Fysik/kemi

Chemical days

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Om kemikalier i hverdagen

Internetbaseret. Interaktivt

Udgivet af Miljøstyrelsen

Telefon 3266 0546

Det kræver en hel del at blive en bevidst forbruger, der kan sætte sit eget valg af forbrugsvarer ind i en større sammenhæng, der både omfatter samfund og natur.

I den forbindelse har Miljøstyrelsen udgivet et omfattende undervisningsmateriale, som retter sig mod elever i 7. -10. klasse, og hvis mål er at hjælpe eleverne til at danne sig et nuanceret syn på anvendelsen af kemikalier i læbestift, buksestof, smykker og andre for de unge almindelige produkter og materialer.

'Chemical days' omfatter elevtekster, opgaveark, kemiordbog, forsøgsvejledninger og en lærervejledning, som blandt andet giver forslag til et helt og grundigt gennemarbejdet undervisningsforløb.

Hjemmesidens indgangsbillede og blikfang er et teenagerværelse, temmelig vildt og broget, men tro ikke af den grund, at materialet er pop, tværtimod er teksten faglig, nøgtern og ikke så lidt krævende, og i opgaverne lægges der op til diskussioner, der forudsætter, at deltagerne har sat sig ordentligt ind i stoffet.

Programmet er lige til at gå til og i det hele taget let anvendeligt.

'Chemical days' er gratis og kan hentes på adressen: www.chemicaldays.dk

Gunnar L. Clausen