelse har talt om fælles mål, værdier og kurser. Vi blev bare kastet ud i det, siger tillidsrepræsentant Leif Næsborg.

Han er enig med Søren Stjernø i, at det er alt for tidligt at lave rosenrøde beskrivelser af samarbejdet.

Pædagog sagde op

Blandt pædagogerne er der også kritiske røster. En af dem var så utilfreds med arbejdsvilkårene, at hun sagde sit arbejde op i det fritidshjem, der ligger på Grønbroskolen.

- Normalt ville jeg ikke forlade et nyt job efter få måneder. Men vi fik aldrig talt med lærerne om, hvad vores samarbejde skulle gå ud på, så det var meget forvirrende, siger Berit Schottländer, der nu er vendt tilbage til sit gamle job i en børnehave.

Tina Stage synes også, det er hårdt at være pædagog på Grønbroskolen.

- Jeg skal forholde mig til utrolig meget, når jeg i løbet af den samme dag først skal tage imod børnene på fritidshjemmet om morgenen, dernæst skal deltage i undervisningen på skolen i fem timer, inden jeg slutter af med yderligere halvanden time på fritidshjemmet. Det er som at have to vidt forskellige arbejdspladser, siger Tina Stage. Hun føler også, at hun bruger forholdsvis meget tid på at forberede sig til skoledagene, siger Tina Stage.

Ukritiske journalister

Formanden for Slagelseegnens Lærerkreds, Karl Sigsgaard, undrer sig også over, at Fuglebjerg Kommune bliver rost i høje toner for sin indskoling.

- Lærere og pædagoger skal først mødes 2. maj for at snakke om, hvad de kan bruge hinanden til. Derfor er det groft, når Børn og Unge skriver, at vores samarbejdsaftale med pædagogernes fagforening 'i realiteten kun er bogstaver på et stykke papir', siger Karl Sigsgaard. Ud over at være kredsformand sidder han i den gruppe, der skal følge samarbejdet på Grønbroskolen.

Karl Sigsgaard mener, Fuglebjerg har fået al den positive omtale, fordi skolevæsenet har været så dygtige til at profilere tankerne om en ny indskoling, at journalisterne har glemt at se bag kulisserne.

- Det ser fint ud på et stykke papir, at pædagoger og lærere skal arbejde sammen om undervisningen. Men Fuglebjerg er et godt eksempel på, at det er svært at realisere. Selv om skolevæsenet har beskæftiget sig med modellen fra New Zealand i flere år, er Projekt Væksthus endnu ikke etableret, siger kredsformanden.

Desuden kan økonomien komme til at spille en afgørende rolle for, om Projekt Væksthus overhovedet bliver til noget.

- Fuglebjerg har ikke råd til at ændre skolen så radikalt. Kommunen har bygget sig fattig i en ny skole, siger Karl Sigsgaard.

Kommunens økonomi er så dårlig, at Venstreborgmester Henrik Willadsen i begyndelsen af februar sendte et brev til undervisningsminister Ole Vig Jensen. I brevet beder Henrik Willadsen ministeren om støtte, så kommunen kan 'efterkomme behovet udefra for at blive orienteret om, hvordan vi har sat projekter i gang, og hvordan det udvikler sig'.

Henrik Stanek er freelancejournalist