I september sidste år drog den 27-årige skoleleder Joel Tovar Torres tværs over Atlanterhavet. Han ville se, hvordan man driver skole i et land fjernt fra hans eget hjemland, Peru. Tilfældet ville, at den lille mand fra Peru havnede på Pedersborg Skole i Sorø.

Det eneste, han kendte til Danmark, var vikingerne, H.C. Andersen og Lau­drup-brødrene.

»Og Lego, men jeg troede, det var amerikansk«, smiler han forlegent.

Han har været glad for at være på Pedersborg Skole. Han vidste intet om det danske skolesystem på forhånd, men han havde en forventning om, at den danske skole ville være moderne og effektiv. Det har de seneste seks måneder på Pedersborg Skole kun bekræftet ham i.

»Det danske skolesystem er godt. Skal man vurdere et skolesystem, skal man kigge på eleverne, og her i Danmark er eleverne glade og tilfredse. Man kan se, at de er motiverede for at lære. Her deltager eleverne i undervisningen for deres egen skyld. De tager ansvar for deres egen læring. Det gør eleverne ikke i Peru«, fortæller han.

Ikke alt er dog, som han forventede.

»Jeg er overrasket over den selvstændighed, frihed og autonomi, som skolerne arbejder under. Der er godt nok nogle overordnede linjer, men ellers er der meget frie rammer på de danske skoler. Der er jo for eksempel ingen centrale læseplaner«, siger han.

Hellere lærer end leder

Der er langt fra Peru til Sorø, men det er ikke første gang, at Joel Tovar Torres flytter til et sted, der er vidt forskelligt fra det, han kommer fra.

Han kommer nemlig fra byen Chiclayo ved kysten i det nordvestlige Peru. Her blev han uddannet lærer i 1997.

Der er rift om lærerjobbene i Chiclayo, så da han efter to år uden job fik nys om, at der var arbejde at få på en skole i landsbyen Nuevo Progreso, dybt inde i Amazonas regnskov, slog han til.

Han havde aldrig været i regnskoven før. Det tørre, subtropiske klima ude ved kysten blev nu afløst af en fugtig, tropisk varme og en masse regn.

To år efter sin ankomst til Nuevo Pro­greso blev Joel Tovar Torres leder af skolen i en alder af blot 24 år. Men når han vender tilbage til regnskoven, er han ikke længere skoleleder. I Peru bliver skolelederne nemlig udpeget hvert år i januar for et år ad gangen, og da han var i Sorø på det tidspunkt, har en anden overtaget hans job som skoleleder. Og det passer ham egentlig fint.

»På sigt kan det godt være, jeg vil være skoleleder igen, men det bliver ikke lige med det samme. Jeg vil hellere arbejde som almindelig lærer og afprøve nogle af de ting, jeg har set her i Danmark«.

Imponerende professionalisme

For der er mange ting fra det danske skolesystem, som han gerne ser overført til det peruvianske. I Peru har eleverne kun en enkelt pause i løbet af deres femtimersskoledag. Det er alt for lidt, mener han.

»Skoledagens opdeling i Danmark med flere pauser og kortere lektioner virker langt bedre både psykologisk, pædagogisk og læringsmæssigt, synes jeg«.

En anden ting, som han har bidt mærke i, er, at de danske børn tilbringer meget længere tid i og omkring skolen. Den danske skolefritidsordning, hvor eleverne leger frit, men bliver stimuleret af fagfolk samtidig, finder han meget spændende. Det kender man slet ikke i Peru.

Også den »horisontale kommunikationsstruktur«, som han synes, det danske skolesystem bærer præg af, har gjort et stort indtryk på ham.

»I Danmark viser lærerne og ledelsen megen omsorg over for eleverne. De er dus og ligestillede. Det gør, at eleverne tør stille spørgsmål til det, de ikke ved. I Peru tiltaler lærerne eleverne med efternavn eller sågar med nummer på de store skoler«, fortæller han.

»I Peru bliver eleverne desuden testet hver måned i alle fag, og så vurderer lærerne eleverne ud fra testresultaterne. I Danmark bliver eleverne evalueret hver dag, ud fra hvad lærerne observerer i dagligdagen. Evalueringen er kvalitativ frem for kvantitativ. Det er proces frem for produkt. Den tanke kan jeg godt lide«.

Det, der har imponeret Joel Tovar Torres mest ved opholdet, er dog de danske læreres professionalisme, som lærerne i Peru, ifølge ham, kunne lære meget af.

»De danske lærere har en meget høj arbejdsmoral og viser glæde ved arbejdet. Man kan også mærke, at der er større respekt om lærerprofessionen i Danmark«.

Selv om han er mere end imponeret over det danske skolesystem, er der selvfølgelig også ting, danske lærere kan gøre bedre.

»I junglen kan man med held flytte undervisningen ud i miljøet. Det burde man gøre noget mere i Danmark«.

Han har skrevet massevis af noter fra undervisningen på Pedersborg Skole. Når han vender hjem til skolen i Nuevo Pro­greso, vil han så vidt muligt prøve at indføre noget af det, han har stående i sine notesbøger.

Men der går lang tid, før der er danske tilstande på de peruvianske skoler.

»Så skal jeg blive præsident«, smiler Joel Tovar Torres.

jabrahamsen@dlf.org

Joel Tovar Torres kom til Pedersborg Skole igennem udvekslingsorganisationen AFS Interkultur. Mens han har været i Danmark, har han boet privat hos en familie.

Undervejs i opholdet har han fået dansk­undervisning, og han siger selv, at han nu forstår omkring 70 procent dansk, men det kniber med at tale det. Derfor var der en tolk til stede under interviewet.

Han har ikke haft et fast skema på skolen, men har fulgt undervisningen i 7.-9. klasse, i 1. klasse samt i skolens modtageklasse, som primært består af børn fra Mellemøsten. Desuden har han jævnligt haft sin gang i Pedersborg Skoles fritidsordning.

Flere undervisningsforløb har været tilrettelagt, så hans sydamerikanske baggrund kunne bruges i undervisningen.

Joel Tovar Torres rejste hjem til Peru søndag den 7. marts.

Læs mere om AFS Interkultur på www.afs.dk

Når man bor i regnskoven, må man belave sig på, at her er man underlagt naturens luner. Det fik en landsby at føle i en sådan grad, at den nu ligger på bunden af floden. Hvordan den begivenhed fik indflydelse på, at en nu 42-årig mand er tilbage på skolebænken sammen med sin søn på 13, kan du læse på folkeskolen.dk. I forbindelse med net-udgaven af artiklen om Joel Tovar Torres kan du læse denne og andre »røverhistorier« fra Peru.