Debat

Mulighed for forandring

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Der er en lang liste af forhold i folkeskolen, som længe har været frustrerende for medlemmer af DLF. Det gælder for eksempel de alt for lange skoledage og manglende mulighed for at levere undervisning, der for alvor løfter hver enkelt elev. Den daglige følelse af ikke at gøre det helt så godt, som man ved, man ville kunne, hvis forholdene var anderledes, er frustrerende. Men nu er der opstået mulighed for at kunne indrette skolehverdagen på en måde, som i højere grad end før bygger på det, lærerne ved vil være bedst for eleverne og for undervisningen.

DLF's medlemmer har i en ny undersøgelse peget på løsninger til, hvordan folkeskolen bedst indrettes, så der kan etableres et godt arbejds- og undervisningsmiljø. Og med den politiske aftale, som blev indgået 31. maj, er der nu mulighed for, at de løsninger faktisk kan føres ud i livet.

Undersøgelsen er et led i en kampagne, DLF har rejst, om at genstarte skolehverdagen efter corona og lade den være anderledes end før. Formålet er, at lærerne bedre kan tage hånd om eleverne og få alle med igen, og at lærernes arbejdsmiljø kan blive genetableret. Det vil tage tid, og det kræver, at alle får mulighed for at koncentrere sig om opgaven.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Med den politiske aftale er det blevet muligt at droppe elevplaner og kvalitetsrapporter - og man kan konvertere den understøttende undervisning til for eksempel at være to lærere i klassen, eller man kan bruge resursen på skolen til at gøre undervisningen bedre. Det vil for eksempel sige at bruge resursen til, at lærerne kan få bedre tid til at forberede undervisningen. Det kan der være god brug for, for eleverne er på forskellig vis præget af den tid, vi har været igennem, og deres behov er om muligt endnu mere forskellige, end de var før.

Lærerne, som kender eleverne, er de bedste til at vurdere, hvad der skal til, for at hver enkelt elev finder sine ben igen både fagligt og socialt i klassefællesskabet. Lærernes bud på, hvad der skal til, for at hverdagen kan genetableres, er gode. Ikke kun i forhold til næste skoleår - de er også rigtig gode bud på, hvordan vi indretter den bedst mulige folkeskole i fremtiden.

Når lærere og ledere bygger folkeskolen på viden om undervisning og samarbejde med forældrene, får vi den bedste udgave af folkeskolen. Jeg håber, at lærere og ledere på skolerne vil bruge de muligheder, der ligger i den politiske aftale. Både til næste år og i fremtiden.