Hvem kan optages
Læreruddannelsen for tosprogede henvender sig til indvandrere og fremmedsprogede.
En forudsætning for at blive optaget er, at ansøgere kan tale, læse, og skrive dansk på et acceptabelt niveau, er motiverede for at gennemføre uddannelsen, har gode studieforudsætninger, for eksempel en læreruddannelse fra hjemlandet eller anden tilsvarende uddannelse, og at de har sociale omstændigheder, der gør det sandsynligt, at de kan gennemføre uddannelsen (økonomi, netværk, opbakning).
Ansøgere skal igennem en samtale og bliver udvalgt i samarbejde med konsulenter for tosprogede elever fra Fyn og omegn. De studerende taler de sprog, der er mest brug for i lokalområdet. Det vil sige tyrkisk, arabisk og vietnamesisk.
Uddannelsen er fire-årig, selv om nogle af de studerende i forvejen har mellemlange og lange uddannelser fra deres hjemland. Det skyldes, at de studerende har brug for den fulde tid til at blive bevidste om den danske skoletradition og de kulturelle forskelle, når de uddannes til lærere i den danske folkeskole.