Tosprogede, Samfundsfag

Lige men forskellige

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Videnscenter for Ligestilling

64 sider, 98 kroner

Akademisk Forlag

Videnscenter for Ligestilling er nu rekonstrueret på Center for Ligestillingsforskning på Roskilde Universitetscenter. Centret udgiver her en pjece til sprogcentre og andre, der underviser flygtninge og indvandrere, for eksempel folkeskolens modtageklasse 3 eller ungdomsskolen.

Pjecen handler om ligestilling mellem kønnene på arbejdsmarkedet, i familien, om vold, omsorgssvigt og krisehjælp og om ægteskabs- og skilsmisselovgivning.

Sproget i de fakta, der oplyses, er forbilledligt forenklet, men alle kapitler kræver en endog meget dygtig lærer til at give baggrundsviden og til at styre pjecens gode diskussionsoplæg.

Hæftet tager fat på alle de ømme emner i dem og os-debatten, og en trænet ordstyrer vil kunne skabe en nuancerig debat i en klasse, der tør diskutere også egne værdier.

Pjecen afsluttes med masser af relevante links, litteratur og videoer.

Annette Westrup